Faktatjek: Reddede Løkke dansk økonomi, og er friskolerne overbetalte?
Under duellen på valgfolkemødet var Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen flere gange uenige om fakta. TV 2 hjælper dig til at forstå tallene bag.
- Vi sætter TV 2s store faktatjekke-maskine til at kontrollere det her, og så kommer der, lover jeg, et godt svar i morgen.
Sådan lød det fra vært Cecilie Beck under TV 2s topmødeduel mellem statsministerkandidaterne søndag. Som sagt, så gjort.
Cecilie Becks kommentar faldt under diskussionen om, hvorvidt Thorning-regeringen efterlod et økonomisk underskud på 50,3 milliarder kroner, da Venstre overtog regeringsmagten i 2015. En anklage, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom med under duellen med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
- Noget vrøvl, mente S-formanden.
Men hvem af de to har ret? Det og et par andre fakta fra duellen kan du blive klogere på i denne artikel.
SOCIALDEMOKRATIET EFTERLOD UDSIGT TIL UNDERSKUD PÅ 50 MILLIARDER
18-årige Wesam Alkhalili fra Taastrup ønskede at høre, hvordan Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil sikre fremtiden for hans forældre og andre ældre i Danmark. Svaret blev dog også en diskussion om, hvordan økonomien så ud, da Lars Løkke Rasmussen overtog regeringsmagten i juni 2015.
Løkkes udlægning: - Vi kiggede ned i udsigten til et underskud på 50 milliarder kroner, sagde han.
- Det er helt vildt, at du står fra Folketingets talerstol og siger, at der ikke er styr på økonomien på et tidspunkt, hvor der var styr på økonomien, lød det fra Mette Frederiksen.
Løkke brugte en lignende formulering allerede på valgkampens anden dag, hvor han i forbindelse med Dansk Erhvervs årsmøde afgav et såkaldt velfærdsløfte.
Et løfte, som Lars Løkke Rasmussen mente, han var i stand til at give, fordi han ”havde fået styr på dansk økonomi".
- Jeg overtog et Danmark i ubalance, 50 milliarder kroner i underskud var der udsigt til, sagde han.
Tallet kommer, som Lars Løkke Rasmussen også selv fortalte i forbindelse med debatten, fra side 136 i Finansministeriets rapport Økonomisk Redegørelse fra maj 2015. En side, han havde printet ud på et stykke papir, som han hev frem af inderlommen og gav til Cecilie Beck.
I dokumentet står den offentlige saldo i 2016 rigtigt nok til at blive -50,3 milliarder kroner:
- Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi skønnes et offentligt underskud på 1,3 pct. af BNP i 2015 og 2,5 pct. af BNP i 2016.
Der er altså med andre ord tale om en prognose, som er et skøn af økonomiens tilstand ude i fremtiden. Det skøn blev lavet på et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet sad i regering.
Eksperternes vurdering:
Spørger man nogle af landets førende økonomer, mener de dog ikke, at Lars Løkke Rasmussen i dag kan bruge skønnet fra dengang til at konkludere, at den offentlige økonomi var i ubalance, da han overtog magten i 2015.
- Hvis spørgsmålet er, om de offentlige finanser var på randen af et sammenbrud i 2015, hvor den nye regering trådte til, er det entydige svar nej. Det var de ikke, har Hans Jørgen Whitta-Jacobsen for nylig udtalt til Information.
Han er i dag professor i økonomi på Københavns Universitet og var i årene 2010-2015 økonomisk overvismand.
I samme artikel bakkes han op af professor i økonomi på Københavns Universitet Henrik Jensen:
- Det er korrekt, at da Venstre overtog regeringsmagten i 2015, troede man, at man overtog en økonomi, der var kørt budgetmæssigt i sænk. Men det har senere vist sig, at det gjorde man ikke. Derfor kan man heller ikke bruge det som argument for, at den tidligere regering havde været uansvarlig, siger han.
