Faktatjek: Er dansk landbrug verdens mest klimavenlige, og har regeringen skåret i udviklingsbistanden?

Den næstsidste partilederdebat inden valget handlede blandt andet om klima, flygtninge og cigaretter. TV 2 hjælper med at forstå tallene.

Med kun to dage til Grundlovsdag - og dermed også til valgdag - var mandag aften ved at være sidste chance for partierne til at sikre stemmer hos ubeslutsomme vælgere.

Alle 13 partiledere var p√• plads i DR‚Äôs koncertsal, hvor de gennem √©n time og 45 minutter sk√łd en lind str√łm af beskyldninger og p√•stande efter hinanden.

TV 2 har unders√łgt detaljerne, og giver her et indblik i tallene bag p√•standene.

P√ÖSTAND: Dansk Landbrug er et af de mest klimavenlige i verden

Under klimadebatten stod landbruget og dets klimaaftryk flere gange for skud, og det blev for meget for Nye Borgerliges Pernille Vermund.

- Vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug, l√łd det.

SVAR

Den udlægning var Enhedslisten Pernille Skipper bestemt ikke enig i, og hun var hurtig til at tage ordet som den næste.

- Det er simpelthen faktuelt forkert. Når man siger, at dansk landbrug er et af de mest klimavenlige i verden, så er det fordi, at man ikke medregner, at der bliver importeret enorme mængder soja fra blandt andet Sydamerika, sagde hun.

KONKLUSION

Ser man p√• klimaaftrykket for produktionen af en r√¶kke f√łdevarer, s√• viser √©t studie rigtigt nok, at dansk landbrug befinder sig blandt de mest klimavenlige, om ikke i verden s√• i hvert fald i EU.

Billedet er dog et ganske andet, hvis man - som Pernille Skipper p√•peger ‚Äď medregner hele CO2-aftrykket fra landbrugets import af soja til dyrefoder. G√łr man det, s√• er danskproducerede f√łdevarers klimaaftryk v√¶sentligt d√•rligere end EU-gennemsnittet.

TALLENE BAG

I 2016 udarbejdede forskere fra K√łbenhavns Universitet en rapport om den danske f√łdevaresektor efter √łnske fra Milj√ł- og F√łdevareministeriet. Her konkluderer de blandt andet:

- N√•r dansk landbrugs interesseorganisation n√¶vner, at Danmark plejer at prale med, at dansk landbrug er et af verdens mest effektive og b√¶redygtige, s√• kan der findes underst√łttende argumenter i internationale studier af og opg√łrelser for flere elementer i b√¶redygtighed. Den store import af protein til den animalske produktion sl√łrer dog dele af billedet og m√• adresseres i en fort√¶lling om den b√¶redygtige og ressourceeffektive f√łdevareproduktion.

If√łlge Jens Hesselbjerg Christensen, der er klimaprofessor p√• K√łbenhavns Universitet og en af hovedforfatterne til FN's klimarapport, s√• er det den g√¶ngse model for klimaregnskaber, der ligger til grund for de modstridende oplysninger.

- I mange af de forhandlinger, der h√łrer under FN‚Äôs klimakonventioner, benytter man et spor, hvor soja produceret i Brasilien eksempelvis vil h√łre ind under Brasiliens klimaregnskab. Men der er b√•de det formelle regnskab, og s√• er der det st√łrre billede. Kigger man p√• det st√łrre billede, s√• har Pernille Skipper s√•dan set ret, siger han.

Concitos programleder for fremtidens f√łdevarer, Michael Minter, har p√• den gr√łnne t√¶nketanks blog gennemg√•et de to studier, der oftest benyttes i beskrivelsen af udledningen af drivhusgasser i de forskellige EU-lande.

I det ene fra 2011 medregner man ikke hele CO2-aftrykket fra importeret foder, hvormed dansk landbrug har den laveste udledning af CO2 i EU, n√•r det kommer til produktion af m√¶lk. Det har en andenplads inden for produktion af oksek√łd og en syvendeplads i forhold til svinek√łd.

