Politik

Her er danskerne næsten forsvundet - ni ud af ti chauffører er udlændinge

Ni ud af ti lastbilchauffører, der kører over den danske grænse, er i dag fra udlandet. Deres løn er cirka en fjerdedel af de danske chaufførers.

Det er lørdag aften. Toldpladsen i Padborg er fyldt.

Flere hundrede lastbiler – de fleste fra Litauen, Polen, Ungarn og Rumænien - holder parkeret så tæt, at man skal trække maven ind, hvis man vil ind mellem dem. Og de har tænkt sig at blive på parkeringspladsen længe.

- Vi skal holde her i 45 timer endnu, forklarer en af de ukrainske chauffører, TV 2 møder.

De er bundet til pladsen hele den kommende weekend, fordi de skal overholde reglerne for køre-hviletid. Og de kræver, at man hver uge holder en 48 timer lang pause. En regel, som skal sikre, at chaufførerne kan holde weekend med deres familie. Men for de udenlandske chauffører er reglen blot en meget lang og kedelig forstyrrelse, for familien er mange kilometer borte.

Det nye B-Hold

DET NYE B-HOLD

Antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark stiger hvert år. 2018 satte rekord med 384.000 udlændinge, som var registreret som beskæftiget i Danmark. 

De fleste er ansat i brancher som rengøring, restaurationer, byggeri og transport. 

De udenlandske ansatte arbejder ofte under markant dårligere forhold end danskere. Så dårlige, at forskere, politikere og fagbevægelse taler om at arbejdsmarkedet har fået et nyt B-Hold. 

TV 2 sætter i den kommende tid fokus på "B-holdet" og spørger, hvordan Danmark skal håndtere den nye arbejderklasse.  

En gruppe ukrainere står og skutter sig, ryger cigaretter og drikker vodka af kaffekopper.

- Vi må ikke for chefen. Men vi skal alligevel ingen steder de næste to dage, så det er ikke noget problem, forklarer de med et grin.

De er på papiret ansat i et polsk firma. Deres lastbiler er også indregistreret i Polen. Men reelt kører de for en af de store danske virksomheder på transportområdet, forklarer de.

Fra Hviderusland og Sri Lanka

Udenlandske chauffører har reelt overtaget transportbranchen i Danmark. I dag har ni ud af ti lastbiler, der kører ind og ud af Danmark, en udlænding bag rattet. Deres løn er markant lavere end en dansk chaufførs. I mange tilfælde ned til en fjerdedel - under 10.000 kroner om måneden.

Hver dag kører 5.970 lastbiler over de danske grænser, og langt de fleste af bilerne og chaufførerne hører hjemme i udlandet. Det viser de nyeste tal fra Trafikstyrelsen.

De fleste af bilerne er registreret i Østeuropa – og chaufførerne stammer fra hele verden. Blandt andet fra Hviderusland, Sri Lanka, Marokko eller Filippinerne, fortæller Einar Hofman.

Han er politiassistent i den enhed i politiet, som tager sig af at kontrollere de mange lastbiler. Det har han været i 20 år, og dermed har han været førstehåndsvidne til den udvikling, som er sket hen over de seneste år. En udvikling, der er accelereret, så der nu stort set ikke findes danske eksportchauffører.

- Vi ser flere og flere chauffører, som kommer fra lande uden for EU. Chauffører fra Hviderusland og Filippinerne er endnu billigere i løn end dem fra Polen og Rumænien, siger Einar Hofman, som har inviteret os med på patrulje på de sjællandske motorveje.

Lovbestemt mindsteløn i Danmark?

I 2018 var der knap 400.000 udlændinge som arbejdede i Danmark. Det er en stigning på 60 procent siden 2011.

De mange udlændinge har fået statsminister Lars Løkke Rasmussen til at lufte ideen om at indføre en lovbestemt mindsteløn. På facebook skrev han den 3. april:

- Jeg har ikke det endegyldige svar, men jeg føler mig mere og mere overbevist om, at vi er nødt til at kigge fordomsfrit på, om vi kan tillægge løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning for at undgå, at brodne kar misbruger den danske model.

A- og B-hold

TV 2 har igennem den seneste tid fokuseret på det, som kaldes det nye B-hold på det danske arbejdsmarked. Lige nu arbejder rekordmange udlændinge i Danmark. I 2018 arbejdede 384.000 udlændinge her i landet og mange af dem arbejder under løn- og arbejdsvilkår, som ellers er uhørte i Danmark.

