SPINPARLØR: 9 tricks, du skal kende for at afkode politiker-snak
Man skal have ørerne spidset for at gennemskue politikernes tricks til at påvirke dine holdninger. Her indvier en retorikprofessor dig i ni af dem.
Spin, bullshit, manipulation...
De færreste politikere kan erklære sig uskyldige i at bruge retoriske kneb. Nogle af dem er harmløse og bruges bare til at sætte streg under en pointe. Andre er ren manipulation.
Men de er der alle af en årsag. Det fortæller Christian Kock, der er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet og har forsket i politisk kommunikation. Han kalder det "omvendt lommetyveri".
- Almindeligt lommetyveri er at tage noget fra folks lomme, uden at de opdager det. Men omvendt lommetyveri er at stikke noget ned i lommen på folk, uden at de opdager det. Antagelser, som man kommer til at tro på, men som overhovedet ikke er rigtige.
Professoren ærgrer sig over, at spin fylder så meget i dansk politik. Derfor burde det være en del af pensum i folkeskolens ældre klasser, mener han.
- Det skal trækkes frem i lyset, så det bliver gennemskuet af flere borgere, siger Christian Kock.
Vi gør et forsøg. Lad os tage de mest brugte kneb fra en ende af:
1. Et gammelt trick - den almindelige dansker
Allerede på valgudskrivelsesdagen kom et eksempel fra konservatives formand Søren Pape Poulsen.
I partilederdebatten på DR fortalte Pape om 'Lars Slagter', der i en sen alder havde skiftet job for at udskyde pensionen.
’Lars Slagter’ er langt fra den første almindelige dansker, der bliver brugt i politik på den måde. Ved valget i 2015 brugte Lars Løkke Rasmussen (V) eksempelvis ’Panorama-manden’. En direktør, der ifølge Løkke havde oplevet en ansat sige op, fordi det bedre kunne betale sig at være på kontanthjælp.
I USA kaldes det retoriske kneb ’Joe the plumber’, fortæller Christian Kock. Blikkenslageren Samuel Joseph Wurzelbacher stillede kritiske spørgsmål til Barack Obama under den amerikanske valgkamp i 2008, og siden da blev 'Joe the plumber' brugt som metafor for middelklasse-amerikanere.
Man kan bedre se det hele for sig og leve sig ind i historien, når det handler om en konkret person, forklarer Christian Kock. Det er ganske enkelt mere troværdigt.
Hos de konservative afviser pressechef Filip Lauritzen, at der ligger større spin-strategier bag historien om Lars Slagter.
Det hele begyndte ifølge pressechefen med en afslappet snak om, hvad Søren Pape havde lavet dagen før.
- Så fortalte han, at han havde mødt den her mand, som han bare måtte tage hatten af for. Så vil jeg da godt indrømme, at jeg udbrød "det er da en pissegod historie, Søren", og vi foreslog at nævne manden i debatterne, fortæller Filip Lauritzen.
Historien om den omskolede slagter på møbelfabrikken fungerede ifølge pressechefen godt, fordi der er en fortælling om, at alle ældre er nedslidte og ønsker at trække sig tilbage hurtigst muligt. Og her var der altså et eksempel på én, der gerne ville blive på arbejdsmarkedet og en arbejdsplads, der gjorde det muligt.
Retorikprofessoren indvender, at det er 11 år siden, begrebet 'Joe the plumber' blev opfundet, så det er ved at være et gammelt trick.
- Jeg er heller ikke sikker på, at det virker så godt længere. Det er ved at være tyndslidt, siger Christian Kock.
Der er også en vis risiko ved det. Pressen og politiske modstandere står altid klar til at lede efter huller i historien. For eksempel gav det bagslag, da Özlem Cekic (SF) brugte 'Fattig-Carina' som bevis på, at der findes fattige i Danmark. Det viste sig, at kvinden havde et rådighedsbeløb på over 5000 kroner efter hundemad og cigaretter.
2. Serveret som en sandhed
Næste kneb findes i mange varianter: "Vi siger det jo, som det er..." "Vi ved jo alle, at..." "Det er jo nu engang bare sådan, at..."
Her lader man som om, at noget er et indiskutabelt faktum, selvom det i virkeligheden er en påstand, siger Christian Kock.
"Det er jo nu engang sådan, at ananas smager guddommeligt på pizza," er et eksempel i den bløde ende. Det er en holdning, der bliver præsenteret som et faktum, selvom der er meget delte meninger om ananas på pizza.
- Man skal have ørerne spidset for at opdage de tricks som bruges til at få folk til at tro, at noget er indiskutabelt faktum, siger retorikprofessoren.
En afart af tricket er at snige det lille fyldord 'jo' ind i sine sætninger.
- Man siger det som om, at man antager, at vi er enige om det her, selvom vi måske slet ikke er det. Det er et mægtig udbredt trick, siger Christian Kock.
