EP-valg 2019

KD skifter formand: - En ekstra chance for at komme i Folketinget, siger ekspert

Holder Isabella Arendt de gode takter fra første tv-debat, er det ikke umuligt for Kristendemokraterne at nå over spærregrænsen, siger ekspert.

Det er ikke lykkedes siden valget i 2001, men med et formandsskifte hos Kristendemokraterne har det lille parti pludselig fået bedre mulighed for at blive valgt ind i Folketinget.

Sådan lyder det fra valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet, efter Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, mandag er blevet erstattet af Isabella Arendt på grund af stress.

- Jeg synes ikke, man kan udelukke, at de kan komme i Folketinget. De har fået en ekstra chance. Vi har jo set, at det ikke gav pote med Stig Grenov i front sidste gang, siger Rune Stubager til TV 2.

Han henviser dermed til folketingsvalget i 2015, hvor Kristendemokraterne med Stig Grenov i front kun opnåede 0,8 procent af stemmerne og dermed var meget langt fra spærregrænsen på to procent.

Ikke langt fra spærregrænsen

Isabella Arendt kommer som konstitueret formand til at overtage Stig Grenovs opgaver under resten af valgkampen. Det indebærer blandt andet, at hun skal repræsentere Kristendemokraterne i de landsdækkende partilederdebatter, men den del er ikke helt ny for hende.

Hun er et nyt, ungt, kvindeligt ansigt på et parti, som ellers har et lidt ældre image.

Rune Stubager

I TV 2s partilederdebat i tirsdags var hun på skærmen, fordi Grenov kort før udsendelsen meldte sig syg, og efterfølgende fik den 26-årige næstformand ros af flere politiske kommentatorer for sin debut.

Det er endnu for tidligt på baggrund af meningsmålinger at konkludere på, om hun kan få flere vælgere til at sætte kryds ved liste K, men ifølge den seneste Megafon-måling fra fredag, er der ikke så langt op til spærregrænsen, som der har været.

Ifølge Megafon står Kristendemokraterne til at få 1,4 procent af stemmerne. Målingen er forbundet med usikkerhed, men ligger ikke langt fra det vægtede gennemsnit af flere målinger hos nyhedsbureauet Ritzau, hvor partiet står til 1,2 procent.

Men ifølge Rune Stubager er det med sådanne målinger ikke umuligt.

- Fra omkring 1,5 procent skal der ikke ret meget til for at hive dem op over stregen, og der kan sådan en ny figur i spidsen – hvis hun formår at holde de gode takter – godt trække det sidste, siger Rune Stubager.

Formanden ekstra vigtig for små partier

Han mener bestemt ikke, at formandsskiftet er det værste, der kunne ske for partiet:

- Hun er et nyt, ungt, kvindeligt ansigt på et parti, som ellers har et lidt ældre image. Og det er måske ikke det værste, siger Rune Stubager.

Den udlægning er lektor ved Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen enig i. Hun siger, at partiformanden især spiller en vigtig rolle for de små partier, hvor det stort set kun er formanden, der tegner politikken.

I større partier kan der være andre kandidater, der lokker, selvom partiformanden måske ikke gør, nævner hun. Men i små partier som Kristendemokraterne er det stort set kun formanden, der får opmærksomhed i den brede offentlighed.

Derfor er det meget vigtigt, hvem der sidder på posten, siger hun.

- Mediedækningen har været, at Stig Grenov simpelthen ikke er særligt god til at sælge billetter. Derfor har den nye formand alt andet lige lettere ved at give Kristendemokraterne et friskt image, siger hun.

Vil undgå bestemte emner

Formandsskiftet i Kristendemokraterne ændrer dog næppe grundlæggende ved partiets politik.

Ved mandagens pressemøde om formandsskiftet lagde Isabella Arendt især vægt på, at børnefamilier skal have bedre mulighed for selv at bestemme over deres hverdag med fokus på blandt andet hjemmepasning.

Men på pressemødet blev hun også spurgt til, hvorfor Kristendemokraterne ikke mener, at staten skal betale for fertilitetsbehandling til homoseksuelle samt give homoseksuelle samme rettigheder til adoption som heteroseksuelle, men det var Isabella Arendt ikke meget for at snakke om.

Ifølge Rune Stubager kan det meget vel hænge sammen med, at Isabella Arendt ikke ønsker at skubbe potentielle vælgere væk. Han mener, at Kristendemokraterne på mange områder er midtsøgende og har en politik, der kan appellere til mange, men spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder kan være med til at få vælgerne til at gå til andre partier.

Det er Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark enig i. Blandt andet derfor mener han, der er et stykke vej, før Kristendemokraterne kan kalde sig et folketingsparti.

- I al den tid jeg har fulgt politik, har det været Kristendemokraternes problem. De har haft politik på hylden, som har appelleret til mange, men så har de også noget andet, der har været en forhindring, siger han.