Her er 12 spørgsmål, Løkke og Frederiksen mangler at svare på

16x9
Der er nu kun få dage tilbage af valgkampen. Her ses Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) til en duel under Valgfolkemødet hos TV 2 i Odense 19. maj. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen mangler at svare på, om København skal betale mere til andre kommuner. Vejen til Løkkes store velfærdsløft ser også besværlig ud.

Valgkampen har budt på en næsten endeløs række af politiske udspil, hvor partierne har fortalt, hvad de vil, hvis de får magten.

Men der er fortsat en række spørgsmål, som de to statsministerkandidater, Lars Løkke Rasmussen fra Venstre og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, mangler at svare på.

Hvad skal der eksempelvis ske med øen Lindholm efter valget? Skal København betale mere til andre kommuner rundt om i landet? Og hvordan bliver Løkkes planlagte velfærdsløft af den offentlige sektor til virkelighed?

Mange spørgsmål er fortsat ubesvarede, før vælgerne på onsdag skal sætte krydset, og TV 2 er derfor dykket ned i nogle af de største.

I denne artikel kan du blive klogere på 12 spørgsmål, hvor de to statsministerkandidater ikke har svaret klart på, hvad der skal ske efter valget.

Socialdemokratiet

Hvad skal der ske med Lindholm?

Øen Lindholm i Stege Bugt er fra 2021 udset til at huse udvisningsdømte kriminelle udlændinge, som Danmark ikke kan sende hjem. Det har VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, men det står ikke klart, hvad der skal ske, hvis flertallet skifter efter valget.

Samtlige partier, der forventes at skulle bringe Mette Frederiksen til magten, er lodret imod, men Socialdemokratiet stemte ved forslagets vedtagelse blankt. I løbet af valgkampen har TV 2 beskrevet, at Vordingborgs socialdemokratiske borgmester, Michael Smed, er modstander af projektet. Det samme er lokale beboere, og de kræver klart svar fra Socialdemokratiet før valget.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, siger, at planerne om et udrejsecenter på Lindholm som udgangspunkt skal fortsætte, men at hun er klar til at lytte til ”bedre idéer”. Mette Frederiksen har ikke gjort det klart, hvad ”bedre idéer” er.

Beboere i Kalvehave på Sydsjælland kræver nu klare svar fra Socialdemokratiet på spørgsmålet om Lindholm.

Hvilke friskoler skal have mindre støtte?

Socialdemokratiet vil sætte det statslige tilskud til friskoleelever ned. I dag er støtteprocenten 76, men Socialdemokratiet vil sætte den ned til 71.

I løbet af valgkampen har Socialdemokratiets planer fået kritik for især at ville gå udover friskoler i yderområderne, som ifølge kritikkere kan blive tvunget til at lukke. Efterfølgende har Socialdemokratiet så justeret kursen og sagt, at friskoler, der ikke umiddelbart har en folkeskole i nærheden eller ligger i yderkommuner, skal friholdes.

Socialdemokratiet har dog ikke klart defineret, hvad umiddelbar nærhed af en folkeskole samt yderkommuner betyder. Partiet siger, det vil læne sig op ad de definitioner, der tæller, når der årligt udbetales særlige tilskud til uddannelsesinstitutioner udenfor de større byer.

Du kan følge debatten direkte på TV 2 NEWS

Hvem skal have ret til tidlig pension?

Socialdemokratiet vil indføre en ret til tidlig pension, så nedslidte kan forlade arbejdsmarkedet to-tre år før folkepensionsalderen. Det er dog uklart, hvem og hvor mange der skal have den rettighed, samt hvordan Socialdemokratiet vil opgøre lønmodtagernes samlede tid på arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder kroner årligt til formålet. Ifølge Finansministeriet rækker det beløb til, at 2850 fuldtidspersoner årligt kan trække sig tre år tidligere tilbage. Socialdemokratiet medregner også deltidsansatte og forudser, at 5000-6000 personer årligt kan trække sig tidligere tilbage.

Socialdemokratiet vil først efter valget aftale med arbejdsmarkedets parter, hvem der skal have glæde af retten til tidligere pension.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen var sur over Lars Løkke Rasmussens kommentar om, at pensionsudspil er et bluffnummer.