De to økonomiprofessorer henviser til, at nyere økonomiske redegørelser har vist, at den offentlige saldo for 2016 endte med at være et godt stykke fra den prognose, Lars Løkke Rasmussen søndag aften henviste til.
I den nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse fra december 2018 er den faktiske offentlige saldo for de offentlige finanser i 2016 opgjort til at være -1,5 milliarder kroner. Altså et tal meget langt fra de 50 milliarder kroner.
Til sammenligning er prognosen for den offentlige saldo i 2019 i føromtalte redegørelse et lignende underskud på 1,9 milliarder kroner. Dette er dog også blot et skøn af økonomiens fremtidige tilstand.
REGERINGEN OVERBETALER FRISKOLERNE
Debatten om, hvor stort et tilskud staten skal yde til landets friskoler, var også til debat søndag. Blandt publikum sad kommunikationschefen i organisationen Friskolerne, Maren Skotte, der spurgte til Socialdemokratiets udmelding om, at partiet ønsker at mindske den såkaldte koblingsprocent.
Hvad er koblingsprocenten? Koblingsprocenten er statens tilskud til friskolerne svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne. Altså: Hvis en folkeskole får 100.000 kroner, får en friskole i 2019 76.000 kroner i tilskud med den nuværende koblingsprocent på 76.
Denne procentsats vil Mette Frederiksen sætte ned til 71 procent fra de nuværende 76 procent, som blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti i den seneste finanslov.
Ifølge Maren Skotte og Friskolerne vil det betyde underskud for en lang række af landets 506 friskoler og private grundskoler.
Til dette sagde Mette Frederiksen, at regeringen har valgt at overbetale de danske fri- og privatskoler, og henviste til, at koblingsprocenten i 2015 lå på 71 procent.
Men kigger man lidt længere tilbage end 2015, har koblingsprocenten i mange år ligget på et væsentligt højere niveau end de 71.
Da tilskudsordningen begyndte i forbindelse med en ny lov om friskoler, blev koblingsprocenten sat til 72. Siden kom den til at ligge på 75 i perioden 1995-2010 og begyndte først at falde i 2011.
SENIORPENSIONSORDNINGEN GAVNER 17.000 DANSKERE
Er det 133 eller 17.000 danskere, der kan få glæde af den aftale, regeringen, DF og de radikale indgik kort inden valgudskrivelsen om, at nedslidte lettere skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet?
Løkkes udlægning: Godt 17.000 personer vil få gavn af ordningen. Det slog partierne efterfølgende fast, og dette gentog Løkke i aftenens duel.
- Den aftale, I har indgået, kommer til at betyde, at 133 fuldtidsbeskæftigede kan gå fra arbejdsmarkedet på en seniorførtidspension. Sidste år var der flere, der blev millionærer i Lotto, end der kommer til at være omfattet af dit forslag, sagde Mette Frederiksen søndag aften.
Baggrunden for den kommentar skyldes en artikel hos Jyllands-Posten, der i kølvandet på aftalen beregnede, hvor mange der ville få glæde af ordningen.
Her finder avisen frem til, at størstedelen af de 17.150 nedslidte personer, der potentielt kan omfattes af ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025, allerede vil være på en anden overførselsindkomst. Dette fremgår også af regeringens aftaletekst.
Knap 14.000 af de 17.150 personer er i forvejen på seniorførtidspension eller en anden overførselsindkomst, så tilbage er 3400 personer, men heraf er størstedelen i forvejen på nedsat tid.
Dermed vil regeringens plan frem til 2025 ifølge Jyllands-Posten kun sende omkring 130 fuldtidsbeskæftigede om året på seniorpension.
Til Mette Frederiksens angreb på tallene lød Lars Løkkes svar:
- Der er 17.000 danskere, der får glæde af det, vi har aftalt. Det er jo mennesker, som er på kanten af arbejdsmarkedet eller på deltid, som er syge, på sygedagpenge, eller som kommer ind og ud af arbejdsmarkedet i de sidste år af deres liv.
Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen mødes i duel næste gang 22. maj hos Avisen Danmark.