Og netop de mange sager om underbetaling og dårlige arbejdsforhold fik tidligere på året Lars Løkke Rasmussen til at lufte ideen om en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

- Jeg har ikke det endegyldige svar, men jeg føler mig mere og mere overbevist om, at vi er nødt til at kigge fordomsfrit på, om vi kan tillægge løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning for at undgå, at brodne kar misbruger den danske model, skrev han den 3. april på Facebook.

Bulgarer i rute mellem Danmark og Sverige

Men om Danmark får en lovgivning, der sikrer en mindsteløn, kommer ikke til at betyde noget for de mange udenlandske chauffører, som Einar Hofman er ude for at kontrollere i dag. De er ikke en del af de 384.000 udenlandske ansatte i danske firmaer. Langt de fleste af dem er nemlig ansat i selskaber med adresse i andre europæiske lande.

Dagens første kontrol rammer en bulgarsk chauffør. Han er også ansat i et polsk firma – men navnet på anhængeren er dansk, og da vi spørger, hvor han kører, forklarer han, at han kører fast rutefart mellem Sverige og Danmark.

- Altid, ja. Danmark til Sverige og til Danmark igen, forklarer han på gebrokkent engelsk, mens Einar Hofman undersøger hans papirer.

Der er ingen problemer, og bulgareren triller afsted i retning mod Øresundsbroen.

Når vi er oppe mod chauffører, som skal have mellem 7.000 og 10.000 kroner i løn om måneden, er der jo ingen chance for at konkurrere.

Jan Åkerman, vognmand

Social Dumping

Transportområdet er omdiskuteret, og mange har beskyldt de danske speditører, som bruger udenlandske vognmænd og chauffører, for at udøve social dumping, som ifølge socialministeriet betyder "forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau".

Og Einar Hofman, som understreger, at han som politimand ikke har en holdning til de chauffører, han møder på vejene, mener, at man godt kan tale om social dumping på vejene.

- Når en bulgarer reelt lever af at køre varer frem og tilbage mellem Sverige og Danmark, så er det det, vi kalder tredjelandskørsel. Og det kan man med god ret kalde social dumping, siger Einar Hofman.

De udenlandske chauffører og deres løn- og arbejdsvilkår kom i fokus i efteråret.

De filippinske chauffører, der arbejdede for vognmanden Kurt Beier, levede under forhold, der blev kaldt usle og umenneskelige. Og deres kontrakter fortalte, at de tjente 1060 euro – altså cirka 8000 kroner – om måneden.

Efterfølgende blev Kurt Beier politianmeldt, og Center mod Menneskehandel konkluderede, at chaufførerne havde været udsat for netop menneskehandel.

Både danske, hollandske, tyske og filippinske myndigheder behandler fortsat sagen.

Intet marked for danske chauffører

Men trafikken af udenlandske chauffører i Danmark fortsætter. For de danske vognmænd og chauffører, som før levede af eksportkørsel, er der i dag meget langt mellem, at bilerne kører ud af landet.

- Det har vi helt droppet. Der er simpelthen ikke noget marked for at køre lange ture, når det skal foregå på danske vilkår, siger vognmand Jan Åkerman, da TV 2 kører med ham mod Næstved.

Der skal han hente en enkelt palle med varer, som skal flyttes til Slagelse.

- Det er det, vi kan i vores firma nu. Tidligere havde vi mindst én bil, som kørte til Sverige og Norge, men det er helt slut. Når vi er oppe mod chauffører, som skal have mellem 7.000 og 10.000 kroner i løn om måneden, er der jo ingen chance for at konkurrere. Så må vi nøjes med det, der er tilbage, siger Jan Åkerman.

Ni ud af ti lastbilchauffører er i dag fra udlandet. Deres løn er cirka en fjerdedel af de danske chaufførers.

- De er kommet for at blive

Jan Åkerman og de andre danske chauffører kan roligt vænne sig til at lade passet ligge i kommodeskuffen. De udenlandske chauffører er kommet for at blive, lyder det fra Dansk Industri.

Men forhold som de, sagen om de filippinske chauffører hos Kurt Beier viste, skal stoppes.

- Vi har jo set eksempler på, at de udenlandske chauffører har arbejdet under dårlige og uacceptable forhold. Det er selvfølgelig noget, vi gerne vil være med til at forhindre. Vi vil gerne være med til at sikre ordnede forhold på området, siger Michael Svane, branchedirektør for transport og infrastruktur i Dansk Industri.

- Men hvis man forestiller sig en verden, hvor de danske chauffører igen er dominerende på eksportmarkedet, er man forkert på den, siger Michael Svane.