Du svarede
S vil indføre velfærdslov: - Løkke skal bindes til masten, siger Frederiksen
En lang række kommuner har længe kritiseret, at der ikke er nok penge til at følge den demografiske udvikling.
Der skal indføres en såkaldt velfærdslov, som skal sikre, at der er penge til et stigende antal børn og ældre i fremtiden.
Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, der mandag præsenterer sit velfærdsudspil.
Forslaget kommer, efter at mange kommuner længe har beklaget sig over, at de i de kommende år ikke har penge nok til at følge med den demografiske udvikling, der betyder flere ældre og børn.
Det er den kritik, Socialdemokratiet nu forsøger at imødekomme med en såkaldt velfærdslov, hvor velfærdsøkonomien hvert år frem mod 2025 automatisk skal følge den demografiske udvikling.
Udspillet præsenteres af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, samt Herlevs borgmester, Thomas Gyldal (S).
- En velfærdslov skal sikre, at der kan investeres i mere velfærd, siger Thomas Gyldal.
Skal følge med udviklingen
Centralt i debatten om penge til velfærd står begrebet offentligt forbrug. Det er et mål for, hvor mange penge der bliver brugt på offentlig service til befolkningen som eksempelvis lægebehandling, skoler og politi.
Ifølge Finansministeriet skal det offentlige forbrug hvert år stige med 0,65 procent for at følge med den demografiske udvikling, men Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på, hvor grænsen for partiets velfærdslov præcis skal gå.
Når Socialdemokratiet foreslår en lov, skyldes det, at skiftende flertal i Folketinget selv bestemmer, hvor mange penge der skal gå til offentligt forbrug.
Den nuværende VLAK-regering har eksempelvis haft som målsætning, at det offentlige forbrug skulle stige med 0,3 procent, men det har i praksis været højere. Eksempelvis forventer regeringen, at væksten i 2019 bliver på 0,5 procent.
Blandt de nuværende regeringspartier er der imidlertid uenighed om retningen. Liberal Alliance vil have minusvækst i den offentlige sektor, mens Venstre i sidste uge foreslog, at det offentlige forbrug fremover skal stige med 0,65 procent.
Det har fået stor kritik fra både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der også prioriterer skattelettelser. Med 0,65 procent lægger Venstre sig på samme niveau som Socialdemokratiet.
Valg 2019
Vi har spurgt partierne, hvad de mener om indvandring, sundhed, klima og de 13 andre temaer, som betyder mest for danskerne, når de skal sætte deres kryds.
Se hvilke partier du er enig med:
Alle partier har haft mulighed for at være med. Stram Kurs har endnu ikke besvaret TV 2s henvendelse. Svarene er formuleret af partierne selv. Temaerne er udvalgt på baggrund af en række Megafon-målinger til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.
Vil "binde Løkke til masten"
En velfærdslov forhindrer dog ikke, at et nyt flertal kan afskaffe velfærdsloven og bruge færre penge end 0,65 procent. Det erkender partiformand Mette Frederiksen også, men hun mener, at loven vil være langtidsholdbar med et bredt flertal bag, fordi hun ikke kan forestille sig, at Venstre vil stemme imod efter meldingen i sidste uge.
Loven skal sikre, at Lars Løkke Rasmussen ikke siger ét i valgkampen og gør noget andet bagefter, siger hun.
- Jeg vil binde Lars Løkke Rasmussen til masten, så han ikke løber fra det igen.
Mette Frederiksen blev på pressemødet spurgt, hvad der skal ske, hvis dansk økonomi forværres, og der ikke længere er råd til at bruge flere penge på den offentlige sektor. Socialdemokratiet vil med loven binde fremtidige regeringer de næste seks år, og selvom der i den tid kan ske meget med økonomien, kan Mette Frederiksen ikke se, at der skulle opstå problemer.
- Der er intet, der tyder på, at vi ikke vil have råd til at dække det demografiske træk frem til 2025, siger Mette Frederiksen.
Følger pengene med?
Det er især kommunerne med både socialdemokratiske og Venstre-borgmestre i spidsen, der har protesteret over, at de i fremtiden ikke får nok penge fra staten til at dække det stigende antal børn og ældre.
Kommunernes Landsforening indgår hvert år en aftale med regeringen om kommunernes økonomi, og her bliver det blandt andet afgjort, hvor mange penge kommunerne har at gøre med.
Nedenstående graf viser, hvordan udviklingen har været i de kommunale serviceudgifter siden 2009 sammenholdt med det såkaldte demografiske træk.
Det demografiske træk er en beregning, der tager højde for en ændret befolkningssammensætning, og den er et pejlemærke for, om de økonomiske rammer for at opretholde serviceniveauet er til stede.
Når den røde linje på grafen ligger højere end den blå, kan det være en indikator på, at udgifterne ikke har fulgt med befolkningsudviklingen. Størst var forskellen i 2011, hvor væksten i demografien var markant større end i de kommunale udgifter.
Ekspert: Kommunerne under voldsomt pres
I marts sagde Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til TV 2, at det måske ikke står så slemt til med den kommunale økonomi lige nu, men at det ser noget mere dystert ud, hvis man kigger længere ud i fremtiden.
- Kommunernes økonomi kommer under voldsomt pres de kommende år, lød det fra Kurt Houlberg.
Han nævnte, at den store stigning i antallet af små børn og ældre presser kommunerne, og hvis ikke politikerne på Christianborg gør noget, vil det i fremtiden kunne mærkes på den kommunale service, vurderede han.
- Hvis ikke der tilføres flere penge, vil det her uvægerligt betyde, at serviceniveauet for den enkelte modtager af kommunale velfærdsydelser vil blive forringet.
Overblik: Her er resten af udspillet
Foruden spørgsmålet om en velfærdslov er der også en række andre elementer i velfærdsudspillet. Langt de fleste af dem har været fremme før, men som noget nyt foreslår Socialdemokratiet blandt andet, at der skal bruges færre penge på eksterne konsulenter i den offentlige sektor.
- Der skal spares tre milliarder kroner på konsulenter i det offentlige. Pengene skal gå til bedre velfærd.
- Studerende over 25 år skal have elevløn under hele uddannelsen til social- og sundhedsassistent på det såkaldte grundforløb på uddannelsen.
- Der skal være flere hjemmehjælpstimer og flere plejehjem.
- Flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver, men ingen minimumsnormeringer.
- Flere praktiserende læger, og der skal indføres en pligt for nyuddannede læger til at arbejde i en lægepraksis i et område med lægemangel.
-
Der skal ansættes 1000 ekstra sygeplejersker. Forslaget er tidligere blevet kritiseret for at være svært at realisere, fordi der stort set ikke er nogen arbejdsløse sygeplejersker.
-
En afskaffelse af omprioriteringsbidraget, der tvinger uddannelserne til at spare to procent om året. Samme forslag præsenterede Venstre i sidste uge.