FAKTATJEK: Har Løkke sparet på pædagoguddannelsen, og faldt antallet af pædagoger under seneste S-regering?
I den sidste duel mellem de to mest sandsynlige statsministerkandidater handlede det blandt andet om dagtilbud. TV 2 hjælper med at forstå tallene.
Søndag aften tørnede Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) sammen i en duel for tredje og sidste gang i løbet af valgkampen.
I en time udfordrede de hinandens politiske projekter i et forsøg på at overbevise de sidste tvivlere, og et af de tilbagevendende stridspunkter var de danske børnehaver og vuggestuer.
Et emne, der fylder meget for mange pædagoger og forældre, som gennem længere tid har råbt op om, at situationen i daginstitutionerne er uholdbar - blandt andet ved demonstrationer under parolen 'Hvor er der en voksen'. TV 2 har den seneste uge desuden afdækket kritisable forhold i københavnske daginstitutioner.
TV 2 har her tjekket nogle af de tal, som statsministerkandidaterne nævnte under aftenens duel.
Debatten om minimumsnormeringer og forholdene i landets daginstitutioner fik Mette Frederiksen til at anklage regeringen for at have forringet landets pædagoguddannelser.
- Du har skåret på deres (pædagogernes, red.) uddannelse gennem fire år, sagde Mette Frederiksen.
Lars Løkke Rasmussens svar
- Vi har ikke skåret i optaget til pædagoguddannelserne, lød svaret fra Lars Løkke Rasmussen, der fastholdt, at der ikke er kommet færre pædagogstuderende af den årsag.
KONKLUSION
De to statsministerkandidater taler om to forskellige ting, og de har for så vidt begge ret.
Skal vi starte med Lars Løkke Rasmussens påstand, så viser en opgørelse lavet af Danske Professionshøjskoler på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der i 2014 blev optaget 5274 på en pædagoguddannelse. I 2016 var tallet 5526, og sidste år var tallet 5538. Der er altså rigtigt nok ikke kommet færre pædagogstuderende, siden Lars Løkke blev statsminister i 2015.
Så til Mette Frederiksen, der med sin udtalelse henviste til regeringens beslutning om at pålægge de danske uddannelsesinstitutioner en besparelse på to procent om året fra 2016.
- Du har skåret på kvaliteten af deres (pædagogernes, red.) uddannelse, sagde hun til Lars Løkke.
Og pædagoguddannelsen er, ligesom alle andre uddannelser, blevet beskåret to procent årligt siden 2016.
Opgørelsen fra Danske Professionshøjskoler viser, at taksten for et studenterårsværk på pædagoguddannelsen – altså hvor mange penge, der er til rådighed pr. elev – er faldet støt de sidste par år.
I Uddannelses- og Forskningsministeriets Takstkataloger kan man se, at der i 2012 var 49.370 kroner pr. elev. I 2015 var beløbet 47.735 kroner pr. elev, og i 2018 faldt beløbet yderligere til 44.996 kroner.
Kigger man alene på de første tre år af omprioriteringsbidragets levetid, så har Danske Professionshøjskoler tilbage i januar regnet sig frem til, at der er blevet sparet i alt 79 millioner kroner på pædagoguddannelsen fra 2016 til 2018.
Af et svar til Folketinget fra 2017 fremgår det også, at Uddannelses- og Forskningsministeriet her regner med, at pædagoguddannelserne skal spare sammenlagt 127,2 millioner kroner som følge af omprioriteringsbidraget i årene 2018-2021.
Antallet af pædagoger faldt med omkring 2000 under den seneste socialdemokratiske regering
Debatten om kvaliteten i danske daginstitutioner har den seneste uge fyldt meget i valgkampen, og Mette Frederiksen lovede under aftenens debat, at der vil blive ansat flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, hvis hun bliver statsminister.
Lars Løkke Rasmussen erklærede sig enig i, at der er brug for flere pædagoger, men lagde ud med at minde Mette Frederiksen om, at antallet af ansatte pædagoger faldt under hendes tid som beskæftigelsesminister i den forrige socialdemokratisk-ledede regering:
- Sidst du var i regering, hvor mange færre pædagoger var det, der kom ud af det? Det var vist godt et par tusinde.
Og lidt senere sagde han:
- Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i en regering, der tog afsked med godt 2000 pædagoger.
KONKLUSION
Det er korrekt, at det totale antal pædagoger i daginstitutioner faldt under Helle Thorning-Schmidts regering.
Men kigger man på tallet for ugentlige personaletimer pr. barn i børnehaver og vuggestuer i hendes regeringsperiode, var det stort set uændret. Altså var der ikke umiddelbart færre hænder til at tage sig af børnene.
Dette kan blandt andet skyldes, at antallet af børn på nul til fem år faldt i denne periode.
Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra oktober 2011 til juni 2015. Ifølge en statistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor faldt antallet af pædagoger i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger med 2049 i denne periode.
Det er disse tal, Lars Løkke Rasmussen henviste til under debatten.
Ifølge direktøren i analysebureauet Bureau 2000, Niels Glavind, der i mange år har beskæftiget sig med at analysere normeringer på dagtilbudsområdet, opgør Kommunernes og Regionernes Løndatakontor dog ikke tal alene for pædagoger i vuggestuer og børnehaver.
Derfor er tallet forbundet med en vis usikkerhed, når man alene taler om antallet af pædagoger i daginstitutioner.
Niels Glavind har også en anden pointe; kigger man på normeringer i dagtilbuddene, er det ikke umiddelbart til at se, at der skulle være sket et markant fald i personaletimer pr. barn under Helle Thorning-Schmidt.
Niels Glavind henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at de ugentlige personaletimer pr. barn fra 2011 til 2014 lå på mellem 11,1 og 11,3 for vuggestuebørn og på mellem 5,9 og 6,0 for børnehavebørn.
En del af forklaringen kan være, at antallet af børn i alderen nul til fem år faldt med 28.113 fra 2011 til 2015.
Ifølge Niels Glavind blev statistikken i 2014 omlagt, så den faktiske udvikling efter dette år ikke kan beregnes.