af
Esther Margrethe Lynard
Grafik: Lasse Kalhauge
Ser du hele tiden annoncer fra Venstre i dit Facebook-feed? Og hvad laver Mette Frederiksen pludselig med en ung youtuber? Få svarene her.
Under valgkampe bombarderer kandidaterne dig med pamfletter ved cykelstien og deltager i talrige valgmøder for at vinde din stemme.
Det er ikke de eneste steder, kandidaterne optræder. De er også med dig i lommen. For pludselig dukker kandidaterne op i dit feed på Facebook. Igen og igen smiler de op fra telefonskærmen til dig. Hvorfor nu det?
I samarbejde med tre eksperter inden for politisk kommunikation og sociale medier har TV 2 lavet denne guide, der giver svar på, hvordan du skal forholde dig til det politiske indhold, du støder på, når du scroller igennem især Facebook.
Sammen får vi svar på, hvad og hvordan partierne gør - og hvordan du fremover kan gennemskue, hvorfor de gør det.
Reklamer i dit feed
Under valgkampe er det mere reglen end undtagelsen, at politikere og partier benytter sig af såkaldt sponsoreret indhold på Facebook.
For partierne er grunden simpel. I takt med at danskerne er blevet mere og mere digitale, er de politiske profiler fulgt med over på de platforme. Og så er annoncering på Facebook billigt, og fordi dine likes, kommentarer og delinger afslører meget om dig og dine præferencer, er det forholdsvis nemt for partierne at målrette deres annoncer præcist mod dem, de gerne vil påvirke.
Hvad er sponsoreret indhold?
Uden at indrømme præcis hvor mange penge, de ville bruge, oplyste flere partier til TV 2 inden valgkampen i 2019, at budgettet for digital markedsføring var skruet gevaldigt i vejret. Facebook er en af danskernes mest benyttede nyhedskilder, og politikerne er meget bevidste om den unikke adgang, de får til os borgere gennem platformen.
Jakob Linaa Jensen, docent i sociale medier fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, giver her svaret på, hvad et sponsoreret opslag er?
- Kort fortalt kan virksomheder, partier, politikere; ja, sådan set alle med en Facebook-side, der gerne vil nå et særligt publikum, vælge at hælde et pengebeløb i et opslag på Facebook. De kan gennem Facebooks ‘Ad Manager’ styre, hvem opslaget skal målrettes til og hvor mange penge, der skal bruges - og det giver så i sidste ende en større eller mindre reach eller rækkevidde, som kort fortalt er antallet af brugere, som opslaget når ud til.
Det er vigtigt at være opmærksom på, fordi det siger noget om partiernes tro på, om de kan overtale dig til at stemme på dem. Og annonceringen målretter sig den brede midtergruppe:
- Socialdemokratiet behøver for eksempel ikke at annoncere til pædagogen fra Sydhavn i København, for der kan de være ret sikre på, at hun stemmer socialdemokratisk eller det, der er endnu mere til venstre for midten. Annonceringen vil højst sandsynligt målrette sig den brede midtergruppe - Blå Birthe og Røde Bjarne - der har liberale holdninger til erhvervslivet, men som også vil have velfærd, siger Jakob Linaa Jensen, der blandt andet har forsket i såkaldt e-demokrati.
Hvordan tjekker jeg et sponsoreret opslag?
Støder du på et sponsoreret opslag, kan du blive klogere på, hvorfor du ser annoncen ved at trykke på de tre prikker i øverste, højre hjørne af opslaget. I menuen kan du vælge “hvorfor ser jeg dette?”, og Facebook vil derefter fortælle dig den vigtigste årsag til, hvorfor annoncøren rammer lige præcis dig.
I samme vindue har du også mulighed for at skjule indholdet helt, ligesom du har mulighed for at læse mere om Facebooks annoncesystem eller ændre i de præferencer, Facebook baserer den målrettede annoncering efter.
- På sociale medier er den vigtigste valuta folks opmærksomhed, og derfor er det også vigtigt, at folk skaber sig en bevidsthed om, hvad de bruger den på, lyder det fra Vincent Hendricks, der er leder på Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet og forfatter til bogen LIKE, der skal gøre især yngre mediebrugere bedre dannede digitalt.
Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på?
I bogen 'LIKE' understreger Vincent Hendricks vigtigheden af, at vi som brugere af sociale medier bliver klar over, hvilke digitale fodspor, vi efterlader os. De kan både være synlige og usynlige.
Et synligt fodspor er et like, en kommentar eller en deling, mens de usynlige spor er din adfærd bag skærmen: Hvor længe bruger du på at læse et opslag, selvom du ikke interagerer med det? Den tid kan Facebook bruge til at skrue på algoritmerne og give dig mere af det, som du investerer din tid i - og det kommer selvfølgelig annoncørerne til gode i sidste ende.
Lidt forenklet: Hvis du bruger meget tid på at kigge på billeder af din ekskæreste - så vil Facebook registrere det, og i fremtiden vise dig mere indhold fra din ekskæreste. Bruger du tid på at kigge på Dansk Folkepartis Facebook-side, så får du mere af dét parti.
- Ultimativt kan det rykke dagsordenen, for selvfølgelig er politikerne interesserede i at lave indhold, som suger brugernes opmærksomhed. Det, som optager folk, er det, de diskuterer omkring middagsbordet, og på den måde spreder det sig, siger Vincent Hendricks.
Så det handler altså ikke kun om at registrere, at man har set en annonce, det handler også om at være opmærksom på indholdet af den.
Partierne vil ifølge eksperterne gøre ekstra meget ud af at ramme brugerne med specialiserede budskaber, der giver genlyd lige præcis i den hverdag, de hver især lever i. Børnefamilierne vil se annoncer om pasningstilbud, mens personer med et nedslidende arbejde vil se reklamer for differentieret pension.
Annoncerne kan være så velkomponerede og relevante, at du som bruger slet ikke opfatter det som reklame, mener Filip Wallberg, der er journalistisk lektor fra SDU og ekspert i sociale medier.
- Den slags annoncering direkte i dit Facebook-feed kan have stor effekt. Det er ikke sikkert, man som vælger får lyst til at stemme socialdemokratisk ved at læse partiprogrammet, men den veltilrettelagte annonce, som stemmer godt overens med en problemstilling fra ens hverdag, kan måske godt, forklarer han.
Kan jeg tjekke de politiske annoncer andre steder?
Ja, ud over de annoncer, du støder på i dit eget feed, kan det være sjovt at gå ind på de enkelte partiers Facebook-sider og se, hvilke kampagner, de har gang i. Vælg punktet ‘oplysninger og annoncer’ i menuen ude til venstre.
Her kan du ikke se, hvor mange penge partierne har brugt, ligesom du heller ikke kan se, hvem partierne målretter deres annoncer mod, men det giver et godt indblik i, hvilke politiske budskaber, de gerne vil sætte på dagsordenen.
I april rullede Facebook deres såkaldte annoncebibliotek ud i store dele af Europa, herunder også i Danmark. I biblioteket, som du kan bruge uanset om du er på Facebook eller ej, kan du søge på de forskellige partier og kandidater og se, hvilke annoncer, der er aktive, og nogenlunde hvor mange penge, de politiske organisationer har lagt i reklamerne.
Det er desuden også et krav fra Facebook, at annoncer med politisk indhold skal være deklareret med, hvem der betaler for indholdet. Hvis ikke det fremgår, kan Facebook finde på at fjerne reklamen.
Helt kort, hvad skal jeg huske?
Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv, når du støder ind i en annonce fra et parti eller en folketingskandidat:
- Hvorfor ser jeg det her? Det gør du oftest, fordi partierne tror på, de kan rykke din stemme
- Hvad er det, jeg ikke ser? Manglende annoncer kan tolkes som, at du ikke tvivler på dit kryds, og derfor ikke skal overtales om noget
- Hvilke data bygger annoncen på? Skab dig en bevidsthed om dine digitale fodspor og tjek eventuelt præferencerne under annonce-indstillingerne
- Hvor mange penge bruger partierne egentlig? Hvis du for eksempel i Facebooks annoncebibliotek ser, at Socialdemokratiet har brugt mellem 10.000 og 50.000 kroner på én kampagne, kan du godt regne med, at det er et emne, de prøver at sætte dagsordenen med
Kommentarsporet - meningernes vilde vesten
Hvorfor skal jeg holde øje med kommentarsporet?
