Du svarede
Løkke vil skære i kontanthjælpen til ledige, der ikke taler godt nok dansk
Det skal kunne betale sig at kunne tale et "operationelt dansk", mener statsministeren. Men forslaget er symbolpolitik, vurderer kommentator.
Udlændinge, der modtager kontanthjælp og ikke har lært at tale dansk, skal i fremtiden have færre penge at leve for.
Det mener Venstre, der vil indføre et danskkrav for i fremtiden at kunne modtage den fulde kontanthjælp. Det skriver Jyllands-Posten.
- Man skal kunne begå sig på et operationelt dansk for at komme ud på det danske arbejdsmarked. Derfor foreslår vi et danskkrav til ledige, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til avisen.
En enlig kontanthjælpsmodtager med et barn modtager i dag 15.200 kroner før skat. Det vil falde til cirka 13.600 kroner, hvis vedkommende ikke opfylder danskkravet. Kravet er, at han eller hun skal kunne bestå en prøve i Dansk 2 eller på et tilsvarende niveau, lyder det.
Ifølge Venstre skal en eventuel beskæring i kontanthjælp skulle ske fra 2021. Men allerede fra næste år skal kommunerne efter planen begynde at sortere i kontanthjælpsmodtagere for at kortlægge deres danskkundskaber.
Derefter skal der være tilbud om undervisning, så kontanthjælpsmodtagere kan nå at komme på niveau, inden lovforslaget træder i kraft.
- Vi gør det med en indflyvning og med et gratis tilbud om at tilegne sig de kvalifikationer, der skal til for fortsat at få den fulde kontanthjælp, siger Løkke Rasmussen.
Symbolpolitik mere end realiteter
Politisk kommentator Hans Engell ser udmeldingen som et klassisk forsøg på at vinde terræn sent i valgkampen med udlændingepolitk på dagsordenen.
- Det er en måde at vise, her tre dage før et valg, at man står for nogle konkrete stramninger. Det skal bruges til at stå i modsætning til budskabet i Venstres annoncer om, at hvis Socialdemokratiet kommer til magten, bliver ydelserne sat op. Løkke vælger at køre så skarp en kant som muligt, siger Hans Engell til TV 2.
Netop det sene tidspunkt i valgkampen gør ifølge Engell, at Lars Løkkes udspil formentlig vil drukne i den almindelige støj fra valgkampen.
- Der er meget symbolpolitik og taktik i det her, mere end realiteter. Men jeg tror ikke, det her kommer til at fylde meget hos vælgerne så tæt på valget. Alle de forslag, der kommer på bordet her i sidste øjeblik, vil folk tænke på som noget, der kunne være kommet på bordet de sidste fire år i stedet, vurderer Hans Engell.
S ser positivt på flere krav
Det er især indvandrerkvinder med mange år på kontanthjælp og en plads helt udenfor arbejdsmarkedet, der er i sigtekornet.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet siger, at af de 35.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp har godt 3.000 - heraf 2.300 kvinder - været i kontanthjælpssystemet i ti år eller mere.
Fungerende politisk ordfører hos Socialdemokratiet Mattias Tesfaye siger til Jyllands-Posten, at partiet er positivt indstillet for at stille yderligere krav til ledige på kontanthjælp, men han vil ikke forholde sig til det konkrete lovforslag.