Da Cecilie Beck på valgkampens første dag spurgte, hvilke partier der selv mente, at de havde den mest ambitiøse klimapolitik, røg 11 hænder i vejret.

Kun Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Nye Borgerliges Pernille Vermund lod hænderne hvile på pulten.

Siden har alle 13 partier kastet sig ind i en valgkamp, hvor klimaet ofte er blevet debatteret, men hvor nogle også har måttet sande, at klimaregnskaber og -løsninger er mere end bare tal i et Excel-ark.

TV 2 har her samlet tre af de eksempler fra politikernes egen valgkamp, der har skabt debat og vakt opsigt.

Veterantog med sort røg og flammer

Mens statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde fremlagde ”en bæredygtig fremtid” som en af partiets mærkesager, turnerede hans transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, rundt i et veterantog i det jyske.

Med sort røg i både for- og baggrund poserede Pihl Lorentzen stående på toget.

Det er tredje gang, ’Pihle-Expressen’ – som hovedpersonen selv har døbt det lejede veterantog – ruller i forbindelse med en valgkamp. Denne gang fik det dog lidt ekstra opmærksomhed, fordi gnister fra toget antændte ikke færre end ti naturbrande langs skinnerne søndag eftermiddag.

Selv siger Kristian Pihl Lorentzen til TV 2 om sit veterantog, at han ikke ved, hvor meget toget præcis forurener, men at den ene dags togkørsel i et damplokomotiv ikke sætter et negativt klimaaftryk.

- Brændstoffet er jo ikke grønt, men den her maskine er fra 1899, og den kører stadig, så det er da til gengæld genbrug, der vil noget – og det er jo også klimavenligt, siger Venstres transportordfører.

Han siger samtidig, at han med togturen ønskede at sætte fokus på et mere sammenhængende Danmark på skinnerne.

Kunne du ikke også have gjort det i et almindeligt tog?

- Nej. Et damptog vækker enorm sympati – det vækker opsigt og positiv stemning. Et almindeligt IC4-tog er rent klimamæssigt sortere end sort. Det er de fremtidige tog, der bliver mere grønne. Og så kan vi altså ikke køre med eltog på en strækning, hvor der ikke er el, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han fremhæver, at han vil gøre brug af veterantoget igen, hvis han får mulighed for at føre valgkamp i 2023.

- Men så vil jeg på forhånd undersøge, om der er tørke – og eventuelt sætte en vandvogn bagerst. Det var meningen, at jeg ville sætte damp under valgkampen – ikke ild til den. Heldigvis kom ingen til skade, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Socialdemokratiets røde roser

Også Socialdemokratiet har fået spørgsmål til deres egen klimaudledning i forbindelse med valgkampen. Da partiets formand, Mette Frederiksen, fredag tjekkede ind i valgkampen efter sygdom, skete det på et gymnasium i Aalborg. Her blev hun blandt andet spurgt til de traditionelle røde roser, partiet uddeler på gader og stræder under valgkampen.

Afskårne blomster, alt efter hvor de kommer fra, er noget af det værste for klimaet. Ved du, hvor de blomster, I giver ude på gaden, kommer fra? ville en elev fra gymnasiet vide.

- Vi har dyrket dem allesammen i min baghave. Kun med sol, lød det først i spøg fra Mette Frederiksen.

- Det er jo rigtigt, at afskårne blomster har et CO2-aftryk. Ligesom tøj. Men jeg kan ikke på nogen som helst måde fortælle, hvor de roser, som vi uddeler, kommer fra. Og jeg kommer heller ikke til at lade være med at dele dem ud under valgkampen, afsluttede Frederiksen.

5000 roser udleder det samme som mindst ti flyveture

TV 2 har efterfølgende været i kontakt med Socialdemokratiet, der i en mail oplyser, at Mette Frederiksens røde roser er købt lokalt hos en blomsterhandel. I mailen skriver Socialdemokratiet desuden:

- Vi mener heller ikke, at man skal stoppe med at købe juletræer eller give blomster til sin kæreste, selvom de jo også har et CO2-aftryk. Klimakrisens løsning skal findes i de store strukturelle tiltag, som vi kan træffe i fællesskab.

Socialdemokratiet vil ikke svare på yderligere spørgsmål, og TV 2 har derfor ikke haft mulighed for eksempelvis at spørge, hvor den lokale blomsterhandel får roserne fra – for det har nemlig betydning for, hvor meget CO2 roserne i sidste ende har udledt.

På TV 2s optagelser fra Aalborg fredag i sidste uge kan man imidlertid se, at de roser, som Mette Frederiksen delte ud i byen, er fra producenten Pure Roses i Holland. På producentens profil på Facebook kan man se, at roserne bliver dyrket i drivhuse.

