Det skal være nemmere at donere overskudsmad for at reducere madspild. Alternativt kan et forbud være vejen frem, mener Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet er klar til at forbyde madspild i supermarkeder, hvis ikke branchen formår at skære ned på det.

Det er en del af en indsats mod madspild, som partiet præsenterer onsdag.

- I kroner og ører koster madspild danske husstande 13,5 milliarder kroner om året. Det er paradoksalt, at der bliver smidt så meget mad ud, når ressourcerne er begrænsede, og når vores natur, klima og miljø samtidig er under et stadigt større pres. Derfor skal vi gøre endnu mere for at mindske madspild, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Udspillet får dog en blandet modtagelse. Det er "symptombehandling", lyder kritikken.

Nemmere at donere overskudsmad

Socialdemokratiet vil først og fremmest opstille et reduktionsmål for madspild, som detailhandlen og fødevarebranchen skal leve op til.

For at nå målet vil S:

• Gøre det nemmere for butikker at donere mad til velgørende formål. Der er i dag en masse regler, der gør det dyrt og besværligt for supermarkeder, der ellers gerne vil give overskudsmad væk i stedet for at smide det ud.
• Organisationer, der tager imod overskudsmad, skal styrkes, så det bliver muligt at donere mad i alle landsdele.
• Og så vil Socialdemokratiet have supermarkederne til at sælge færre store pakker, færre mængderabatter og flere skæve gulerødder og lignende andensorteringsgrøntsager, der ellers bare bliver kasseret.

Hvis detailbranchen ikke lever op til det aftalte mål om reduktion af madspild, vil Socialdemokratiet indføre et forbud, der skal træde i kraft i 2021.

Alt overskudsmad skal så bruges til dyrefoder, biogas eller doneres til velgørende organisationer.

Forbud er ikke en farbar vej

Madspild er en af de helt store syndere i klimaregnskabet. Hvert år udledes 3,3 milliarder ton drivhusgasser på globalt plan på grund af mad, der ikke bliver spist.

Herhjemme i Danmark viser de seneste tal, som dog er fra 2012, at vi smider 700.000 ton mad ud hvert eneste år.

Derfor modtages det også positivt af flere af dem, der beskæftiger sig med reduktion af madspild, at Socialdemokratiet overhovedet laver en indsats mod det. Og der er bred enighed om, at det skal være enklere at donere mad til nogen, der kan få gavn af det, i stedet for at smide det ud.

Men blandt andre Selina Juul, stifter af forbrugerorganisationen 'Stop Spild af Mad', advarer imod et forbud mod madspild. Det er allerede indført i Frankrig, og erfaringerne er ikke gode.

- Det fungerer ikke i Frankrig, viser forskning fra SDU. Supermarkederne giver det hele til velgørende organisationer, der så drukner i maden. Så forbuddet skubber faktisk bare maden videre, og så bliver de velgørende organisationer de nye skraldespande. Det er jeg ikke fortaler for, siger hun.

Et skridt tilbage i kæden

Det allerbedste ville være, hvis der slet ikke var noget mad at donere, lyder det fra Anne-Marie Jensen Kerstens, fødevarechef i De Samvirkende Købmænd (DSK). Hvis alt det, der bliver produceret, også kunne sælges i butikkerne, så man ikke skulle kassere mad.

- Vi skal helst løse problemet, før vi når dertil, hvor der er noget at donere. Vi kommer aldrig til at gå i nul, så vi skal helt sikkert se på barriererne, der gør det svært at donere. Men jeg vil også gerne gå et skridt tilbage i kæden og se på, hvordan man kan minimere mængden af overskudsmad, siger hun og fortæller, at frugt- og grøntproducenter kan have svært ved at komme af med deres overskudsproduktion.

- Det er jo ærgerligt. Hvordan kan man omsætte det til noget, som kan sælges? Kan man for eksempel ikke lave ketchup af de overmodne tomater, spørger hun?

- Vi skal tale med supermarkederne og dig og mig om, hvorfor vi kun køber lige gulerødder i stedet for skæve, supplerer Flemming Besenbacher, der er formand for en ny tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, der blev nedsat af regeringen i april.

Gammeldags husgerning

Han har også "al mulig sympati" for at give mad væk til et godt formål...

- Men det er symptombehanding. Jeg vil hellere arbejde for at mindske noget af madspildet ude i produktionen, så varerne ikke ender med at blive kasseret, siger Flemming Besenbacher.

Han bifalder ideer om mindre forpakninger og at gøre det nemmere at købe de tre æbler, man har brug for, i stedet for poser med to kilo.

Og så er der en oplysningsopgave, påpeger han: En tredjedel af Danmarks madspild ligger ude ved producenterne, en tredjedel i handlen, og den sidste tredjedel ligger hjemme i husholdningerne.

- Jeg tror, der venter en kæmpe oplysningskampagne til dig og mig og uddannelsessektoren, så skoleklasserne kan gå hjem og educate deres forældre, siger Flemming Besenbacher.

Den del mangler Selina Juul fra Stop Spild af Mad også i Socialdemokratiets udspil.

- Der mangler klart fokus på, hvad forbrugerne selv kan gøre hjemme i deres egne køleskabe. Vi skal lære vores børn i skolerne om at smide mindre ud.

God gammeldags husgerning?

- Ja, det, tror jeg faktisk, er noget af det vigtigste, siger Selina Juul.

Flere af Socialdemokratiets forslag er allerede at finde ude i butikkerne. For eksempel droppede dagligvarekæden Rema1000 mængderabat på frugt i 2008. Siden da har butikkerne kun haft stykpris.