EP-valg 2019

Rekordmange stemte: Derfor var EP-valget vigtigt for danskerne

Valgdeltagelsen var rekordhøj ved søndagens europaparlamentsvalg 26. maj.

Sociale medier, oplysning, klimaet og muslim-bashing. Meget har påvirket danskernes vilje til at sætte deres kryds til årets første valg.

Søndag valfartede danskerne til stemmeurnerne for at sætte deres kryds til europaparlamentsvalget.

Og det var der rekordmange, der gjorde. Valgdeltagelsen var med sine 66 procent den højeste for et EP-valg i Danmark nogensinde - mens den i 2014 lå på 56,3 procent.

Men hvad har fået folk op af sofaen og ind i stemmeboksen i år?

Fælles løsning på fælles problemer

Ifølge Roger Buch, valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kom den høje valgdeltagelse bag på mange eksperter, da den normalt ligger meget stabilt fra det ene europaparlamentsvalg til det andet.

Roger Buch er chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og valgforsker. Ifølge ham kom den høje valgdeltagelse ved EP-valget bag på de fleste.

Det kan derfor være svært at pege på, præcis hvorfor krydserne i år slog rekord. Dog mener valgforskeren ikke, at grunden skal findes i vores lille danske andedam. I stedet bør blikket vendes mod Europa, hvor flere lande har oplevet højere valgdeltagelse ved søndagens afstemning.

Især Europa-Parlamentets rolle i de store, globale spørgsmål om blandt andet økonomisk krise, flygtningestrømme og klimadiskussionen har fået megen opmærksomhed. Og det kan have åbnet vælgernes øjne for den kollektive indsats, parlamentet kan orkestrere.

- Mange oplever i højere grad, at det er fælles problemer, der skal løses i fællesskab, siger han og understreger, at strømningerne i danske vælgeres støtte til EU-positive partier peger i den retning.

Sociale medier

Thilde Thomsen er 29 år og pædagog. For hende spillede de sociale medier en stor rolle i, at hun var at finde i stemmeboksen 26. maj. På platformene var det især personlige opslag fra både venner og kendte danskere som komiker Thomas Skov og politiker Manu Sareen, der fik Thilde Thomsen afsted for at sætte sit kryds.

Thilde Thomsen stemte ved europaparlamentsvalget søndag 26. maj.

- De har gjort meget ud af at opfordre folk til at stemme. Det fik mig til at tænke over vigtigheden ved valget, siger hun.

Til EP-valget i 2014 stemte Thilde Thomsen ikke. Hun havde en tanke om, at ”det bare var et valg til europaparlamentet”, som virkede til at foregå meget langt væk. Men efter at have fulgt dækningen af årets valg i medierne, er hun nu kommet på andre tanker.

De sociale medier kan påvirke valgdeltagelsen ved at agere talerør for både kendte og mindre kendtes holdninger og opfordringer til at stemme, forklarer Roger Buch. Eksempelvis fungerer et tiltag som Frank Hvams virale video om europaparlamentsvalget, fordi den når ud til mange mennesker.

- Enhver form for kampagne har effekt. Men den virker også i høj grad ved at tale ind i en klimadagsorden, som folk allerede er optaget af, siger valgforskeren.

Mere synlighed

Mere viden om valget er en af grundene til, at 42-årige Eva Bonde har ændret valg-adfærd siden sidste Europa-Parlamentets-afstemning, hvor hun ikke stemte. Hun er uddannet socialrådgiver og har de senere år fået øjnene op for, hvor stor betydning EP-valget har for Danmark.

Det er lige så vigtigt at stemme til EP-valget som til folketingsvalget, mener Eva Bonde.

- EU-forordninger og direktiver er blevet mere synlige. Det griber ret voldsomt ind i den danske udmøntning af love og regler, som eksempelvis persondataforordningen, siger Eva Bonde.

I år har hun derfor stemt, fordi hun nu er overbevist om, at det er lige så vigtigt at få indflydelse på hvilke politikere, der sendes afsted til Europa-Parlamentet, som hvem der sendes i Folketinget.

Klimaet fylder

En ting, der har fyldt meget i valgkampen til både folketings- og EP-afstemningen, er klima.

Især blandt de unge har emnet været højt prioriteret, og det samme gør sig gældende hos Camilla Sørensen. Hun stemte ikke sidste gang, men specielt én ting fik hende i år til at sætte sit kryds.

- Det er så simpelt: Klima, klima, klima, lyder det.

En ny Eurobarometer-undersøgelse viser, at 83 procent af de 15- til 30-årige i Danmark mener, at EU de kommende år bør prioritere miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer højest.

Det er den højeste andel i hele EU, hvor gennemsnittet ligger på 67 procent.

'Muslimer til stemmeboksene'

Valgkampen har også budt på forskellige nye initiativer, der har til formål at få befolkningen op af sofaen. Heriblandt finder man facebookgruppen 'Muslimer til stemmeboksene', der ifølge en af stifterne "skal dele vigtigheden af at bruge sin stemmeret".

Og det har den 29-årige forskningslaborant Mohammed Baragji taget til sig. Søndag 26. maj afgav han sin første stemme til et europaparlamentsvalg nogensinde, og det skyldtes blandt andet gruppens vejledning og opfordringer.

Men også retorikken om muslimer i valgkampen har fået mange med anden etnisk baggrund til stemmeboksene, mener Mohammed Baragji. Nye partier som Stram Kurs og Nye Borgerlige er et samtaleemne, der fylder om spisebordene i mange hjem.

- De fleste muslimer er ved at være trætte af muslim-bashing og vil gerne gøre noget ved det nu ved at stemme, siger han og fortsætter:

- Jeg tror på lige rettigheder til alle uanset religion. Vi er mange, der bare gerne vil leve i fred i det land, vi er født og opvokset i.

Ved folketingsvalget i 2015 var stemmeprocenten hos indvandrere 21 procentpoint lavere end hos etniske danskere, mens stemmeprocenten hos efterkommere af indvandrere var 34 procentpoint lavere.

Valgglade kommuner

Der var også forskel på den generelle valgdeltagelse rundt om i Danmark ved søndagens valg. Vælgerne i Rudersdalkredsen var de mest flittige til at bruge deres stemmeret til Europa-Parlamentet. Her satte 78,46 procent deres kryds.

I den anden ende af skalaen ligger Lollandkredsen, hvor kun 54,86 procent stemte ved valget.

Du kan se valgdeltagelsen for alle landets kommuner her.