Skal København betale mere til andre kommuner?

Spørgsmålet om den kommunale udligning er en politisk meget varm kartoffel, hvor stor set alle kommuner enten er utilfredse med, at de får for lidt eller afleverer for meget.

I en tv-duel med Lars Løkke Rasmussen hos Jysk Fynske Medier blev Mette Frederiksen spurgt, om hun mener, at København skal bidrage mere økonomisk til resten af landet, når der efter valget skal forhandles om en ny udligningsreform.

Det svarede Mette Frederiksen undvigende på, og selvom borgmestre fra hendes eget parti efterfølgende har sagt, at København – der har socialdemokratisk borgmester – bør betale mere, har Socialdemokratiet over for Jydske Vestkysten ikke givet et klart svar.

Hvornår kommer der en finansskat på aktier?

Socialdemokratiet ønsker sammen med de øvrige partier i rød blok og Alternativet at indføre en såkaldt finansskat, hvor banker og pensionsselskaber skal betale en afgift på 0,1 procent til statskassen, når de handler med aktier. Det er dog uklart, hvornår finansskatten vil træde i kraft, hvis flertallet skifter.

Radikale Venstre var under Helle Thorning-Schmidts regeringstid modstander af en finansskat, medmindre den blev indført på global plan, men nu har partiet ændret holdning. Et europæisk samarbejde er nu nok for Radikale Venstre, og dermed kan Danmark være på vej ind i en allerede eksisterende kreds af ti europæiske lande med Tyskland og Frankrig i spidsen, som prøver at finde en model.

Det er dog ikke let at finde en model, der gælder i udvalgte EU-lande, men som samtidig respekterer den frie bevægelighed for finansielle tjenesteydelser, mener Radikale Venstre. Spørgsmålet er derfor, om og hvornår det vil lykkes.

De borgerlige partier er modstandere af en finansskat, fordi det ifølge dem vil være pensionsopsparerne, der ender med regningen. Det afviser Socialdemokratiet.

Hvad skal cigaretter koste?

Socialdemokratiet har som det eneste parti i Folketinget ikke lagt sig fast på, hvad en pakke cigaretter skal koste på den anden side af valget. De øvrige røde partier og Alternativet ønsker prisen hævet fra det nuværende niveau på cirka 40 kroner til mellem 50 og 90 kroner.

Socialdemokratiet har tidligere givet udtryk for, at partiet er klar til at se på, om priserne skal sættes op. Og i løbet af valgkampen har Mette Frederiksen luftet tanker om, at prisen især kan stige for unge. Mere konkret har Socialdemokratiet ikke været.

S-formand Mette Frederiksen overveje at lade unge betale mere for cigaretter end ældre.

Venstre

Hvordan når vi en million grønne biler i 2030?

Lars Løkke Rasmussen har som mål, at der i 2030 skal være en million hybrid-, el- eller tilsvarende grønne biler i Danmark. Det står dog meget uklart, hvordan det mål skal indfries.

Den store udfordring er, at statskassen ifølge Lars Løkke Rasmussen kan miste helt op mod 50 milliarder kroner om året i form af tabte bilrelaterede afgifter fra eksempelvis brændstof.

Regeringens foreløbige bud på den store udfordring er at fjerne registreringsafgiften på grønne biler til under 400.000 kroner i 2019 og 2020, men ifølge Politiken viser et regeringsnotat, at regeringens initiativer kun giver 1000 grønne biler ekstra. Derfor har regeringen nedsat en kommission, der skal forsøge at løse udfordringen. Dens arbejde forventes færdigt ved udgangen af 2020.

Som led i et kommende klimaudspil vil regeringen have udfaset rene benzin- og dieselbiler.

Skal der indføres lovbestemt minimumsløn?

I april luftede Lars Løkke Rasmussen pludselig en opsigtsvækkende tanke om at indføre en lovbestemt minimumsløn. Statsministeren præsenterede idéen efter afsløringer af, at filippinske chauffører lever under usle forhold og til en meget lav løn i en lejr i Padborg.

Lars Løkke Rasmussen har ikke lagt sig fast på en konkret model, men Venstres forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, har siden sagt, at Venstre ser 110 kroner som et passende minimumsbeløb for en times arbejde.