I studiet fra 2012 er CO2-aftrykket fra alle dele af foderimporten medregnet Her ligger dansk landbrug if√łlge forskerne fra K√łbenhavns Universitet i den tunge ende af europ√¶iske lande, n√•r det kommer til drivhusgasudledningerne i landbruget.

Forskere p√• Aarhus Universitet mener ‚Äď modsat K√łbenhavns Universitet ‚Äď ikke, at studiet fra 2012 kan medregnes. Det har de fortalt til Mandag Morgen.

Selvom de to studier har et par √•r p√• bagen, s√• fremg√•r det i et svar til Folketinget, at dansk import af soja har ligget stabilt mellem 1,6 og 1,7 millioner tons om √•ret siden 2005. Dermed kan det antages, at import af soja fortsat har en markant negativ effekt p√• den danske f√łdevareproduktions samlede klimaaftryk.

Opdateret 5.6: TV 2 har pr√¶ciseret, at det ene omtalte studie af dansk landbrugs drivhusgasudledning rent faktisk medregner import af soja. Studiet medregner bare ikke CO2-aftrykket fra skovf√¶ldning, transport og lokal forarbejdning af sojaen. I det andet studie om samme emne, som TV 2 omtaler, har vi √¶ndret Danmarks placering fra ‚ÄĚ17, 19 og 16 i EU‚ÄĚ til ‚ÄĚden tunge ende af lande i EU‚ÄĚ. Pr√¶ciseringerne er lavet i dialog med en forsker fra K√łbenhavns Universitet bag den gennemgang af studierne, som TV 2 henviser til. Pr√¶ciseringerne √¶ndrer ikke p√• konklusionen i artiklen. TV 2 har indsat et link til en artikel fra Mandag Morgen, som har talt med nogle andre forskere, der har en anden vurdering af emnet end forskerne fra K√łbenhavns Universitet.

PÅSTAND: Regeringen har skåret i udviklingsbistanden

Flygtningepolitik var ogs√• p√• dagsordenen, og √©n af de centrale pointer fra flere partiledere var, at man b√łr st√łtte flygtninge i n√¶romr√•derne ‚Äď alts√• i omr√•der t√¶t p√• den konflikt, de er flygtet fra. St√łtten sker i form af penge fra udviklingsbistanden, og fra Morten √ėstergaard (R) l√łd det, at regeringen har sk√•ret i st√łtten:

- Der er noget rigtigt i at styrke udviklingsbistanden. Det er ærgerligt, at I lige præcis har valgt at skære ned på udviklingsbistanden.

SVAR

Det var Lars L√łkke Rasmussen (V) dog langtfra enig i:

- Vi har v√¶kst. Samtidig har vi lavet udl√¶ndingestramninger, der betyder, at vi har det laveste antal asylans√łgere i Danmark i 10 √•r, og derfor har vi aldrig, aldrig givet s√• meget i udviklingsbistand ude i n√¶romr√•derne, som vi g√łr nu. Derfor er det ikke i orden at st√• med den p√•stand.

KONKLUSION

Begge parter har h√łjst sandsynligt ret, vurderer Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Den samlede udviklingsbistand er, som Morten √ėstergaard p√•peger, faldet de seneste √•r, men Lars L√łkke Rasmussen har sandsynligvis ret i, at andelen af penge til n√¶romr√•derne er for√łget.

TALLENE BAG

Danmarks samlede udviklingsbistand var i 2018 0,72 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), hvilket er det laveste siden 1979. I Lars L√łkke Rasmussens regeringsperiode er tallet faldet med 0,127 procentpoint, s√• der er alts√• sk√•ret i den samlede udviklingsbistand.

Men udviklingsbistanden består af flere poster. Foruden en række langsigtede udviklingsprogrammer i forskellige lande består den også af eksempelvis humanitær bistand.

