Du svarede
Flere partier risikerer at falde for spærregrænsen – ét er langt under
Dagen før valget er Alternativet og Liberal Alliance i risikozonen. Der er dog andre partier, der er væsentligt længere fra at klare spærregrænsen.
Når danskerne grundlovsdag skal sætte deres kryds ved folketingsvalget, er der ikke færre end 13 forskellige partier at vælge imellem.
Ét af dem ser ud til at få ualmindeligt svært ved at komme i Folketinget, fem andre er i højere eller mindre grad på vippen, og kun syv partier kan dagen inden valget føle sig sikre på, at de får en plads på Christiansborg.
Det viser en meningsmåling, Megafon har foretaget for TV 2 og dagbladet Politiken i perioden 1. til 3. juni, hvor 1009 danskere over 18 år har svaret.
Riskær er langt fra
Partiet Klaus Riskær Pedersen ser ud til at være et stykke vej fra at få plads på tinge. I den seneste meningsmåling står partiet til at få 0,5 procent af stemmerne. Den statistiske usikkerhed for dem er 0,5 procentpoint, hvilket betyder, at partiet står til at få mellem nul og en procent af stemmerne. Spærregrænsen er på to procent.
- Klaus Riskær Pedersen havde en politisk dagsorden om, at der skulle gøres op med den sædvanlige politiske tankegang, og at alting skulle tænkes på tværs. Men han har ikke fået fat. Bortset fra ved partilederrunderne er der ikke nogen, der har spurgt ham, hvad han mener, siger TV 2s politiske kommentator Peter Lautrup-Larsen.
Han peger på, at det også har været en udfordring for Riskær Pedersen, at han har set ud til at være et stykke vej fra at få de afgørende mandater. Havde han ligget til at blive tungen på vægtskålen, kunne valgkampen have forløbet anderledes, siger Lautrup-Larsen.
Fugl eller fisk for tre partier
Mere usikkert er det, om Nye Borgerlige, Stram Kurs og Kristendemokraterne ender over eller under spærregrænsen. I målingen fra Megafon ligger de til at få henholdsvis 2,7, 1,9 og 1,6 procent af stemmerne. På grund af den statistiske usikkerhed kan ingen af partierne vide sig sikre.
For Nye Borgerlige og Stram Kurs er der den udfordring, at partierne kæmper om de samme vælgeres gunst, og derfor kan de ende med at spænde ben for hinanden, påpeger Peter Lautrup-Larsen. Alligevel er formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, ikke i tvivl om, at hendes parti bliver valgt ind i Folketinget. Det samme gælder partiets spidskandidat i Nordsjællands Storkreds, Mette Thiesen.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer ind. Vi ligger generelt rigtig flot i målingerne for et nyt parti, og vi kommer til at se et langt bedre resultat end de målinger, vi ser nu. Vi kan simpelthen mærke det på folk, når vi er ude at snakke med vælgerne. Der er vanvittig stor opbakning, siger Mette Thiesen til TV 2.
For Kristendemokraterne, der ser ud til at kunne blive fordoblet sammenlignet med valget i 2015, er der omvendt et håb, der ikke knytter sig til spærregrænsen. Partiet er nemlig blevet spået gode chancer for at få et kredsmandat i Vestjylland, og så vil partiet for første gang siden 2001 kunne fejre et valg, der sender dem ind på Christiansborg.
Sker det, vil partiet samtidig få mulighed for at få adgang til tildelingen af tillægsmandater. Det vil formentlig betyde, at partiet får yderligere to mandater udover kredsmandatet, har professor Kasper Møller Hansen beregnet for netmediet Altinget.
Etablerede partier er i fare – statistisk set
Også blandt de etablerede partier er der en statistisk risiko for, at spærregrænsen kommer i spil. Mens både Alternativet og Liberal Alliance med en opbakning på henholdsvis 2,9 og 3,1 procent ser ud til at blive genvalgt til Folketinget, er det for begge partier inden for den statistiske usikkerhed muligt, at de falder for spærregrænsen.
For Alternativet er usikkerheden i den seneste Megafon-måling 1,1 procentpoint, hvilket betyder, at de formentlig ville modtage mellem 1,8 og 4,1 procent af stemmerne, hvis der havde været valg, mens Megafon gennemførte sin måling.
Dermed ser Alternativet selv i det mest optimistiske scenarie ud til at tabe højde sammenlignet med valget i 2015, hvor partiet stormede ind i Folketinget med 4,8 procent af stemmerne. Ifølge Peter Lautrup-Larsen er Alternativets udfordring, at så mange andre partier har kastet sig ind i klimakampen.
- Alternativet er ikke alene om klimadagsordenen længere, men for fire år siden var der også en træthed og en skuffelse i rød blok, vi ikke ser længere, siger Peter Lautrup-Larsen.
Valg 2019
Vi har spurgt partierne, hvad de mener om indvandring, sundhed, klima og de 13 andre temaer, som betyder mest for danskerne, når de skal sætte deres kryds.
Se hvilke partier du er enig med:
Alle partier har haft mulighed for at være med. Stram Kurs har endnu ikke besvaret TV 2s henvendelse. Svarene er formuleret af partierne selv. Temaerne er udvalgt på baggrund af en række Megafon-målinger til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.
For Liberal Alliance, der i november 2016 indtrådte i regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti, indikerer den seneste meningsmåling også et massivt fald i opbakningen sammenlignet med for fire år siden.
Statistisk set risikerer partiet at komme under spærregrænsen, men selv om deres opbakning står til at være mellem 1,9 og 4,3 procent ifølge den statistiske usikkerhed, behøver de næppe at være alt for nervøse, vurderer Peter Lautrup-Larsen.
Men det betyder ikke, at partiet, der modtog 7,5 procent af stemmerne ved valget i 2015, ikke skal kigge sig selv i spejlet.
- Liberal Alliance er ikke i fare for spærregrænsen, men der er en skuffelse hos deres vælgere over, at de ikke er kommet igennem med det, de lovede sidst, siger Lautrup-Larsen.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten er alle over spærregrænsen ved selv den lavest mulige opbakning inden for den statistiske usikkerhed.