Danmark er et af kun seks EU-lande uden en lovbestemt minimumsløn, men samtlige andre partier i Folketinget afviser at indføre en. Flere frygter, at arbejdsmarkedets parter vil miste indflydelse. Venstre har ikke svaret klart på, hvad partiet agter at gøre efter valget.

Løn er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter, lyder det samstemmigt fra partier både i og uden for regeringen.

Hvordan vil Venstre gennemføre sit velfærdsløft?

Venstre vil bruge 69 milliarder kroner ekstra på velfærd frem mod 2025. Lars Løkke Rasmussen vil ikke præcist sige, hvad pengene skal gå til, men han nævner selv, at et stigende antal ældre og børn i fremtiden forventes at medføre markant højere udgifter.

Det store spørgsmål er dog, om Venstre kan finde flertal for sin plan. Dansk Folkeparti er med, men både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afviser at bruge 69 milliarder kroner ekstra frem mod 2025. De vil også bruge penge på skattelettelser, og det lægger Venstre ikke op til.

LA-leder Anders Samuelsen beskylder Venstre for at føre ”socialdemokratisk overbudspolitik”, og han siger, at det er Liberal Alliances opgave at sørge for, at det ikke bliver til virkelighed.

Blot en uge inde i valgkampen går udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til angreb på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Hvem skal vurdere nedslidtes arbejdsevne?

VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik få dage før valget en aftale om en ny seniorpension for nedslidte. Partierne mangler dog at svare på et meget væsentligt spørgsmål: Hvem der konkret skal vurdere, hvornår danskerne er for nedslidte til at arbejde.

I den nuværende seniorførtidspension er det kommunerne, der står for vurderingen, men det har fået kritik fra blandt andet Ældre Sagen, der mener, de har en økonomisk interesse i at sige nej og derfor ikke er uafhængige.

Aftaleparterne vil først efter valget beslutte, hvem der skal stå for vurderingerne. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har nævnt arbejdsmedicinske klinikker, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller måske kommunerne som eksempler, men er ikke kommet det nærmere. Ældre Sagen mener, det skal være arbejdsmedicinske klinikker.

Seniorpensionen bliver kun til virkelighed, hvis der også er flertal bag den efter valget på onsdag.

Efter flere måneders forhandlinger har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) løftet sløret for en ny aftale om seniorpension, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Hvem vil Venstre i regering med?

Lars Løkke Rasmussen har i valgkampen smidt lidt af en bombe ved at åbne for et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet efter valget. Formålet er ifølge statsministeren at gøre sig uafhængig af ”yderfløjene” i dansk politik. Der er imidlertid en række ubesvarede spørgsmål.

Venstre går til valg på at stå i spidsen for en borgerlig-liberal regering efter valget, men kan det ikke lade sig gøre, vil Lars Løkke Rasmussen gerne i regering med Socialdemokratiet, som dog afviser.

Topfolk i Venstre, som finansminister Kristian Jensen og udlændingeminister Inger Støjberg, har også givet Lars Løkke Rasmussens planer en kold skulder, og det er derfor tvivlsomt, hvorvidt statsministeren kan samle opbakning i sit eget parti.

Spørgsmålet om, hvem der skal være statsminister i en eventuel SV-regering, står også og flagrer. Lars Løkke Rasmussen afviser at svare klart på det.

Løkke siger, at vi bliver nødt til at overveje, om Danmark ledes bedst fra yderfløjene eller fra midten.

Hvad skal der ske med SU'en?

VLAK-regeringen havde i sit regeringsgrundlag lagt op til at skære i SU’en. Det blev dog aldrig gennemført.

Finansminister Kristian Jensen har i løbet af valgkampen sagt, at Venstre ikke mener, der skal ske noget med SU'en. Han siger dog samtidig, at det er nødvendigt at ændre systemet, så der ikke er så mange udlændinge, der kommer til Danmark og får SU for derefter at rejse hjem igen.

Hvordan sådan en løsning kan strikkes sammen uden at komme i konflikt med EU-regler, har Venstre ikke svar på. Partiet vil afvente anbefalingerne fra et ekspertudvalg, der sidst på året forventes at komme med sine anbefalinger.