Robert Muellers udmelding sætter Demokraterne i et dilemma

16x9
Robert Muellers særlige anklage har sat Demokraterne i et større politisk dilemma end Republikanerne. Foto: Jim Bourg / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Den særlige anklagers udmelding er mere problematisk for Demokraterne end for præsident Trump.

Den dominerende udlægning i kølvandet på den særlige anklager Robert Muellers pressemøde i går var, at det har været en dårlig dag for Donald Trump.

Den udlægning er jeg uenig i.

Min analyse er dog, at Muellers udmelding er et større problem for Demokraterne end for The Donald.

Hvorfor?

Fordi Mueller har sat Demokraterne i et større politisk dilemma end Republikanerne.

Mueller punkterede Demokraternes drøm

Diskussionen om, hvorvidt Demokraterne skal bruge deres flertal i Repræsentanternes Hus til at indlede en rigsretssag mod præsidenten, kommer til at fylde en del i den kommende tid i kølvandet på Robert Muellers erklæring.

Den særlige anklager gjorde det klart, at han anser sit arbejde for at være afsluttet. Ruslandsrapporten foreligger, og som Mueller sagde, så skal rapporten og erklæringen ses som de sidste ord i denne sammenhæng. Nu ligger bolden hos den lovgivende forsamling, Kongressen.

Samtidig afviste Mueller Demokraternes drømmescenarie, at han ville vidne foran Kongressen. Den særlige anklager er en gentleman og ordentligheden selv, men budskabet var entydigt i går: glem det, det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke frivilligt.

Eller som den konservative kommentator Ben Shapiro spydigt opsummerede det:

Et større dilemma for Demokraterne end Trump

Demokraterne står dermed nu i et endnu større dilemma. Robert Mueller skulle have været manden, der skulle hjælpe Demokraterne med at mobilisere den folkelige opinion imod Trump ved hjælp af live-transmitterede høringer i Kongressen. Men den særlige anklager har nu offentligt udtalt, at han ikke ønsker at medvirke i denne proces.

Demokraterne kan selvfølgelig stævne Mueller, men det ville i så fald fremstå desperat. Den særlige anklager gjorde det tydeligt i går, at han under en eventuel høring i Kongressen ikke har tænkt sig at gøre andet end at gentage, hvad der allerede står i Ruslandsrapporten. ”Rapporten er min vidneerklæring”, som Mueller formulerede det i sin erklæring

Trump slipper ikke godt, men dog bedre

Dermed ikke sagt, at Donald Trump kan finde champagnen frem efter Muellers pressemøde. Præsidenten slipper ikke godt fra gårsdagens erklæring.

For selvfølgelig gavner det ikke præsidenten, at Mueller igen gjorde det klart, at man på baggrund af den toårige undersøgelse ikke kunne konkludere, at præsidenten ikke har obstrueret rettens gang. ”Hvis vi havde været overbeviste om, at præsidenten tydeligvis ikke havde begået en forbrydelse, ville vi have sagt det,” som Mueller formulerede det i går.

Det er selvsagt heller ikke flatterende, at den særlige anklager igen fik antydet, at Donald Trump nok er kriminel, men undgår at blive sigtet, fordi Trump for tiden også er USA's præsident og dermed nok nyder politisk immunitet.

Ligeledes var det tydeligt, at Mueller både i introduktionen og afslutningen af sine bemærkninger lagde stor vægt på at insinuere, at præsident Trump ikke tog den russiske indblanding i de amerikanske valg alvorligt nok.

Men alt det vidste vi godt i forvejen.

Ligeledes er Muellers konklusioner ikke blevet mindre kontroversielle.Tværtimod gav den særlige anklager kritikerne ny ammunition med sin usædvanlige erklæring i går.

At Ruslandsrapporten er en vejledning – hvis ikke en direkte invitation til at starte en rigsretssag, var ligeledes velkendt.

Det nye er, at Demokraterne nu må skyde en hvid pind efter at få Mueller frivilligt i tale foran Kongressen.

Et dødsdømt foretagende?

Der er ikke den store appetit for impeachment-høringer i den amerikanske befolkning. Men måske er dette i høj grad et spørgsmål om, hvordan man kommunikerer intentionen bag en eventuel impeachment-proces.

Det giver sig selv, at forehavendet er dødsdømt, hvis formålet er at få præsident Trump afsat. Det går det republikanske flertal i Senatet – hvor to tredjedele af de hundrede siddende senatorer skal stemme for en eventuel afsættelse af præsidenten -, næppe med til.

Men hvis Demokraterne i stedet for italesætter en rigsretssag som et forsøg på at få en lang række centrale aktører til at vidne foran Kongressen – hvilket præsident Trump i de seneste uger har blokeret for - er der stor opbakning for foretagendet i befolkningen.

