Hashtag flytter samtalen fra alt, der ikke handler om klima
På valgkampens første to uger er hashtagget #grøntvalg blevet brugt i flere end to tusinde opslag.
Dagene, hvor det krævede tung røst at råbe politikerne op, er fortid. I dag kan noget så simpelt som et lille, sort gitter klare ærterne.
Det er hashtagget #grøntvalg et eksempel på.
Ifølge Overskrift.dk er det blevet brugt i 2278 selvstændige opslag i valgkampens første to uger. Hvor mange gange, det er havnet i diverse kommentarspor, vides ikke med sikkerhed, men:
- Når politikerne tweeter, ender #grøntvalg næsten altid i kommentartråden, siger ekspert i sociale medier og politik Troels Runge til TV 2.
Et politisk greb
Det har haft sin gang på danske IP-adresser siden 15. august 2018. Her blev det for første gang delt i et tweet fra en dansk konto: Vegetarisk Forening.
Siden har danskerne taget hashtagget til sig og forvandlet det fra blot at være et tegn og ni bogstaver til nu at være et politisk greb under valgkampen.
- Lige nu bliver det brugt til at flytte samtalen fra alt, der ikke handler om klima, siger Troels Runge.
Og noget tyder på, at det virker.
- De formår jo at fastholde det (klimaet, red.) som en væsentlig dagsorden, og det spiller jo meget godt sammen med de målinger, der har været, hvor klima og miljø ligger højt placeret.
Importeret fra Norge
Første gang, #grøntvalg ramte internettet, var i 2011. Her tweetede den norske politiker Hilde Opoku:
- En stemme til MDG sikrer miljø og børn og unge – og rødgrønt flertal. #grøntvalg
Der skulle gå to år, før det dukkede op igen. Også denne gang var det i Norge, men nu blev hashtagget brugt i et forsøg på at styre den politiske samtale.
Den funktion havde det både i 2013 og i 2015. Begge gange under norske valg. Og her blev det indtil 2018, hvor Vegetarisk Forening i et tweet spurgte Martin Geertsen (V), om han ville love at arbejde for grønne måltider i offentlige køkkener.
Det skete, efter han i programmet Deadline på Danmarks Radio havde sagt, at han gerne så, at man selv kunne vælge, hvad man vil spise.
Siden tog det fart, og interesseorganisationer såvel som politiske partier har nu taget hashtagget til sig.
- Det kræver en del mennesker, der prioriterer det, hvis det skal kunne styre samtalen, siger Troels Runge og understreger, at det også hjælper gevaldigt på udbredelsen af hashtagget, at en række politiske partier har taget det til sig, som var det deres eget.
Øverst på partiprofil
Et eksempel finder du på toppen af Alternativets Twitter-profil. Her ligger et fastgjort tweet med en video, der viser verdens første valgplakat af is, som partiet hængte op lørdag 11. maj.
En gimmick, mener nogle, men om ikke andet har den et budskab.
For Alternativet er gået til valg på at være det grønneste parti – og mens solen fortærer plakaten dråbe for dråbe, står budskabet om klimaproblemerne som skrevet i sten.
Og dér, øverst på Alternatives Twitter-konto, toner hashtagget #grøntvalg frem.
Samme dag, som Alternativet lavede sit plakatstunt, blev hashtagget brugt 454 gange på henholdsvis Twitter, Facebook og Instagram. Det er 75 procent flere gange end dagen inden.
Opråb til journalister og politikere
Men hvad er forskellen på, om du sætter det famøse '#' eller ej? Det er ganske simpelt, lyder det fra Troels Runge. Så snart du sætter gitteret foran dit grønne budskab, bliver det lagt i pulje med alle dem, der tidligere har gjort det samme.
Bliver puljen stor nok, kalder den på opmærksomhed.
Kan et hashtag flytte noget politisk?
- Folk, der bruger det, gør det for at holde på opmærksomheden blandt journalister og politikere, men ikke direkte for at flytte stemmer, siger Troels Runge.