Valg 2019

Røde partier kalder Venstre-video for 'skræmmekampagne'

Pia Olsen Dyhr (F), Morten Østergaard (B) og Pernille Skipper (Ø) er hovedpersonerne i en ny V-kampagne.

Enhedslisten mener, det er "et tvist af misinformation", mens Radikale Venstre føler, at videoen viser et "fortegnet billede".

Med sætningen "dyrt for Danmark" har Venstre delt en kampagnevideo på Twitter.

Her ses partilederne Pernille Skipper (EL), Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF). Alle udstyret med hver deres postulat.

Det påstås, at:

  • Pernille Skipper kræver skattestigninger for 45 milliarder kroner.
  • Morten Østergaard kræver 10.000 kroner ekstra om måneden til arbejdsløse indvandrere.
  • Pia Olsen Dyhr kræver 500 millioner kroner til højere kontanthjælp.

Men da TV 2 forholder henholdsvis Enhedslisten, Radikale Venstre og SF kampagnen, kan ingen af dem i første omgang genkende netop de tal, der bliver brugt.

Se kampagnevideoen herunder:

Sådan gjorde vi

TV 2 har kontaktet både Radikale Venstre, SF og Enhedslisten via deres pressetjeneste og bedt dem forholde sig til de tal, der indgår i Venstres kampagnevideo. 

De er alle blevet spurgt, om de kan bekræfte tallene. 

Efterfølgende har TV 2 kontaktet Venstre og bedt dem dokumentere, hvor de har tallene fra. Dokumentationen er blevet sendt til de pågældende partier, som alle har haft mulighed for at komme med en yderligere kommentar. 

"Et tvist af misinformation"

I en mail til TV 2 skriver Enhedslistens presserådgiver først, at de ikke aner, hvor Venstre har 45 milliarder kroner fra.

- Det ligger på ingen måde i tråd med hverken, hvad vi er kommet med af udspil i valgkampen, eller hvad vi går til regeringsforhandlinger med. Vi kan kun se det som en skræmmekampagne fra Venstre.

Da TV 2 henviser til en rapport fra CEPOS med titlen 'Enhedslistens 100-dages-plan' lavet i maj 2018, lyder de 45 milliarder mere bekendte.

- Den (rapporten, red.) handler om, hvis Enhedslisten fik 90 mandater - det regner vi trods alt ikke med, så igen er det en skræmmekampagne - endda med et tvist af misinformation, skriver presserådgiveren i en mail.

Venstre kalder det en advarsel

TV 2 har kontaktet Venstre for at få dem til at redegøre for de tal, de bruger i videoen. Partiets beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, kalder kampagnen for en "advarsel".

- Det bliver dyrt for Danmark, hvis Mette Frederiksen skulle blive statsminister – både økonomisk og i forhold til sammenhængskraften i vores samfund. Det advarer vi imod. For det er ikke det, Danmark har brug for, siger han.

Enhedslisten kalder det ”et tvist af misinformation”. Har de ret i det?

- Jeg går ud fra, at når Enhedslisten fremlægger politik, så er det den politik, de ønsker at gennemføre, hvis de får magt, som de har sagt. Og det er en politik, der betyder skattestigninger for 45 milliarder kroner.

Ved ikke, hvor tallet kommer fra

Heller ikke hos Radikale Venstre genkender de, at Morten Østergaard skulle "kræve 10.000 kroner ekstra om måneden til arbejdsløse indvandrere".

- Vi ved ikke, hvor de har det fra, siger partiets presserådgiver.

Men da TV 2 kontakter Venstre, henviser de til en rapport fra Finansministeriet udarbejdet i december 2018, hvor ministeren er blevet bedt om at redegøre for, hvor meget en flygtningefamilie kan modtage i samlede offentlige ydelser i en situation, hvor man afskaffer integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.

Tre ting, som Radikale Venstre går til valg på at afskaffe.

I rapporten fra Finansministeriet fremgår det, hvad en familie med et, to eller tre børn får i månedlig ydelse i dag, og hvad de ville få, hvis kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen blev afskaffet. I alle tilfælde er beløbet højere end 10.000 kroner.

Radikale Venstre kan ikke genkende tallet på 10.000 kroner. Hvad mener I om det?

- Det er dybt bekymrende, at Radikale Venstre ikke kender til konsekvenserne af deres egen politik. Radikale Venstre ønsker at afskaffe både kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Det fremgår af deres egen økonomiske politik. Gør man det, vil en flygtningefamilie få 10.000 kroner mere i offentlige ydelser hver måned, siger Hans Andersen.

Hos Radikale Venstre mener man dog, at man skal skelne mellem det beløb, der står på papiret, og det beløb, som familierne vil få til rådighed.

- Venstre turnerer med et fortegnet billede. For et flygtningepar med to børn betyder en afskaffelse af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet en stigning i rådighedsbeløbet på 4100 kroner. Vi taler om familier, som i dag lever under fattigdomsgrænsen. Vi vil ikke acceptere fattige børn i Danmark. Men det vil Venstre, må man forstå, siger Sofie Carsten Nielsen (B).

460 eller 500 millioner?

Også hos SF er de uenige med Venstre i det tal, der bliver brugt i kampagnevideoen.

Venstre hævder, at SF-formanden Pia Olsen Dyhr kræver 500 millioner kroner til højere kontanthjælp, men ifølge SF er tallet 460 millioner kroner.

- SF vil fjerne loftet over kontanthjælp, da det en medvirkende årsag til, at 64.500 børn i dag er fattige i Danmark. Det vurderes af Finansministeriet til at koste 460 millioner kroner, skriver en pressemedarbejder i SF i en mail.

Venstres pressetjeneste forklarer, at de 500 millioner kroner stammer fra en redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet fra april 2019. Her står der:

- Merudgifterne ved afskaffelse af kontanthjælpsloftet er skønnet til 500 millioner kroner efter skat, tilbageløb og adfærd i 2020.

Rundet 40 millioner op

Forklaringen fra Venstre er, at der i Beskæftigelsesministeriets redegørelse er blevet rundet op.

I bruger et tal, der er rundet 40 millioner kroner op. Er det okay?

- Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet koster det 500 millioner kroner at afskaffe kontanthjælpsloftet. Det er det ultimative krav, Mette Frederiksen vil blive mødt med, hvis hun skulle blive statsminister, skriver Venstres beskæftigelsesordfører i en mail.

TV 2 har siden forsøgt at få Venstre til at svare på sidste del af spørgsmålet om, hvorvidt det er okay at bruge et tal, der er rundet op med 40 millioner kroner. De henviser til svaret fra Beskæftigelsesministeriet og skriver, at det er dét, de forholder sig til.