Data fra det folketingsvalget i 2015 viste, hvordan grupperinger fra både rød og blå blok foretog koordinerede angreb mod hinanden på sociale medier - især under de store partilederdebatter.
Op til valget i 2019 var TV 2 i kontakt med adskillige politiske ungdomsorganisationer, som enstemmigt forklarede, hvordan de i større eller mindre grad igen forberedte sig på at sidde klar ved tasterne for at sikre kandidaterne digital rygvind.
Facebook er indrettet sådan, at kommentarsporene for det meste viser de kommentarer, der er “mest relevante”. I Facebooks algoritmesystem er en kommentar “mest relevant”, når mange har interageret med den ved enten at svare eller givet kommentaren en reaktion.
I nogle tilfælde kan den "mest relevante" kommentar dog godt være en partisoldat, som søger at sætte en politisk modstander i et dårligt lys. For at sikre sig, at kommentaren bliver vist først, aktiverer partisoldaten sin “hær”, som går ind og liker kommentaren, så den derved bliver “mest relevant” i Facebooks optik. For det utrænede øje kan debatten dermed se helt anderledes ud, end hvad der reelt set foregår i kommentarsporet - men fordi kommentaren har mange likes, stoler vi på indholdet af den.
Det er lemmingeffekten, forklarer professor Vincent Hendricks.
- Partiernes “troldehære” kan gøre, at vi køber ind på en usand præmis i debatten.
- Mange likes sender et offentligt signal om troværdighed og er derfor ikke uvæsentlige for, hvad vi selv mener. Har en kommentar mange likes, vil vi også være tilbøjelige til at synes godt om den, fordi det er vigtigt for os at være på linje med de andre, siger han og minder om, at “just because flies like shit doesn’t mean it tastes good”.
Hvordan ændrer jeg indstillingerne for kommentarerne?
Det er vigtigt ikke bare at løbe med på, hvad “flertallet” tilsyneladende mener og kan lide. Du kan ændre prioriteringen af kommentarsporet ved at trykke på teksten under like-knappen. Her kan du vælge mellem "mest relevante", nyeste" eller "alle kommentarer".
Også partierne kan ændre indstillingerne. I Dansk Folkeparti har administratorerne på partiets Facebook-side valgt at indstille kommentarsporet til altid at vise kommentarerne i kronologisk rækkefølge med de nyeste kommentarer først - netop fordi partiet gentagne gange har oplevet, hvordan personer, der er kritiske over for DF’s politik, har overtaget dagsordenen.
Det er ikke kun ungdomspolitiske partisoldater, som rumsterer rundt i kommentarsporene. Forskere i sociale medier kender til adskillige såkaldte troldeprofiler, som er mere eller mindre almindelige mennesker, som kun ønsker at afspore onlinedebatterne og skabe splid.
Helt kort, hvad skal jeg huske?
Hvad skal du holde øje med i kommentarsporene? Stil dig selv disse spørgsmål:
- Hvem kommenterer? Tjek profilerne ud. Er profilen oprettet for få måneder siden og har kun en håndfuld venner og et lidt for generisk foto som profilbillede? Så kan vi have at gøre med en trold
- Hvad handler kommentaren om? Ofte vil trolde prøve at afspore debatten ved at være hensynsløst provokerende og tage emner op, som slet ikke har noget med det oprindelige opslag at gøre
- Hvordan er kommentarsporet indrettet? Er det "mest relevante" eller "nyeste" først? Husk, at kommentarer med mange likes ikke nødvendigvis er et udtryk for en holdning, som flertallet deler
Satiresider og memes
Hvorfor hitter humor på sociale medier?
Folk vil have noget at grine af, og det får de.
Ved valget i 2015 delte offentlige sider som ‘Blå Blok Indefra’ og ‘LARS LØKKE ER REN’ satirisk indhold, hvor siderne tog politiske budskaber og skarpvinklede dem over et sjovt billede.
- Hvis der er én ting, der hitter på sociale medier, så er det humor. Det er populært, fordi det er uforpligtende, lyder det fra docent i sociale medier Jakob Linaa Jensen.
