Valg 2019

Ny KD-formands første ord: - Man har ikke ret til at få børn

Partiet har ikke homoseksuelles rettigheder på partiprogrammet, og det er der en årsag til, siger politisk redaktør Thomas Funding.

På dagen for valgudskrivelsen vikarierede hun med kort varsel for Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, ved en af valgets første partilederrunder.

Og mandag stod det klart, at næstformand Isabella Arendt overtager formandsposten de næste fire uger, da Stig Grenov har kæmpet med stresssymptomer.

Men danskerne kommer ikke til at se en forskel på, hvordan partiet bliver ledet, lød det ved et pressemøde mandag formiddag:

- Vi kommer til at fokusere på det gode liv. Og på at sætte klimaet, børnene og de udsatte på dagsordenen. Det bliver mit fokus, at Kristendemokraterne kommer tilbage i Folketinget, og det tror jeg, at vi kan, sagde Isabella Arendt.

Hun uddybede ved at fortælle, at partiet går til valg på at tage klimadiskussionen videre og på en ”ordentlig familiepolitik”, hvor der er fokus på barsel, hjemmepasning og minimumsnormeringer i institutionerne.

Homoseksuelles rettigheder til at få børn

Hun slog dog også fast, at det ikke er alle, der skal have ret til adoption eller hjælp til at få børn, hvis det ikke er muligt under naturlige omstændigheder:

Børn er ikke en rettighed. Ingen af os har ret til børn

Isabella Arendt, fungerende formand, KD

- Vi har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Vi mener, at staten skal hjælpe heteroseksuelle par, som ellers har forsøgt, men for hvem det ikke er lykkedes at få børn. Vi vil gerne sætte en grænse for, hvad det offentlige skal finansiere, og den bliver sat her, sagde Isabella Arendt.

Dermed skal homoseksuelle par ikke have de samme rettigheder, lød det. Holdningen står dog ikke nedskrevet i partiets fire valgtemaer, og ifølge Isabella Arendt er det ikke en mærkesag. Derfor kommer partiet heller ikke til at kæmpe for det, hvis de kommer i Folketinget, sagde hun.

Det er vigtigt for hende og partiet, at det ikke handler om, at homoseksuelle ikke kan være gode forældre eller ikke er ligeværdige. Det handler derimod om, at staten ikke er forpligtet til at give alle et barn, og at den kun skal hjælpe, når det ikke kan ske naturligt for heteroseksuelle.

Blå bog - Isabella Arendt Laursen

Født 7. maj 1993 i Fredericia. Bor i dag i Valby.

Uddannelse: Studerer statskundskab på Københavns Universitet

Arbejde: Forskningsassistent, Institut for Lykkeforskning

Politik: Stillede op til Folketinget første gang i 2011 for Kristendemokraterne

Er i dag næstformand i partiet samt børne- og familieordfører.

Heller ikke selvom partiet i et af deres valgtemaer skriver, at ”KD vil forsvare minoriteters rettigheder i samfundet”:

- Børn er ikke en rettighed. Ingen af os har ret til børn. Mange af os har et ønske og et behov for børn. Og det kan jeg til fulde forstå, at man har, men der er ingen af os, uanset hvem vi er, der har ret til børn.

- Børn er også mennesker. Og vi står meget stejlt på, at man ikke har ret til andre mennesker, sagde Isabella Arendt, mens hun flere gange understregede, at spørgsmålet nu var besvaret.

Prøver at nedtone

Og spørger man politisk redaktør på Avisen Danmark Thomas Funding, er der en årsag til, at det ikke er spørgsmålet om retten til adoption og fertilitetsbehandling, der fylder på partiets dagsorden.

De ved, at klappen går ned for nogle vælgere

Thomas Funding, politisk redaktør, Avisen Danmark

Partiet har fået kontakt med mange vælgere, som de ikke har haft før, og de frygter simpelthen at miste dem:

- I nogle vælgeres øjne er de et fornuftigt parti, men i det øjeblik det her emne bringes op, står mange af, og så prøver de (partiet, red.) at nedtone det. Derfor prøver de helt sikkert at komme udenom det her emne. De ved, at klappen går ned for nogle vælgere.

Thomas Funding fremhæver, at partiet har haft succes med at bringe et balanceret familieliv og klima op. Og at de er et alternativ til de yderligtgående højrefløjspartier med en ny, ung formand i spidsen, der slår på rettigheder til eksempelvis flygtningebørn.

Kristendemokraterne står i seneste meningsmåling til at få 1,4 procent af stemmerne. Ved valget i 2015 fik de 0,8 procent, og dermed kan der være udsigt til et markant bedre valg.

Men der er lang vej endnu, siger Thomas Funding.

- I al den tid jeg har fulgt politik, har det været Kristendemokraternes problem. De har haft politik på hylden, som har appelleret til mange, men så har de også noget andet, der har været en forhindring, siger han.

Peger på Løkke

Mandag understregede Isabella Arendt igen, at hun og Kristendemokraterne peger på statsminister Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter valget.

Også selvom statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun går til valg på at være ”børnenes statsminister”:

- Helt ærligt. Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister, men hun vil ikke indføre minimumsnormeringer og har selv indført heldagsskolen. Jeg skal se det, før jeg tror det, siger Isabella Arendt.

Lars Løkke Rasmussen sagde fredag, at han vil tilføre et endnu ukendt beløb til børneområdet, og at han som udgangspunkt er imod begrebet minimumsnormeringer, men vil kigge på området efter valget. Mette Frederiksen undgik fredag at give et klart svar på emnet.

Minimumsnormeringer er et stort ønske fra Enhedslisten og SF.

Folketingsvalget afholdes 5. juni, grundlovsdag.