3. Du ved, hvad jeg taler om
Endnu et eksempel på, hvordan man kan manipulere med sine tilhørere er at bruge bestemt form. Retorikprofessoren nævner "indvandrernes kriminalitet" som eksempel.
Her bliver knebet ofte brugt til at omtale indvandrere som nogen, der alle får en masse børn, nasser på samfundet eller er kriminelle.
- Man tager noget, som måske er frit opfundet eller meget diskutabelt og prøver at få folk til at tro, at det er en kendsgerning, forklarer Christian Kock.
4. Det smager overraskende godt
Underforståelser er også et udbredt politisk trick. Her får man folk til at høre noget, selvom man ikke har sagt det direkte.
"Det smager overraskende godt" og "du ser da helt frisk ud i dag" er for eksempel komplimenter med en besk undertone.
I en af valgkampens første partilederdebatter sagde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, at det ikke nytter noget, at vi lige så stille lukker dansk landbrug.
- Når han siger sådan noget, ligger det underforstået, at det er der nogen, der er i gang med, siger retorikprofessoren.
5. Tillægge andre standpunkter, som er hul i hovedet
I samme boldgade sagde Anders Samuelsen (LA) under en af partilederrundernes debat om klima, at "det nytter ikke, at vi pisker os selv med igler og skorpioner".
- Som om, at dem, der taler om at omlægge forbruget, er ude i noget masochistisk selvpineri. De vil pine sig selv og fremstå hellige. Det er det, der ligger i det, mener Christian Kock og kalder tricket "at lave stråmænd".
Det er, at "tillægge andre nogle standpunkter, som er hul i hovedet, og som man derfor let kan skyde ned."
6. Langsom tale og dybe stemmer
Der er også de simle tricks som at tale langsomt. Det kan bruges til mange formål: At købe sig tid til at tænke over, hvad man skal sige, og at lyde mere overbevisende for eksempel, siger retorikprofessoren.
- Man lyder mere klog, når man taler langsomt. Man virker mere troværdig og gennemtænkt. Folk husker bedre, hvad der bliver sagt. Det minder lidt om at tale med dyb stemme. Det er der mange mennesker, der ubevidst tillægger større troværdighed, siger Christian Kock.
7. Ignorer spørgsmålet
Et af de ældste tricks er ganske enkelt at tale udenom. Kunsten er at gøre det, så det ikke bliver opdaget.
- Når socialdemokraterne for eksempel bliver spurgt, hvem der skal have den der tidligere pension, går de i gang med at tale om, at de har sat tre milliarder kroner af til det. De prøver at tilsløre, at de ikke vil svare, siger retorikprofessoren.
Og det er en del af den såkaldte medietræning, politikere bliver skolet i.
- Det handler om at erobre dagsordenen. Du skal ikke lade udspørgeren bestemme, hvad der skal snakkes om. Når du endelig er på, skal du udnytte chancen. Skifte emne, uden at det bliver opdaget, at man snakker om noget andet, end der bliver spurgt om, fortæller Christian Kock.
Og det er en disciplin, som især Lars Løkke mestrer ifølge Christian Kock.
- I løbet af at øjeblik er han ved at snakke om noget andet, der lyder meget overbevisende og klogt, men så tænker man "hov, det var da ikke det, han blev spurgt om". Rasmus Paludan gør det derimod ikke så elegant. Han taler om udlændinge uanset, hvad han bliver spurgt om.
Her svarer SF's Pia Olsen Dyhr på spørgsmålet; hvorfor er det nødvendigt at stille ultimative krav?
Eller gør hun?
8. Angrib spørgsmålet i stedet for at svare på det
Modangreb er også en god afledningsmanøvre. Enten på modparten eller journalisten, der stiller spørgsmålet.
- Det er også en måde at tilsløre, at man ikke svarer, siger Christian Kock.
Da statsministeren for eksempel havde præsenteret Venstres velfærdsudspil, kritiserede økonomer ham for at fremlægge det som et løft af velfærdsområdet på 69 milliarder, mens de mener, det er mere retvisende at tale om 20,5 milliarder.
- 69 milliarder eller 20,5 milliarder, det er mange penge begge dele. Helt ærligt, sagde Lars Løkke Rasmussen og kaldte kritikken en "pseudo-debat".
- Jeg tror simpelthen ikke, folk er ret optagede af det, lige ud over dig og så nogle økonomer åbenbart.
9. Det siger han kun fordi
I den modsatte lejr blev udspillet, der lyder meget socialdemokratisk, affejet som "panik før lukketid". Dermed slap oppositionspolitikerne for at lufte deres rigtige holdning om forslaget.
- Vi hører straks fra modparten, at det siger du kun, fordi du er bagud i meningsmålingerne, eller fordi klokken er to minutter i valg, gengiver Christian Kock.
Han synes, det er ufint. Det vigtigste må være, om det er god eller dårlig politik, mener han.
- Det kan da godt være, at en politiker fremsætter et forslag for at blive genvalgt, men hvis det er en god politik, så er han da tilgivet, lyder det fra retorikeren.