Syv ting vi lærte af Løkkes nye bog: - Jeg er ikke den fadølsbamse, man tror

Lars Løkke Rasmussen åbner i bogen for, at Socialdemokratiet og Venstre indgår i en regering sammen efter valget.

- Der er nogle dilemmaer i det her; men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag, siger Løkke.

Han vil ikke svare på, om han har drøftet ideen med Socialdemokratiets Mette Frederiksen. Men han har talt om det med den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon - dog ikke "på en forpligtende måde".

Han siger, at tanken om en SV-regering ikke er helt ny. Det er "en refleksion", der findes i både Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, de konservative og de radikale. 

Løkke havde lovet sin hustru, Sólrun Løkke Rasmussen, at når han havde bevist, at han kunne erobre statsministerposten i eget navn i 2015 - og altså ikke bare som arvtageren efter Anders Fogh - så ville det være sidste gang, han stillede op. 

Men det løfte har han altså brudt. 

- Jeg har set det som en nødvendighed at blive, fordi jeg havde dette billede af at få sat skibet i søen, se det sejle og så måske gå fra borde. Men hvis der ikke er en sikker hånd på roret, går skibet ned, siger Løkke i bogen.

Han kunne ikke forlade 'skibet', fortæller han videre, da der kom udfordringer som Liberal Alliance og deres ultimative krav.

- Ingen er uundværlig, men det ville være faldet sammen, hvis jeg havde holdt mit løfte til Sólrun. 

Venstres næstformand, Kristian Jensen, har i årevis været set som partiets kronprins. Men det er slet ikke givet, at formandsposten skal gå videre til ham, når Løkke en dag går af. 

Løkke understreger - uden at nævne Kristian Jensen ved navn, at det er en relativt ny tradition, at formandsposten automatisk går videre til næstformanden. Men arvefølgen er "ikke en naturlov i Venstre".

- Lige så lidt som det er en naturlov, at jeg sidder her, siger Løkke.

Kristian Jensen udfordrede i 2014 partiformanden på Venstres hovedbestyrelsesmøde og tabte. 

Løkke føler, der er et fastfrosset billede af ham i offentligheden som "en gennemkorrupt storsvindler". Men han har kun fået én fartbøde i sit liv, bedyrer han. 

Og Løkkes mangeårige image som "fadølsbamse" er også skudt ved siden af, mener han selv

- Jeg drikker praktisk talt aldrig øl. Jeg er ikke asket, bestemt ikke, jeg er bare ikke den fadølsbamse, som man åbenbart tror. Og jeg er kommet til den konklusion, at smagen med hensyn til statsministres gøren og laden skifter over tid. Ligesom moden og ledelsesprincipper skifter over tid. Én statsminister er for kontrolleret, en anden for lidt.

I forlængelse af offentlighedens fokus på Lars Løkke Rasmussens person fortæller han, at han har været bange for at være sig selv, og hvordan det har påvirket hans væremåde.

- Jeg har været nervøs for at gøre noget forkert. Mere presset: Er det nu klogt, det, jeg gør? Tænkt, at jeg skal huske at passe på mig selv. Noget, der egentlig ikke ligger til mig. Også i de små ting har jeg været mere kontrollerende.

- Et eksempel: Sólrun og jeg har nogle venner til spisning derhjemme. Vi går ned til Jeppes Badehotel i Lille Strandstræde bagefter og får en genstand. Jeg kan mærke, at jeg er konstant observant over for, hvem der er i rummet. Jeg springer op af stolen, hvis nogen begynder at fotografere.

Løkke bliver spurgt til beslutningen om at danne regering med LA og K. Blandt andet hvorfor han fandt sig i en udnævnelse af Merete Riisager (LA) som undervisningsminister, når hun var tydelig modstander af folkeskolereformen.

- Vi havde valget mellem at dø - hvilket jeg helt ærligt tror havde været skidt for landet, fordi det havde bragt os ud i en parlamentarisk krise - eller at prøve at redde Danmark. Til det sidste hørte at få to partier mere ind i regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, og at finde en fair fordeling af ministerposterne. 

- Det er rigtigt, at vi på undervisningsministerposten fik sat et medlem af et parti, der er født i modstand mod folkeskolereformen; men samme minister er nødt til at respektere forliget.

Det har "ikke været en let valgperiode", fortæller Lars Løkke Rasmussen i bogen. 

- Resultatet i 2015 var ikke prangende, men der var ikke andre end os, der ville samle ansvaret op, siger Løkke i bogen. 

- Liberal Alliance vil nok sige: "Det ville vi gerne!" Men det ville de ikke. De kunne i hvert fald ikke. Det ville de konservative ikke tillade. Så vi måtte tage den alene. Og der har været masser af udfordringer. Jeg prøvede at holde skibet i søen, så det ikke tog for meget vand ind. Jeg prøvede at bygge bro mellem Liberal Alliance, de konservative og os selv og over til Dansk Folkeparti bagefter.

Løkke har glædet sig til valgkampen, hvor han endelig kan tale som sig selv, Venstres formand, i stedet for som regeringsleder, der skal tage hensyn til andre partiers følelser. 

- Jeg har glædet mig til at kunne stå her i egen ret. Sige, hvad jeg mener - uden at skulle tænke, at det går ikke, fordi vi så ikke længere har Liberal Alliance inde under vingen eller de konservative inde under vingen eller Dansk Folkeprati inde under vingen.