Hvorfor kan det være farligt under et valg?
Under en valgkamp kan de populære memes blive et farligt redskab, som kan være med at forvrænge den politiske virkelighed, lyder advarslen.
Politiske citater kan blive taget ud af kontekst og gjort nar med, og fordi det er sjovt, griner vi og deler videre uden at tænke over, om det også er sandt.
Der er flere elementer i det problem. Jo mere kontroversielt et emne er, desto større interesse har folk i at manipulere det. Selvom mange memes og satiretekster måske laves i god tro, kan den hurtige spredning af budskabet udviske den oprindelige afsender, og pludselig har vi noget i omløb, hvor modtagerne tager budskabet for gode varer, fordi det er deres venner, som deler det.
- Dem, som ikke kender ‘Rød Blok Indefra’, kan godt tro på sidens budskaber - og derfor er det vigtigt at bruge et øjeblik på at gennemskue, hvem der står bag budskabet, siger Jakob Linaa Jensen.
Grin og del videre-mentaliteten kan være farlig under et valg, da der hurtigt kan opstå en misforståelse om, hvorvidt satiren egentlig er satire eller ej.
Helt kort, hvad skal jeg huske?
Så hvad skal du holde øje med? Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv:
- Hvem har delt indholdet og hvor kommer det oprindeligt fra? Tjek siderne ud, så finder man for eksempel hurtigt ud af, at ‘LARS LØKKE ER REN’ er en side, der er meget kritisk over for højrefløjen
- Hvad bliver der lavet sjov med? Er det et citat, der er taget ud af kontekst? Selvom det er sjovt, kan det være en idé at tjekke op på, hvad konteksten er
Fake news og misinformation
Hvad er fake news?
Der er mange måde at definere fake news på, og det er blandt andet derfor, begrebet er så splittende.
Ifølge professor Vincent Hendricks er falske nyheder ikke et nyt fænomen. Helt tilbage i 1835 skrev den amerikanske avis The Sun om en “videnskabelig opdagelse af liv på månen”. Historien var bevidst falsk, men den solgte godt med aviser, hvilket den tabloide bagmand Benjamin Day var meget tilfreds med.
Dengang nåede de i alt seks artikler om ‘the Great Moon Hoax’ kun ud til et begrænset publikum, fordi de fysiske rammer ville det sådan. Der var et bestemt oplag aviser, og de kunne fysisk ikke flyttes hurtigere, end en hest kunne ride.
I dag kan fake news blandt andet være:
- Falske historier fra utroværdige eller falske kilder og nyhedssider
- Gamle nyhedshistorier, som bliver delt på ny i en forkert kontekst
- Falske oplysninger fra troværdige kilder, der bliver delt for at skade politiske modstandere
- Trolde eller robotter, der giver et forkert indtryk af "folkestemningen" (se også punkterne under kommentarspor)
Hvorfor er fake news farligt?
Med internettet og de elektroniske mediers indtog, kan misinformation og fake news sprede sig i sådan en fart, at en viral video kan nå at fejlinformere tusindvis af danskere, inden den bliver irettesat. Og så kan det i værste tilfælde være for sent; folk er blevet overbevist om, at den falske nyhed er sand. Og det kan være svært at få det korrekte budskab ud til præcist den gruppe af tusindevis danskere, der oprindeligt så den falske video.
- Hastigheden og rækkevidden for fake news er farligt under en valgkamp. Der er så mange informationer på nettet og så lidt opmærksomhed omkring dem, at der er et stort marked for fabrikering af falske nyheder. Det er et decideret giftigt informationsprodukt, lyder det fra Vincent Hendricks.
Docent i sociale medier, Jakob Linaa Jensen, supplerer:
- Fake news er noget svineri, som kan skade vores demokrati. Jo mere sandsynlig en falsk nyhed er, jo nemmere falder vi for den og deler den videre, forklarer han.
Hvorfor overhovedet sprede fake news?
Motiverne for at skabe misinformation kan være mange. Det kan være for at lave satire om en modkandidat, det kan være skjult annoncering eller clickbait, eller det kan også være decideret propaganda, hvor der bevidst prøves på at manipulere med virkeligheden.
