Valg 2019

Efter i dag er det nemmere at se forskel på S og V, siger kommentator

På en række punkter stod forskellene klarere, da Løkke og Frederiksen krydsede klinger i valgkampens anden duel.

Da Lars Løkke Rasmussen i sidste uge åbnede for muligheden for en fælles SV-regering, gav det samtidig nyt liv til debatten om, hvor meget - eller lidt - forskel der egentlig er på Socialdemokratiet og Venstre.

Selv står partierne fast på, at sammenligningen ikke giver mening, da der er klare forskelle i de to partiers politik.

Ifølge de politiske kommentatorer Søs Marie Serup og Noa Redington står nogle af disse forskelle tydeligere frem, efter en debat mellem de to partiers formænd og statsministerkandidater onsdag eftermiddag i Aabenraa.

- De ideologiske kanter blev tegnet tydeligere op, og man blev simpelthen klogere af det. Jeg synes faktisk, at det efter den her duel er nemmere at se forskel på Venstre og Socialdemokratiet end før, siger Søs Marie Serup.

Ideologisk kamp om skoler

Et konkret eksempel er på spørgsmålet om friskolerne, der både fyldte meget af debatten mellem de to statsministerkandidater i søndags og igen i dag.

Her er partierne uenige om, hvorvidt man skal forbedre vilkårene for friskolerne, eller om man skal forringe dem for til gengæld at opprioritere folkeskolerne.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vil sætte statens tilskud fra friskolerne ned fra de nuværende 76 procent til 71 procent, mens Løkke - med henvisning til Dansk Friskoleforening - argumenterer for, at det vil sende 240 skoler i underskud og gøre 100 skoler lukningstruede. Noget, som S-formanden afviser.

- Det er en meget ideologisk konflikt mellem Socialdemokratiet, der står på folkeskolens side, og Venstre, der står på friskolernes side. Hertil kommer spørgsmålet om land og by, hvor Løkke får tegnet et billede af, at Socialdemokratiets politik vil betyde skolelukninger. Jeg er ikke sikker på, at det her forslag fra S holder gennem hele valgkampen, siger Noa Redington.

Regionernes fremtid splitter

Et andet centralt spørgsmål er i forhold til en sundhedsreform. På mange områder vil partierne det samme, men de er helt uenige i forhold til regionernes fremtid. Venstre vil nedlægge dem og i stedet oprette en national bestyrelse, der skal stå for den overordnede planlægning af sundhedsvæsenet.

Socialdemokratiet er imod og beskylder planen for at være en centraliseringsøvelse, der vil bringe beslutningstagerne endnu længere væk fra borgerne. Men i onsdagens debat redegjorde Løkke for, hvorfor det ifølge ham forholder sig lige omvendt.

- Vi rykker ansvaret helt ud til kommunalbestyrelserne og lægerne. Men vi tager et nationalt ansvar dér, hvor der er brug for det. Det er for eksempel ikke smart med forskellige it-systemer eller forskellige svartider på akutberedskabet, sagde Venstre-formanden.

- Hvis jeg bliver syg, vil jeg hellere have en læge end en politiker tæt på mig.

Ifølge de politiske kommentatorer blev Løkke mere konkret, mens Mette Frederiksen i onsdagens debat havde svært ved at forklare, hvorfor det er meget bedre, at regionsrådspolitikerne tager de vigtige beslutninger.

Herunder kan du se en oversigt over de steder i debatten, hvor Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen redegjorde for deres forskellige politikker:

  • Sundhed

    V vil nedlægge regionerne og erstatte dem med en national bestyrelse for sundhedsvæsnet.

    S er imod og kalder planerne om at nedlægge regionerne for en centraliseringsøvelse.

  • Friskoler

    V vil ikke sætte støtten ned, da de frygter, det vil medføre lukninger af friskoler.

    S vil sætte statens støtte til friskolerne ned og bruge pengene på at styrke folkeskolen.

  • Udligningsreform

    V og regeringen vil i en udligningsreform ændre det nuværende system, som flere kommuner har kritiseret.

    S vil lave en reform, men beskylder regeringens forslag for primært at tilgodese kommuner nord for København.

  • Udflytning af uddannelser

    V vil ikke afvise forslaget fra S, men kalder forslaget for ukonkret på nuværende tidspunkt.

    S foreslår at flytte 60 procent af velfærds- uddannelserne ud af de større byer.

  • Vækst

    V vil tilgodese erhvervslivet og kritiserer S-planer om eksempelvis at øge arveafgiften på familieejede virksomheder.

    S vil give fradrag på investeringer i forskning og udvikling og have flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde.

  • Udenlandsk arbejdskraft

    V vil have flere udlændinge til at arbejde i Danmark ved at sænke beløbsgrænsen for, hvad udlændinge skal tjene, inden de kommer hertil.

    S vil ikke sænke beløbsgrænsen og henviser til, at der er rekordmange udlændinge i arbejde i Danmark. De frygter social dumping.

  • SV-regering

    V er åbne for en fælles regering, hvis det bliver nødvendigt for at være uafhængige af ydrefløjene.

    S er åbne for samarbejde over midten, men afviser tanken om en fælles regering.

Radikale: Kun statsministerpost adskiller

Det Radikale Venstre er kendt for at arbejde ind over midten og indgå aftaler med både røde og blå regeringer.

Men modsat de politiske kommentatorer mener den radikale partileder Morten Østergaard ikke, at dagens debat gjorde forskellene på S og V tydeligere.

- På en eller anden måde får Socialdemokratiet og Venstre ofte bekræftet hinanden i, at de ikke er uenige i så meget andet, end hvem der skal være statsminister. Det store retningsvalg ligger et andet sted – om man vil fortsætte den politik vi ser nu, eller om man reelt repræsenterer en forandring – og der er det måske mere afgørende, hvem der bringer den næste regering til magten, siger han.