Dansk Arbejdsgiverforening bekymret for mangel på arbejdskraft: - Det bliver kun værre
En øget offentlig sektor reducerer væksten for de private virksomheder, mener DA. Professor mener ikke, at arbejdsmarkedet er voldsomt presset.
Det går godt for dansk økonomi, som målt på vækst i bruttonationalproduktet har været i solid fremgang de seneste år.
Arbejdsmarkedet viser positive tegn, og faktisk går så godt, at der ifølge en analyse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) frem mod 2021 vil blive brug for 76.000 nye hoveder i både offentligt og privat regi på det danske arbejdsmarked.
Kamp om lønmodtagerne
Men alt er ikke fryd og gammen for dansk økonomi, for den økonomiske fremgang herhjemme skaber udfordringer for det velfærdsløft med flere pædagoger, sosu’er og sygeplejesker, som Venstre netop har lagt op til.
Venstre vil bruge 69 milliarder kroner mere på velfærd frem mod 2025, da et stigende antal ældre og børn i fremtiden forventes at medføre markant højere offentlige udgifter.
Sammenholdt med en fremgang i beskæftigelsen betyder det, at der bliver hård kamp om lønmodtagerne, hvilket gør det langt sværere at rekruttere, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Organisationen har beregnet, at Lars Løkke Rasmussens velfærdsudspil alene vil kræve 15.000 ekstra personer i arbejdsstyrken.
Svage grupper skal i arbejde
FH og DA er enige om, at der bliver brug for flere hænder de kommende år, men organisationerne er uenige om, hvorvidt det er et problem.
- Vi skal have flere hænder i vores ældrepleje, i børnehaverne og på hospitalerne. Men vi er i en situation, hvor vi har folk at tage af. Det kræver bare, at vi investerer i den arbejdskraft, der skal bruges, siger Ejner K. Holst, der er næstformand i FH.
Ejner Holst mener, at der skal gøres en indsats for at få de danskere med, som i dag står udenfor arbejdsmarkedet. Derfor er der en særlig mulighed for, at de svageste grupper kan komme i job.
Tusinder af jobs går tabt
Underdirektør i DA Erik Simonsen forklarer, at der fra september 2018 til februar 2019 var 35.000 job herhjemme, som ikke blev besat på grund af mangel på arbejdskraft og dermed gik tabt.
- Vi mangler folk nu, og det bliver kun værre, siger DA's chef for beskæftigelse og arbejdskraft til TV 2.
Erik Simonsen mener, at politikerne skal svare på, hvordan de vil løse arbejdsgivernes udfordring med at rekruttere medarbejdere.
- Politikerne bør i valgkampen inddrage spørgsmålet om, hvor vi får arbejdskraften fra, meget stærkere, end det sker i øjeblikket. Det virker, som om man bare regner med, at tingene kommer af sig selv - det gør de ikke, siger Erik Simonsen.
Det er især inden for sektorerne bygge og anlæg, industri, landbrug og transport, at arbejdsgiverne har svært ved at rekruttere arbejdskraft.
Væksten bliver ramt
Virksomhederne har allerede nu betydelige udfordringer med at rekruttere den arbejdskraft, som de har behov for.
Flere medarbejdere i den offentlige sektor vil kun øge manglen på arbejdskraft og reducere vækstmulighederne for de private virksomheder, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening.
En mulig løsning kan ifølge DA være at flytte personer fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse. Desuden skal mulighederne for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark forbedres.
'Skjult' arbejdsreserve
Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, mener ikke, at en øget offentlig sektor nødvendigvis vil betyde færre hænder i den private sektor.
- Det, som Lars Løkke Rasmussen har foreslået (i sit velfærdsudspil, red.), er en vækst i det offentlige forbrug næste år, der svarer til den vækst, vi har oplevet i år, siger Bent Greve til TV 2.
Han fremhæver, at man ikke har set de store lønstigninger herhjemme de seneste år, og derfor kan man ikke konkludere, at der er et voldsomt pres på arbejdsmarkedet.
I stedet mener Bent Greve, at der findes en 'skjult' arbejdskraftreserve i samfundet, som skal regnes med i den samlede arbejdsstyrke. Han påpeger, at der fra 2010 til 2017 er kommet 35.000 plus-67-årige ud på arbejdsmarkedet.
- Derfor er jeg ikke så bekymret for, at væksten i det offentlige forbrug giver negativ virkning på det danske arbejdsmarked, siger Bent Greve.