S præsenterer økonomisk plan: Vil bruge 37 milliarder kroner mere årligt
95 procent af danskerne vil ikke opleve skattestigninger, lover Socialdemokratiet i økonomisk plan.
Velfærd, klima, pension, børn og uddannelse er hovedprioriteterne i Socialdemokratiets økonomiske plan for årene frem til 2025.
- Vi ønsker at gøre gode tider bedre for alle, siger formand Mette Frederiksen som oplæg til partiets økonomiske plan, der fremlægges på Christiansborg.
Den økonomiske plan fordeler i alt 37,4 milliarder kroner mere end i dag om året i det offentlige budget. Størstedelen af de penge finder socialdemokraterne i det økonomiske råderum.
- Vi sender ingen regninger videre til næste generation, så hele udgangspunktet for os er en ansvarlig økonomisk politik, forsikrer S-formanden.
- Vi bruger pengene klogere
Der skal bruges flere penge, fordi det ikke er nok for Socialdemokratiet at fastholde det velfærdsniveau, Danmark har i dag.
- Hvis man alene fremskriver det demografiske træk, så fastfryser man det velfærdsniveau, vi kender i dag. Men det kan man jo ikke være tilfreds med som socialdemokrat, lyder det fra Mette Frederiksen.
Af de 37,4 milliarder, Socialdemokratiet vil føje til de offentlige udgifter, skal 27,8 milliarder hentes fra det økonomiske råderum. Cirka ti milliarder skal findes ved andre finansieringskilder:
- 3,0 milliarder kroner skal komme fra et loft over brugen af konsulenter i det offentlige.
- 2,4 milliarder kroner skal komme fra en tilbagerulning af skattelettelser på store aktiegevinster og virksomhedsarvinger. Derudover skal der indføres loft over løn, der kan fratrækkes i selskabsskat.
- Bankerne skal bidrage med 1,5 milliarder kroner i samfundsbidrag.
- 0,7 milliarder kroner skal komme fra at fastholde skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og internet.
- 0,3 milliarder kroner skal komme fra afgifter på plastik og kemi.
- 1,8 milliarder kroner skal komme fra øvrige indtægter.
- Vi bruger ikke en krone mere, end vi har, men vi bruger dem klogere, siger Mette Frederiksen.
Vi har spurgt partierne, hvad de mener om indvandring, sundhed, klima og de 13 andre temaer, som betyder mest for danskerne, når de skal sætte deres kryds.
Alle partier har haft mulighed for at være med. Stram Kurs har endnu ikke besvaret TV 2s henvendelse. Svarene er formuleret af partierne selv. Temaerne er udvalgt på baggrund af en række Megafon-målinger til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.
Wammen afviser "skattehop"
Socialdemokratiet bruger også anledningen til at gøre op med, hvad de betragter som misinformation fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Han går til valg på et "skattestop" og refererer i sin kampagne til S-politik som "skattehop".
Men ifølge Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, skal man være en bank, arve en stor virksomhed eller tjene "rigtig mange penge" på aktiehandel for at opleve skattestigninger under socialdemokratiets politik.
- Omkring 95 procent vil ikke få en skattestigning med den plan, vi fremlægger i dag, siger Nicolai Wammen.
Han lover ro om boligskatten, skatten på arbejde og pension. Og mange vil opleve lavere arveafgift.
Velfærd, klima og tidlig tilbagetrækning
Sådan vil Socialdemokratiet bruge pengene:
- 20,5 milliarder kroner til en velfærdslov, der skal sikre, at der kommer flere penge til velfærd, i takt med at der kommer flere børn og ældre.
- 8,7 milliarder kroner til mere velfærd, investering i klima, et forsvarsforlig osv.
- 3,0 milliarder kroner skal finansiere en ny ret til tidlig tilbagetrækning.
- 1,5 milliarder kroner til at sikre en tryg barndom for alle og bedre hjælp til socialt udsatte.
- 1,5 milliarder kroner til skole, uddannelse af unge og bedre muligheder for ufaglærte.
- 1,5 milliarder kroner til en vækstreform, der skal gøre det mere attraktivt at forske.
- 0,7 milliarder kroner til fire nye skattecentre, der blandt andet skal sikre en bedre inddrivelse.
5000 danskere får tidlig tilbagetrækning
Mette Frederiksen fortalte helt tilbage i januar, at nedslidte skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis det står til Socialdemokratiet.
Siden da er hun igen og igen blevet spurgt om, hvor mange personer det vil gælde.
- Hvis vi tager udgangspunkt i beregninger fra Finansministeriet, kan hver ottende af de lønmodtagere, der er aktive på arbejdsmarkedet, blive omfattet, siger hun.
- Det svarer til 5000 personer hvert år.
Ingen penge til at hæve sociale ydelser
Mette Frederiksen mener stadig, at der er danskere, der er kommet i klemme på grund af kontanthjælpsloftet, men partiet går ikke til valg på at hæve ydelserne.
Derfor er der ikke sat penge af i 2025-planen til den ydelseskommission, som socialdemokraterne har planer om at lave, hvis de vinder regeringsmagten. Heller ikke til at hæve sociale ydelser.
- Hvis man bare fra den ene dag til den anden fjerner de laveste ydelser, så betyder det, at nytilkomne flygtningefamilier med børn vil få 117.000 kroner mere om året efter skat. Det synes jeg ikke er retfærdigt for alle andre, lyder begrundelsen fra Mette Frederiksen.
Derimod skal ydelseskommissionen finde balancen mellem "hensynet til, at det skal kunne betale sig at arbejde, vi skal have flere i beskæftigelse, og vi skal skærme nogle børn".
Hvis det betyder, at kommissionen finder ud af, at man er nødt til at hæve nogle ydelser for at begrænse børnefattigdom, så vil Socialdemokratiet finde pengene til det derefter.
Vollsmose-kvinder skal i arbejde
Socialdemokratiet varsler også et opgør med alle de senere års reformer, der er blevet indført for at få flere danskere i arbejde.
For arbejdsudbuddet er stort i dag, mener Mette Frederiksen.
Dog vil Socialdemokratiet arbejde for at få flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde.
88 procent af kvinderne med ikke-vestlig baggrund i Odense-bydelen Vollsmose går ifølge S-formanden ikke på arbejde, og det kræver en særlig indsats, lyder det fra Socialdemokratiet.