Ifølge Politiken viser studier fra blandt andet Wageningen Universitet i Holland og National Center for Biotechnology Information, at mens en rose fra Kenya, der er storproducent, har et klimaaftryk på cirka et kilo CO2, når den bliver solgt i Europa, har en rose, der er dyrket i et vinteropvarmet hollandsk drivhus, en klimabelastning på fem kilo CO2 per styk.

Når Mette Frederiksen ifølge eget udsagn kommer til at uddele cirka 5000 roser i løbet af valgkampen, svarer det til den mængde CO2, én person udleder ved at flyve mellem 10 og 50 gange til Sydeuropa – afhængigt af hvor rosen kommer fra. CO2-udledningen for en person på en flyrejse til Sydeuropa er nemlig ifølge den grønne tænketank Concito 500 kilo.

Roserne var ikke den eneste klimastikpille, Mette Frederiksen måtte lægge øre til i forbindelse med sit besøg på gymnasiet i Aalborg. Dagen efter kunne Ekstra Bladet fortælle, at selvom Frederiksen i en video havde sagt, at ”så kører bussen”, så var hun faktisk fløjet til Aalborg.

Gammel bus er blevet parkeret i garagen

Heller ikke Radikale Venstre har kunnet se sig fri af klimaspørgsmål og -kritik efter en uges valgkamp.

Partiets politiske leder, Morten Østergaard, kørte indtil i søndags rundt i en stor, lyserød bus, hvor hans eget ansigt prydede det meste af bagenden sammen med teksten ”En ny retning for Danmark. Fremad”. På siden af bussen stod "Grønnere. Friere. Stærkere".

En søgning på bussens nummerplade viser, at bussen er af typen S 309 fra det tyske mærke Setra, og at den første gang blev indregistreret i Danmark i 1996. Der er altså tale om en 23 år gammel bus, der kan køre cirka 3,5 kilometer per liter brændstof – knap så grøn, som der står på siden af den.

Og derfor er bussen en uge inde i valgkampen nu kørt i garagen, oplyser Radikale Venstres partisekretær, Lars Beer Nielsen, til TV 2.

- Vi er klar over, at bussen er gammel, og det var en fejl at bruge den – også selvom vi havde klimakompenseret for kørslen i den via Atmosfair og et projekt for fattige i Rwanda.

Hvorfor gjorde I jer ikke de overvejelser inden valgkampen, når I som parti slår jer op på at være klimavenlige?

- Det skulle vi også have gjort. Det var en fejl. Vi så først, hvor gammel den var, da bussen ankom. Hensynet har været, at de her busser er indrettet på en hensigtsmæssig måde, men alderen på og klimaforureningen fra bussen var uhensigtsmæssig. Det var en fejl, siger Lars Beer Nielsen.

Se også

Forskere: Begrænset forskel på klimaeffekt af partiernes politik

Han oplyser, at partiet i stedet har anskaffet en plug-in-hybridbil samt en autocamper, der lever op til de nyeste miljøkrav.

Plastikstrips flyder i naturen

Udover roser, busser og veterantog er der alle de andre ting, der traditionelt hører sig til i en valgkamp, og som alle partier bruger; nemlig valgplakater og balloner.

Ingen af delene er særlig klimavenlige – især ikke når det gælder de plastikstrips, som bliver brugt til at hænge valgplakaterne op med. Derfor holder blandt andet organisationen Plastic Change et skarpt øje med politikerne.

- Vi har været efter dem i år, og vi holder øje med, om der er sket en kulturforandring, så de frivillige får at vide, at de ikke kun skal tage valgplakaterne med sig efter valget, siger Henrik Beha Pedersen, der er stifter af og bestyrelsesformand for Plastik Change.

Han påpeger, at det ved sidste valg i 2015 flød med plastikstrips fra valgplakaterne i vandet ved eksempelvis Lange Bro midt i København.

Verdensnaturfonden (WWF) understreger, at valgplakaterne er et billede på, hvor svært det er at tage et bæredygtigt valg i hverdagen – også for politikere. Ifølge Malene Møhl, der er havbiolog og plastikekspert i WWF, viser analyser, hvor vigtige valgplakater er for politikerne i en valgkamp i forhold til at blive et kendt ansigt eller ej.

- Så det er et valg, den enkelte politiker ikke kan tage, hvis de vil vælges. Bæredygtighed skal ikke være en forhindring for, at man kan lave en valgkamp, siger Malene Møhl.

WWF har dog en klar forventning om, at partierne har en restriktiv tilgang til balloner og plastikstrips:

- Vi ved, at balloner ender i naturen og slår dyr ihjel, ligesom valgplakaterne er på gader og stræder tæt på kloakker, så strips ender i vores kloakering og derefter i havet, siger hun.