En gang var fakta rent faktisk fakta. Men de seneste år er det blevet mere og mere udbredt, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved kendsgerninger og postulere noget, der ikke er sandt, men stadig sælge det som et faktum.
Et af de mest kendte eksempler er den amerikanske præsident Donald Trump, der gentagne gange gjorde det klart, at han havde "det største publikum" til hans indsættelse i januar 2017.
Dengang rystede vi på hovedet og grinte af det herhjemme, men selvom vi nok ikke kommer til at se ligeså åbenlyse eksempler, betvivler danske politikere også deres modstanderes faktuelle grundlag.
Vincent Hendricks kalder det for det “postfaktuelle demokrati”: En verden, hvor følelser trumfer fakta. I en risikorapport fra World Economic Forum fra 2017 advares der mod, at “post truth political debates” kan undergrave demokratiet.
Hvad kan jeg gøre?
En Megafon-undersøgelse fra 2017 viser, at 50 procent af danskerne i nogen eller høj grad er bekymret for at blive udsat for fake news uden at vide det. Og selvom falske nyheder kan være svære at gardere sig mod, opfordrer samtlige eksperter, TV 2 har talt med, vælgerne til at gå kritisk til det indhold og de ytringer, som bliver delt på de sociale medier.
Helt kort, hvad skal jeg huske?
Her er et par spørgsmål, som måske kan hjælpe med at skille skidt fra kanel:
- Hvem er afsenderen? Tjek profilen, eller hvis det er en hjemmeside, så tag et kig på URL’en. Cnn-com.ru er ikke cnn.com, og man skal derfor ikke stole på indholdet
- Er der stavefejl og er teksten klodset sat sammen? Så kommer nyheden ikke fra et troværdigt medie
- Kan du finde samme historie eller billede andre steder? Hvis ikke, så vær påpasselig med at stole på det
- Hvilke følelser sætter indholdet i gang hos dig? Bliver du oprevet? Tæl til ti og overvej, om det er for godt til at være sandt
Influencere er det nye sort
Hvad er en influencer?
Der findes mennesker her i landet, der har så markant tilstedeværelse og magt på de sociale medier, at virksomheder betaler dem for at promovere deres produkter. De kaldes influencere, fordi deres mening betyder noget for deres tusindvis af følgere, og de har forstået at kapitalisere deres indflydelse til kolde kontanter.
Den forretning har de politiske partier også fået øjnene op for.
På Socialdemokratiets YouTube-kanal kunne man inden valget i 2019 sådaledes se formand Mette Frederiksen sidde med henholdsvis Anna Briand og Fredrik Trudslev, youtubere med sammenlagt 245.000 primært unge følgere. Setuppet var stilrent setup og snakken gik på alt fra Mette Frederiksens nye kattekilling til Donald Trumps tweets imens hurtige grafikker fløj over skærmen.
Også hos Det Radikale Venstre hyrede partiet i samarbejde med Europa-Nævnet en influencer til at gøre den yngre målgruppe opmærksom på valget til Europa-Parlamentet i 2019.
Hvad kan influencere bruges til?
Både Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er ekstremt bevidste om, hvor svært det er at ramme den unge målgruppe med relevant, politisk indhold, men det ser ud til brugen af influencere, som kan tale i øjenhøjde med målgruppen, er en vej frem.
- Influencere er det, vi i gamle dage ville kalde “opinionsledere” - altså mennesker, hvis holdning vi har tiltro til, fordi vi har tillid til mennesket, der ytrer dem, forklarer Jakob Linaa Jensen og han fortsætter:
- Nu ser vi influencere blive brugt aktivt i den strategiske, politiske markedsføring, og dermed er den “gamle” meningsdannelse mere målrettet og kapitaliseret, fordi de unge influencere bliver betalt for det indhold, de laver for partierne.
Hvorfor skal jeg være opmærksom på dem?
Der kan for en politisk organisation være mange gode grunde til at hyre influencere:
Man får et ungt og hipt politisk talerør. Man kan som politiker sole sig i det image og brand, som influenceren har. Man kan skabe en fortælling om mennesket bag politikeren.
Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på? Fordi vi skal være bevidste om, at politikerne vil udnytte alle de kanaler og indgange til vores hverdag, de kan finde. Og at få andre mennesker til at tale ens sag, kan være enormt magtfuldt, da man på den måde kan være heldig med at sende et par (bløde) politiske budskaber ud, som vælgerne nemmere fordøjer, fordi de kommer fra en moderne opinionsleder.
Helt kort, hvad skal jeg huske?
Hvad skal du tænke over, når du ser influencere køre parløb med politikere?
- Hvilket politiske budskab prøver de at sælge mig (eller mine børn)? Nogle gange kan budskabet til børnene være, at politikeren er et menneske med skæve interesser ligesom alle os andre. Vi skal ikke underkende det indtryk, politikeren kan efterlade hos en gruppe, der måske slet ikke er stemmeberettiget endnu.
- Hvem er målgruppen? Hvis den ikke rammer os direkte, kan en video, hvor Mette Frederiksen taler om hvaler, måske virke overflødig og harmløs, men den har værdi for partierne
Dit digitale ekkokammer
Hvilket indhold ser jeg i mit feed?
Vi tænker ikke over det, men Facebooks store algoritmehjul sørger dagligt for, at vi bliver mødt med det indhold, som Facebook tror, vi allerhelst vil interagere med.
Et eksempel: Jeg er personligt glad for tv-serien ‘Game of Thrones’, og derfor bliver jeg dagligt bombarderet med nyheder og fan-teorier om den seneste sæson.
Jo mere, vi interagerer, klikker og liker, desto mere målrettet bliver indholdet, fordi Facebook bliver klogere på, hvem du er, og hvad du kan lide - og din opmærksomhed er godt for aktionærer bag Facebook, fordi du bliver på platformen i længere tid og dermed ser flere annoncer.
Men kan indholdet ikke godt være politisk neutralt?
Jo i princippet, men det kræver, at du selv og alle dine venner er fuldstændig partineutrale.
TV 2 lavede under valget i 2019 et projekt, der viste os, at Facebook i grove træk serverer liberale og konservative nyheder til vælgerne i blå blok, mens vælgere i rød blok i højere grad får venstreorienteret indhold.
Projektet var lille og lavet på vidt forskellige danskeres Facebook-feed, men det siger noget om det, som Vincent Hendricks har valgt at døbe “filterboblen”.
Hvad er filterboblen?
Filterboblen, også kaldet ekkokammeret, er en teori om, at vi i hovedtræk omgiver os med mennesker, der mener og siger det samme som os selv. Både digitalt og i den virkelige verden.
For de fleste gælder, at venner, kollegaer og bekendte i høj grad minder om en selv. De har samme uddannelsesniveau og arbejder måske med det samme og lever derfor i udgangspunktet et liv, som minder meget om dit. Derfor kan I også have den samme politiske overbevisning, og de holdninger kan I så forstærke mellem hinanden som et ekko.
I mere politisk polariserede samfund er denne filterboble væsentlig mere udtalt. I USA ser man republikanske vælgere, som aldrig nogensinde bliver introduceret til en liberal holdning i deres nyhedsfeeds og vice versa. Her understøttes ekkokammeret på sociale medier af vælgernes generelle mediebrug:
Republikanere lytter til konservativ radio og ser Fox News, mens Demokraterne ser CNN og læser The Washington Post. Så ekstrem en filterboble vil vi ikke se herhjemme, mener forskerne.
I Danmark vil der altid være en grad af fælles forståelse, da det generelle mediebillede ikke er ligeså polariseret som i USA. Desuden har vi grundlæggende en række politiske mærkesager, som partierne i det store og hele er enige om.
Helt kort, hvad skal jeg huske?
Det er sundt at blive bevidst om, hvilken boble, man befinder sig i på sociale medier. Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv:
- Hvilket indhold interagerer jeg meget med på Facebook? Alle klik tæller i Facebooks store algoritmehjul, som hele tiden prøver at regne ud, hvilket indhold, du helst vil have
- Hvilke venners indhold bruger jeg tid på? Er jeg enige med dem i deres politiske overbevisning, eller udfordrer de mit syn på verden?
- Prøv at sammenligne dit feed med en kollega eller vens og se, hvor specialbygget indholdet er til dine præferencer.
