Redington: Tre ting fra Løkke og Frederiksens duel, der er værd at bemærke

Debatten slog blandt andet en ny tone i udlændingedebatten an.

Valgkampens første duel mellem de to mest sandsynlige statsministerkandidater kastede flere bemærkelsesværdige øjeblikke af sig.

Det mener politisk kommentator Noa Redington, der fulgte den næsten halvanden time lange debat mellem Venstres Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets Mette Frederiksen på TV 2 søndag aften.

Vi har bedt ham fremhæve tre højdepunkter fra debatten, som er værd at bemærke.

1. Løkkes svigerdatter

Da en tilskuer spurgte de to statsministerkandidater, om de vil gøre det lettere for danskere at få deres ægtefæller til landet, kom Lars Løkke Rasmussen med en personlig anekdote.

Han fortalte, at hans svigerdatter fra USA ikke kan få lov at blive i Danmark og brugte det som billede på, at udlændingereglerne på i hvert fald det område er for stramme. Ifølge statsministeren bør den såkaldte beløbgrænse for, hvor meget udlændinge skal tjene for at få lov at opholde sig i Danmark, sænkes.

Noa Redington mener, at anekdoten viser, at der er ved at komme en ny tone i udlændingedebatten.

- Under den lille historie ligger en væsentlig pointe om, at udlændingepolitik har fået en helt anden dynamik i den her valgkamp end de seneste år. Stram Kurs har en tone, hvor man pludselig kan være bekymret for at fremstå i nærheden af dem, og statsministerkandidaterne er meget varsomme med at fremtræde alt for hårde i udlændingepolitikken. De har ikke lyst til at blive taget til indtægt for noget, der tilnærmelsesvis minder om noget, Stram Kurs står for, siger Noa Redington.

Lars Løkke Rasmussen (V)

VS

Mette Frederiksen (S)

Ydelser

Regeringen har ad flere omgange sænket ydelserne for nytilkomne. Ifølge regeringen har det bidraget til, at antallet af asylansøgere er faldet. Sænkelserne er blevet kritiseret for at sende især børn i fattigdom. Den såkaldte hjemsendelsesydelse er i 2019 blevet sat ned fra 12.364 kr. til cirka 10.000 kr. om måneden for enlige forsørgere.

Mette Frederiksen afviser, at hun efter et valg vil sætte ydelserne op. Men Socialdemokratiet er modstander af regeringens kontanthjælpsloft og taler om at give flere penge til enlige forsørgere med høj husleje og flygtningefamilier med børn. En såkaldt ydelseskommission skal efter valget komme med bud på nye tiltag.

Udenlandsk arbejdskraft

Venstre og resten af regeringen har forsøgt gøre det lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft. Ønsket var sænke den såkaldte beløbsgrænse, så borgere fra ikke-EU lande som eksempelvis USA, Australien, Japan, Rusland og Mexico i fremtiden ikke skulle have en lige så høj årsløn som den nuværende grænse på 418.000 kr. for at få adgang til Danmark.

Socialdemokratiet vil ikke sænke beløbsgrænsen og har sammen med DF været med til at forhindre, at det sker. Mette Frederiksen frygter, at en sænket beløbsgrænse vil presse de danske lønninger ned. S vil dog gerne være med til at forenkle reglerne for at hente arbejdskraft fra andre EU-lande og oprette midlertidige jobcentre i Sydeuropa.

Kvoteflygtninge

Danmark har ikke taget imod FN's kvoteflygtninge i dele af 2016 samt hele 2017 og 2018. Regeringen har besluttet det og argumenterer for, at der først skal styr på integrationen af dem, der allerede er her. Flere V-borgmestre er kritiske. Regeringen har ikke sagt, hvad der skal ske i 2019 og de kommende år.

Socialdemokratiet støtter regeringens nej til kvoteflygtninge, men vil tage imod en lille gruppe særligt udsatte på omkring 30 personer årligt. I både baglandet og folketingsgruppen har der været kritik af beslutningen om ikke at tage imod kvoteflygtninge.

Grænsekontrol

Danmark har haft midlertidig grænsekontrol siden begyndelsen af 2016. Regeringen har forlænget den flere gange, og selvom Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen vil af med den "hurtigst muligt", er der ikke meget, der tyder på, det sker foreløbigt.

Socialdemokratiet bakker op om den nuværende grænsekontrol, og partileder Mette Frederiksen har ikke talt om, at den skal droppes.

2. SV-regering er en udfordring i debatter

Lars Løkke Rasmussen åbnede tidligere på ugen for et muligt regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet efter valget for at blive uafhængig af krav fra Stram Kurs og Nye Borgerlige.

I søndagens debat fremhævede han igen, at der er fordele ved et samarbejde mellem de to partier, men Mette Frederiksen afviste endnu en gang med henvisning til, at der er for store forskelle mellem dem.

Ifølge Noa Redington er det svært for Lars Løkke Rasmussen at skabe kant til Mette Frederiksen og samtidig tale for et samarbejde mellem partierne i den her type dueller.

- Vi lærte, at statsministerens tanker om en SV-regering ikke gør det lettere for ham i de politiske dueller. På den ene side skal han i duellerne opridse nogle klare forskelle, men på den anden side må forskellene ikke være så store, at det virker underligt, at statsministeren foreslår, at de to partier skal arbejde tæt sammen, siger Noa Redington.

3. Vil ikke blive for konkrete på klima

De to statsministerkandidater diskuterede også flyafgifter som en del af løsningen på klimaudfordringen. Ingen af de to vil indføre en særskilt klimaafgift på flyrejser, og ifølge Noa Redington er det kendetegnende for Venstre og Socialdemokratiets tilgang til klimadebatten.

Han siger, at begge partier holder sig tilbage med at komme med løsninger, der kan gøre ondt på danskerne.

- De ved godt, at klima er vigtigt, men de er ikke meget for at blive alt for konkrete på andet end målsætninger. Deres udspil er blottet for konkrete midler, der for alvor er kontroversielle, siger Noa Redington.

Lars Løkke Rasmussen (V)

VS

Mette Frederiksen (S)

Grønne biler

Regeringen har som mål, at der i 2030 skal være en million grønne biler, men der er lang vej igen. Indtil videre er der kun lavet en aftale, der holder registreringsafgiften for elbiler nede de kommende to år.

Socialdemokratiet har som mål, at der i 2030 skal være en halv million grønne biler.

Danmark skal være CO2-neutral

Regeringen har som mål, at Danmark i 2050 skal være CO2-neutral. Klimarådet mener ikke, der bliver gjort nok for at opfylde den målsætning.

Socialdemokratiet har som mål, at Danmark i 2045 skal være CO2-neutral, at Danmarks CO2-udledning i 2030 skal være reduceret med mindst 60 procent i forhold til 1990, og at Folketinget skal gøre målet bindende i en ny klimalov.

Miljø

Venstres miljøpolitik er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at få landbruget til at forurene mindre.

Socialdemokratiet vil skrotte blå bloks landsbrugspakke, som får kritik for ikke at gøre nok for at mindske landbrugets kvælstofudledning. Modsat resten af rød blok vil S dog have blå partier med i en ny aftale.