Du svarede
Ny opgørelse: Danmark ligger langt nede på listen over CO2-reduktioner i Europa
Danmarks reducering af CO2 har tabt farten. Sidste år var der 18 lande i Europa, som reducerede mere CO2 end Danmark.
- Vi har den grønne førertrøje på, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR's partilederdebat i tirsdags.
Kort tid efter kom en ny opgørelse, som ifølge Lars Løkke Rasmussens politiske modstandere modsiger den påstand.
EU's statistiske kontor, Eurostat, har lavet en liste over, hvor meget hvert EU-land har reduceret sit CO2-udslip fra energiforbruget i 2018 sammenlignet med 2017.
Danmark har ifølge opgørelsen reduceret med 0,2 procent. Det gør os til det 19. bedste land ud af 28. Kigger man på de to foregående år, var Danmarks placeringer henholdsvis nummer 2 og nummer 25.
Ministeren: - Det blæste ikke nok i 2018
Det passer ikke med det billede, som regeringen maler af sig selv, mener Ida Auken fra Radikale Venstre:
- To ud af tre dårlige placeringer de sidste tre år burde ruske op i selvforståelsen om, at vi er det grønne foregangsland i Europa. Den nuværende regering har ikke vist grønt lederskab de sidste fire år, siger Ida Auken.
Men sådan kan man ikke udlægge opgørelsen, siger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi har bygget et energisystem op, som i stadig større grad bliver afhængig af, om vinden blæser. Sommeren 2018 var ekstrem varm med meget lidt vind, og vi har haft stor brug for at importere el i den periode – blandt andet fra tysk kulkraft, siger Lars Christian Lilleholt.
Strukturelle problemer
Det er rigtigt, at en af forklaringerne på Danmarks CO2-udledninger sidste år var, at det ikke blæste særlig meget, og at Danmark derfor brugte mere kul.
Danmark udledte cirka ti procent mere drivhusgas i 2018, end Energistyrelsen havde regnet med.
Sommeren uden blæst er dog langt fra hele forklaringen, siger professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen:
- Den manglende vind kan måske forklare lidt mere end halvdelen, men der er nogle helt strukturelle problemer i vores energisystem, der gør, at vi ikke længere reducerer så meget CO2, som vi gjorde engang, siger Brian Vad Mathiesen.
Stadig ingen plan for bilerne
Han understreger, at man skal være varsom med at bruge tre år som grundlag for at bedømme en samlet indsats, og at Danmark ligger rigtig godt, når det kommer til vedvarende energi i produktion af el og varme. Men der er to områder, hvor Danmark sakker bagud:
Ifølge Brian Vad Mathiesen har den danske indsats for at spare på energien i bygninger og industrien ikke virket. Derudover bliver der købt flere personbiler og kørt mere i dem, så olieforbruget til privatbiler er steget siden 2013 - uden at der en plan for, hvordan Danmark mindsker udledningerne fra dem.
- Det er nok de problemer, som også afspejler sig i placeringerne over CO2-reduktioner i Europa, siger Brian Vad Mathiesen.
Fjernet tilskud til energirenovering
Professor Kirsten Halsnæs fra DTU peger også på energibesparelser og personbiler som væsentlige problemer:
Regeringen har droppet den ordning, der gav tilskud til energirenovering af bygninger, og der er ikke sat noget i gang for at sænke udledningerne fra den voksende biltrafik.
- Hvis man gerne vil blive ved med at reducere CO2-udslippet, så bliver man nødt til hele tiden at holde gang i programmer, som sikrer besparelser i bygningerne og i transportsektoren nu, siger Kirsten Halsnæs.
Flere energibesparelser for færre penge
Klimaminister Lars Christian Lilleholt afviser, at lave placeringer i Europa skulle have noget med energibesparelser at gøre:
- Det kan jeg ikke nikke genkendende til. Over de senere år har vi til fulde levet op til de krav, der har været stillet i EU, siger Lars Christian Lilleholt og peger på, at det bliver endnu bedre med den nye energiaftale:
- Her laver vi vores energispareordning om, så vi får mere ud af de penge, der bliver investeret i energibesparelser. Jeg er enig i, at vi har fået for lidt for pengene med den ordning, der hidtil har været.
Men har I ikke sat færre penge af til energibesparelser i den aftale?
- Jo, men puljen bliver langt mere effektiv, så det er min forventning, at vi for færre penge får flere energibesparelser, siger Lars Christian Lilleholt.
Han er enig i, at transportsektoren er en udfordring:
- Vi har også fjernet registreringsafgiften på elbiler i 2019 og 2020, og regeringen har nedsat en transportkommission, hvis formål er at understøtte, at vi når målet med en million elbiler i 2030. Man udfaser ikke benzin- og dieselbiler fra den ene dag til den anden, siger ministeren.
Ingen tal for vindens præcise betydning
Socialdemokraternes klimaordfører, Jens Joel, har bedt ministeren om præcise tal for, hvor meget af CO2-udledningerne der kan forklares med manglende blæst, men ministeren har meddelt ham, at det ikke er muligt at svare på spørgsmålet indenfor svarfristen.
- Denne her opgørelse fra Eurostat er bare en ud af mange internationale opgørelser, vi har set de seneste år, hvor Danmark dumper ned af listerne. Det er en klar entydig tendens, at vi er gået i stå på det her område, siger Jens Joel.
Både Brian Vad Mathiesen og Kirsten Halsnæs fortæller, at Danmark generelt er et af de lande, som har taget de største skridt i den rigtige retning. Derfor er det også lettere for andre europæiske lande som Portugal og Bulgarien, der er henholdsvis et og to på listen, at mindske CO2-udslippet.
Men det bør ikke være en undskyldning, mener Ida Auken:
- Det er rigtigt, at Danmark kommer fra en historisk god position, men det burde ikke få os til at falde i søvn og blive overhalet af andre lande. Det skal stadig være ambitionen at være førende, siger hun.
Venstrefløjen: Flere grønne firmabiler
Både Jens Joel og Ida Auken fra henholdsvis Socialdemokratiet og det Radikale Venstre siger, at de vil gøre det anderledes med energibesparelser og elbiler, hvis de vinder magten.
De er enige om at ændre beskatningen, så det bedre kan betale sig at købe grønne firmabiler. Socialdemokratiet vil have et politisk bindende mål om 500.000 elbiler i 2030.
- Lars Løkkes mål om en million elbiler ville han ikke gøre bindende. Det er forskellen, siger Jens Joel, der også vil have, at Danmark skal energibespare mere end EU-kravet på 1,5 procent, som Lars Christian Lilleholt henviser til.
De radikale vil forbyde nye olie- og gasfyr i henholdsvis 2020 og 2025, så man i stedet bruger varmepumper, der kan køre på grøn strøm.
- På længere sigt vil vi også ændre registreringsafgiften grundlæggende, så afgiften på benzin- og dieselbiler bliver hævet, og afgiften på elbiler bliver sænket, siger Ida Auken.