Fronterne bliver trukket skarpere op

Begge partier gør sig selvfølgelig fortsat deres overvejelser omkring, hvem der har mest at vinde ved en eventuel impeachment-proces.

Præsident Trump har i de seneste uger ret åbenlyst forsøgt at provokere sine demokratiske modstandere til at indlede impeachment-processen. Trumps rationale er åbenbart, at det nok kommer til at styrke Republikanerne frem mod præsidentvalget i 2020.

Der er god grund til at være skeptisk omkring, hvor meget en sådan proces mon rykker ved den fasttømrede folkelige opinion i USA.

Mere end 70 procent af de republikanske respondenter har i over et halvt år fastholdt, at præsidenten ikke obstruerede rettens gang. Dette tal steg i kølvandet på offentliggørelsen af Muellers rapport. Ligeledes er de demokratiske respondenter overbeviste om, at Trump er skyldig i obstruction of justice. Tallet har ligget stabilt på omtrent 80 procent siden August 2018.

Med andre ord har Muellers rapport ikke rykket ved den partipolitiske opinion i dette spørgsmål. Længe leve de politiske ekkokamre!

Det mest sandsynlige scenarie er derfor - såfremt der kommer impeachment-høringer -, at fronterne bliver trukket endnu skarpere op. Det er uklart, hvem der i så fald profiterer mest af en sådan udvikling.

Demokraterne er splittede

Demokraterne er stadig splittede omkring den bedste fremgangsmåde, og dissensen bliver næppe mindre åbenlys i de kommende uger. Frygten for at blive straffet af vælgerne ved valgstederne næste år er mærkbar på begge fløje i impeachment-debatten.

Mens de demokratiske vælgere samt politikere på partiets venstrefløj ønsker at påbegynde impeachment-processen, er den demokratiske flertalsleder Nancy Pelosi og det altovervejende flertal af de demokratiske kongresmedlemmer (endnu) imod en sådan fremgangsmåde.

Pelosi og hendes støtter ønsker fortsat ikke at indlede en proces, der primært bliver symbolpolitisk. Kalkulen er, at det republikanske flertal i Senatet næppe vender præsident Trump ryggen så kort tid før valget. Foretagendet er med andre ord dødsdømt fra dag ét. I så fald er frygten, at processen ender med at give politisk bagslag, da den i forvejen er upopulær i befolkningen. Pelosi og flertallet af partiet vil derfor hellere bruge kræfterne på at tale om sundhedspolitik og andre substantielle emner, som var en af hovedårsagerne bag Demokraternes store sejr ved midtvejsvalget sidste år.

Det er nok også derfor, at hverken Pelosi eller Jerry Nadler, formanden for det juridiske udvalg i Repræsentanternes Hus, brugte `i-ordet` i deres erklæringer i kølvandet på Muellers udmelding i går.

Taktikere på begge fløje

Mindretallet i partiet samt flertallet af de demokratiske respondenter i meningsmålinger har en anden opfattelse.

Denne fløj er ikke tilhænger af Pelosis taktiske overvejelser. Impeachment må aldrig blive et spørgsmål om, hvorvidt det er politisk opportunt eller ej, lyder det således fra blandt andet præsidentkandidaterne Kamala Harris, Elizabeth Warren, Cory Booker, Kirsten Gillibrand, Beto O'Rourke, Julian Castro, Pete Buttigieg og Seth Moulton.

Denne fløj har momentum nu i kølvandet på Robert Muellers erklæring. Men sandheden er selvfølgelig, at der netop også er tale om en ordentlig omgang opportunisme fra denne impeachment-glade gruppe.

Ingen af de seks førnævnte præsidentkandidater er medlemmer af Repræsentanternes Hus, der i så fald skal igangsætte impeachment-processen. Det er kun den ukendte præsidentkandidat Seth Moulton, der sidder i Repræsentanternes Hus. Og i Repræsentanternes Hus er der i skrivende stund kun cirka 40 af de 235 demokratiske kongresmedlemmer, der har udtrykt opbakning til impeachment-processen.

Det kræver et simpelt flertal i Huset at kunne indlede impeachment-processen.

Dilemmaet er først lige begyndt

Det er med andre ord en gratis omgang for disse præsidentkandidater at opfordre partifællerne i Repræsentanternes Hus til at indlede impeachment-processen. Men dynamikken er ikke desto mindre værd at bide mærke i.

For mens der altså er et stort tavst flertal i Det Demokratiske Parti, der fortsat ikke ønsker at starte en impeachment-proces mod præsident Trump, tager den højlydte minoritet til i styrke takket været Robert Muellers afsluttende erklæring.

Demokraternes dilemma er med andre ord først lige begyndt. Og derfor er gårsdagens udmelding et større problem for Demokraterne, end det er for Trump.