CO2-neutralt Danmark er ikke nok for at bekæmpe klimaforandringer, siger forsker

Selv om Socialdemokratiet og Venstre vil gøre Danmark CO2-neutralt inden for 30 år, vil udledningen af kul og olie fortsætte, påpeger klimaforsker.

To uger inde i valgkampen står de fleste partiledere fortsat fast på, at lige netop deres parti har den mest ambitiøse klimapolitik.

For få dage siden præsenterede Socialdemokratiet deres nye klimaudspil, der skal reducere CO2-udslippet med 60 procent i 2030. Et mål, som man deler i regeringen. Begge parter er ligeledes enige om, at Danmark skal være helt CO2-neutralt inden 2050 - i Socialdemokratiet allerede i 2045.

Hvad laver FN's klimapanel?

FN’s Klimapanel (IPCC) samler forskning om klimaforandringerne og deres konsekvenser. Det sker ved udgivelse af en række hoved- og delrapporter.

I 2014 udkom den femte hovedrapport, hvor op mod 800 forskere fra 80 lande gennemgik 30.000 videnskabelige artikler. Næste hovedrapport udkommer i 2022. 

I oktober sidste år udkom den seneste delrapport, der gennemgår konsekvenserne af en global temperaturstigning på 1,5 grader.

Sammen med den tidligere amerikanske vicepræsidenter Al Gore modtog IPCC i 2007 Nobels Fredspris for deres arbejde. 

Ambitioner, som ifølge regeringen er med til at placere Danmark i den grønne førertrøje.

Men skal man for alvor klimaforandringerne til livs, er den CO2-neutrale politik ikke god nok. Partierne bør i stedet fokusere målrettet på at stoppe brugen af fossile brændstoffer. Det mener Jens Hesselbjerg, som er en af verdens førende klimaforskere og en del af FN's Klimapanel.

- Med den nuværende politik er det stadig tilladt at bruge fossile brændstoffer. CO2-neutral betyder bare, at vi skal kompensere vores forbrug på andre måder - for eksempel gennem vores planter - men det er stadig tilladt at bruge kul, olie og gas, siger Jens Hesselbjerg i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.

Brugen af kul og olie fordobler vores CO2-udslip

Den danske energiproduktion skal med andre ord være helt grøn, mener Jens Hesselbjerg.

For at forstå, hvorfor netop dette kan batte i det store klimabillede, skal man kigge på Danmarks samlede CO2-udslip.

Da folketingsvalget blev udskrevet 8. maj, proklamerede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark står for blot 0,1 procent af det globale CO2-udslip. Dermed ligger vi helt i top internationalt, når det kommer til den grønne omstilling.

Men Lars Løkke Rasmussen tager udgangspunkt i tal fra blandt andet Europa-Kommissionens emissionsdatabase EDGAR. Og her registrerer man udelukkende, hvad der bliver udledt inden for landets grænser. Da vi i Danmark ikke har en særlig energitung industri, er vores CO2-udledning umiddelbart lav.

Men ser man på, hvor meget vi får importeret af forbrugsvarer fra udlandet, tegner der sig et andet, mere dystert billede. Ifølge en nylig opgørelse, som Berlingske har lavet, er vores CO2-udslip dobbelt så stort, som Lars Løkke påstår. Der er nemlig en del skibs-og luftfart som ikke tæller med i dét regnskab. Det er tung transport - som netop benytter fossile brændstoffer - og som kommer med tøj, fødevarer, vaskemaskiner og andet til de danske forbrugere.

- Løsningen er, at vi ændrer nogle af de måder, vi bruger energi på i dag, så vi for eksempel ikke længere flyver på olie, der er pumpet op fra undergrunden. I stedet skal det enten være el eller andre brændselsformer, hvor man kan genanvende CO2, siger Jens Hesselbjerg.

- Derudover skal vi som forbrugere også tænke over, hvor meget tøj vi for eksempel køber, og hvor det kommer fra, siger han videre.

"Jorden går ikke under"

Jens Hesselbjerg indrømmer dog, at det ultimative alternativ til fossile brændstoffer ligger langt ude i fremtiden, og at det derfor er urealistisk at vente på teknologien.

- Men hvis man som vælger vægter klimapolitikken højt, skal man kigge på, hvilke partier der vil nedbringe brugen af olie og kul mest muligt, siger Jens Hesselbjerg.

Og her kan DTU måske hjælpe. I samarbejde med Energistyrelsen har DTU udviklet en model, der sammenligner partiernes klimapolitik. Ifølge modellen er det især Enhedslisten og Alternativet, der vil nedbringe brugen af fossile brændstoffer.

Klimaet vil uden tvivl forandre sig, men det bliver ikke jordens undergang

Jens Hesselbjerg, klimaforsker

Enhedslisten ønsker for eksempel et øjeblikkeligt stop for nye fossile anlæg i virksomheder, mens Alternativet har et forbud mod brug af fossile brændstoffer i 2030 på stationære anlæg. Når de eksisterende anlæg udgår, må virksomhederne med andre ord kun lave grønne alternativer.

Generelt skal vælgerne dog ikke gå i panik, når bølgerne går højt i den politiske klimadebat, pointerer Jens Hesselbjerg.

- Politikerne går for langt i debatten, når de taler om, at verden er ved at gå under. Klimaet vil uden tvivl forandre sig, men det bliver ikke jordens undergang. Hvis vi omvendt ikke gør noget, sker der nogle ting, som er rigtig ubehagelige. Så vil vi allerede i slutningen af dette århundrede have en verden og natur, som ikke er til at genkende.

I et forsøg på at gøre partiernes politik mere sammenlignelig har TV 2 spurgt partiernes klimaordførere, hvad deres politik er på fem mulige indsatsområder. Herunder kan du læse partiernes holdning til transport, investering og forskning.

TV 2 har spurgt alle 13 opstillingsberettigede partier, men ordførerne hos Dansk Folkeparti og Stram Kurs er ikke vendt tilbage.

Transport og trafik

Socialdemokratiet

Venstre

Enhedslisten

Liberal Alliance

De Radikale Venstre

Det Konservative Folkeparti

Alternativet

SF

Nye Borgerlige

Kristendemokraterne

Klaus Riskær Pedersen

Investering og forskning

Socialdemokratiet

Venstre

Enhedslisten

Liberal Alliance

Det Radikale Venstre

Det Konservative Folkeparti

Alternativet

SF

Nye Borgerlige

Kristendemokraterne

Klaus Riskær Pedersen