EP-valg 2019

EU-politikere vil undgå ny Kurt Beier-sag - men er uenige om hvordan

Filippinske chauffører, der var underbetalt af et dansk vognmandsfirma blev nævnt flere gange som en hovedudfordring i EU-debat. TV 2

Arbejdskraftens fri bevægelighed er et af hovedemnerne i valgkampen til Europa-Parlamentet.

Det skal være slut med, at vognmandsfirmaer underbetaler udenlandske chauffører og lader dem leve under slumlignende forhold som eksempelvis Kurt Beier-sagen afslørede.

Så langt er de danske kandidater til Europa-Parlamentet enige. Det står klart efter en debat mellem partiernes kandidater, der blev afholdt ved Danske Vognmænds årlige generalforsamling lørdag.

Borer man ned i, hvordan kandidaterne skal dæmme op for udfordringen med underbetalte chauffører, står det imidlertid klart, at løsningerne er forskellige og uenighederne store.

Vejpakke afgørende i debat

Omdrejningspunktet er den vejpakke, som EU er i gang med at vedtage.

Den skal sikre, at udenlandske chauffører skal have dansk løn, når lastbiler fra for eksempel Bulgarien kører ture fra ét sted i Danmark til et andet.

- Der er ”vilde vesten-tilstande”, når vi ser, hvordan udenlandske chauffører formår at presse danske løn- og arbejdsforhold, Hvis det fortsætter, så har vi ikke mange danske chauffører tilbage om få år, siger Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet.

Han slog på tromme for, at det skal være lettere at håndhæve reglerne over for de vognmænd, der ikke overholder reglerne.

En fadøl på højkant

Dansk Folkepartis Anders Vistisen sætter ikke sin lid til EU i dette spørgsmål. Det går for langsomt med at få gennemført lovgivningen, og derfor har han foreslået 25 initiativer, der kan vedtages i nationalt regi.

- Jeg vædder en fadøl på, at vejpakken ikke er vedtaget om et år, siger han.

Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard afviste imidlertid Vistisens spådom.

- Read my lips. Der kommer en vejpakke, der bliver vedtaget inden for den næste samling.

Samtidig advarede Løkkegaard om, at internationale problemer løses uden for Bruxelles og Strasbourg.

- Der er en tendens til at tale om nationale løsninger, og det er da en fristende tanke. Men vælger man den kurs, som briterne desværre valgte, hvad ender vi så med? Hvis ikke vi arbejder med EU-løsninger, så ender vi som briterne, der er i gang med at reservere 30 kilometer motorvej ved Dover til parkeringsplads til lastbiler.

Hul i lovgivningen

Kurt Beier-sagen handler om vognmandsfirmaet af samme navn, der udnyttede et hul i lovgivningen, hvor filippinere fik opholds- og arbejdstilladelse i Kurt Beiers datterselskab i Polen.

Efterfølgende kunne de få arbejdstilladelse i Polen og frit tage videre til andre lande som Danmark og tage arbejdet helt lovligt.

De filippinske chauffører blev formelt set ansat i et polsk datterselskab. En metode som vognmandsfirmaet senere undskyldte for.

Løkke har foreslået mindsteløn

Som konsekvens af Kurt Beier-sagen og de udenlandske chauffører på danske landeveje har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) luftet et forslag om indførelse af mindsteløn i Danmark.

Ifølge ham vil det blive meget lettere at kontrollere og bekæmpe social dumping. Ifølge tidligere beskæftigelsesminister og nuværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), vil Venstre foreslå en løn på 110 kroner i timen.

Venstre er dog alene om forslaget.

I modsætning til de fleste andre lande i EU (22 ud af 28) er der ikke en lovbestemt mindsteløn i Danmark, hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst.

De øvrige er Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien, skriver Folketingets EU-Oplysning.