- Kigger vi p√• humanit√¶r bistand, har Lars L√łkke Rasmussen ret, siger Lars Engberg-Pedersen. I regeringens seneste opg√łrelse ses det, at der i 2019 er afsat 2,6 milliarder kroner p√• denne post. Det er if√łlge Lars Engberg-Pedersen mere, end Danmark tidligere har afsat.

N√•r Lars L√łkke Rasmussen snakker om, at st√łtten til det, han kalder n√¶romr√•deindsats, aldrig har v√¶ret st√łrre, er billedet dog en smule mere uklart, forklarer forskeren. N√¶romr√•deindsats er nemlig ikke en defineret post i de officielle opg√łrelser over udviklingsbistanden.

- Hvis vi definerer n√¶romr√•deindsats som alle kroner, der g√•r til flygtninge, s√• har han sandsynligvis ret. Men det er sv√¶rt at opg√łre, fordi noget af st√łtten til flygtninge finder sted inden for rammerne af et langsigtet udviklingsarbejde i et bestemt land, siger Lars Engberg-Pedersen.

P√•stand: Forh√łjede cigaretpriser vil √łge gr√¶nsehandlen og koste staten penge

Diskussionen om rygning fyldte meget i debatten, og en del af partilederne havde forskellige bud på, hvor meget prisen for en pakke cigaretter skal stige for at få danskerne til at stoppe med at ryge. Men flere var enige om, at prisen ikke må stige for meget, fordi det kan koste staten penge i tabte afgifter:

- To kroner om √•ret i fire √•r, det er otte kroner. S√• koster en pakke sm√łger ikke 40, men 48 kroner ‚Ķ Hvorfor? For s√• tror vi, det bliver en gr√¶nsehandelsvare og k√łber cigaretterne i stedet for. Det er alts√• s√•dan, at s√• f√•r vi ingen afgiftskroner i kassen til vores sundhedsv√¶sen, og vi f√•r ikke f√¶rre til at ryge, sagde Kristian Thulesen-Dahl (DF).

- Vi foresl√•r konkret 60 kroner. Hvorfor 60 kroner? Det er fordi, det er s√•dan cirka der, hvor det giver mening, uden at vi skal s√¶tte penge efter det. For hvis vi banker det meget h√łjere i vejret, s√• koster det penge i gr√¶nsehandel, sagde Lars L√łkke Rasmussen.

- Vi vil helst s√¶tte den op til 90, men vi n√łjes med 70, fordi det koster penge, som Lars siger, l√łd det fra Morten √ėstergaard.

KONKLUSION

Beregninger viser, at staten faktisk ikke vil tabe, men tjene penge, hvis prisen for en pakke cigaretter √łges til 60 eller 70 kroner.

TALLENE BAG

En rapport bestilt af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af konsulentfirmaet Incentive viser, at en prisstigning p√• en pakke cigaretter fra de nuv√¶rende 40 kroner til et sted mellem 60 og 70 kroner, ikke vil betyde en for√łgelse af gr√¶nsehandlen i en st√łrrelsesorden, der vil koste den danske stat penge.

Derimod vil de forh√łjede priser faktisk indbringe staten en ekstraindt√¶gt p√• flere hundrede millioner kroner.

Skatteministeriet har ogs√• regnet p√•, hvad en prisstigning kan komme til at betyde. Her lyder konklusionen, at en pris p√• over 65 kroner ‚Äď medregnet de sparede udgifter ved f√¶rre rygere ‚Äď vil betyde et tab for samfunds√łkonomien p√• grund af √łget gr√¶nsehandel og dannelsen af et sort marked. En stigning til 80 kroner vil if√łlge ministeriet betyde et tab p√• 2,4 milliarder kroner.

Rapporten fra Incentive mener dog, at en stigning til 100 kroner per pakke over en periode frem til 2030 vil kunne give en ekstraindtægt til staten på én milliard kroner.