Valg 2019

Løkke åbner for V og S i regering sammen – sidst var det en fiasko, siger historiker

Da Socialdemokratiet og Venstre for 40 år siden sad i regering sammen, var der stor mistillid mellem de to partier. Forstå, hvad der gik galt her.

Det er blevet tid til at prøve et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Sådan lød den opsigtsvækkende melding lørdag 11. maj fra flere borgmestre fra de to partier, der ellers er hovedmodstandere i den igangværende valgkamp.

En tanke, der er blevet mere aktuel nu efter lanceringen af Lars Løkke Rasmussens nye bog 'Befrielsens øjeblik' torsdag, hvor Venstre-formanden lægger op til et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet efter valget.

En regeringskonstellation med Socialdemokratiet og Venstre har kun været forsøgt én gang før (fraregnet samlingsregeringerne under 1. og 2. verdenskrig). Det var i 1978, og ifølge Thorsten Borring Olesen, der er professor og historiker ved Aarhus Universitet, var den den langt fra en succes.

- Regeringen var en fiasko. Den holdt kun i 14 måneder, og der var for stor mistillid mellem parterne, der heller ikke ville projektet nok, siger Thorsten Borring Olesen til TV 2.

SV-regeringen blev udnævnt 30. august 1978. Socialdemokratiets daværende formand Anker Jørgensen (i midten) var statsminister, mens Venstres daværende formand Henning Christoffersen (til venstre for Anker) var udenrigsminister.

Ligheder mellem 1978 og i dag

SV-regeringen fra 1978 blev dannet i en tid, der på især et område minder lidt om, hvad vi ser i dag, mener Thorsten Borring Olesen.

Han forklarer, at 1970’erne var kendetegnet ved økonomisk krise samt et noget ustabilt Folketing, hvor antallet af partier ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 var blevet fordoblet fra fem til ti.

Især Fremskridtspartiet og formand Mogens Glistrups indtog gjorde dansk politik utilregnelig, og de store, gamle partier som Socialdemokratiet og Venstre havde svært ved at samarbejde med ham.

Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, var med sin uforudsigelighed med til at bane vejen for en SV-regering.

Det var en af årsagerne til, at der i løbet af 70’erne var folketingsvalg cirka hvert andet år, men den ustabile politiske situation ændrede sig ikke, og efter flere års tilløb besluttede Socialdemokratiet og Venstre derfor at prøve et regeringssamarbejde af i 1978.

Thorsten Borring mener, at den nuværende parlamentariske situation med hele 13 opstillingsberettigede partier og mange ultimative krav godt kan give mindelser om 1978.

Og det var ifølge flere af de borgmestre fra S og V, TV 2 talte med 11. maj, også en af hovedårsagerne til, at de foreslog at prøve et regeringssamarbejde af igen. Et samarbejde, som flere topfolk i Venstre - heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen - ikke er lukkede for.

En af dem, der kom med forslaget, var Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

- I kommunerne har vi i mange år samarbejdet bredt på tværs med god succes, så det kan man jo også lade sig inspirere af på Christiansborg. Gevinsten kan være, at vi kan få mere af vores egen politik igennem og sikre, at nogle af yderpartierne med meget markante synspunkter får mindre indflydelse. Men jeg overlader det trygt til partiledelsen og formanden at vurdere, hvad der skal ske efter et valg, siger han til TV 2.

Et system af mistillid

Regeringen i 1978 havde 14 ministre fra Socialdemokratiet og syv fra Venstre, men noget af det, der skabte store problemer, var, at der var såkaldte skyggeministre.

Ministrene fra Socialdemokratiet og Venstre holdt nøje øje med hinanden under regeringssamarbejdet fra 1978 til 1979.

Venstre og Socialdemokratiet havde skyggeministre i hinandens ministerier for at holde øje med, hvad der foregik, og det var med til at skabe mistillid mellem de to partier. Skyggeministrene var dog ikke entydigt en dårlig idé, forklarer Thorsten Borring Olesen.

- På den ene side var det et system drevet af mistillid, men jeg synes også, man kan overdrive den dimension. For der var også et element af at skabe legitimitet og information i de to partier omkring, hvad der foregik på de ministerområder, hvor de ikke selv sad, siger han.

- En nødvendig fiasko

Et andet problem for regeringen i 1978 var uenighed om den økonomiske politik. Venstre ønskede en stram indkomstpolitik for at holde lønningerne nede og derved forbedre den danske konkurrenceevne, men i Socialdemokratiet og især fagbevægelsen var der stor uenighed med regeringspartneren på det område.

Derfor kørte regeringen hurtigt fast, forklarer Thorsten Borring Olesen.

- Det var en fiasko, men også en nødvendig fiasko, fordi der havde været så meget snak om en mulig bondearbejder regering i en svær politisk og økonomisk situation. Så jeg synes også, de skal have kredit for, at de prøvede den af. Men projektet viste så også, at det ikke var langtidsholdbart, siger Thorsten Borring Olesen.

- Det er altså 40 år siden

Ifølge Frederikshavns nuværende socialdemokratiske borgmester, Birgit S. Hansen, er det dog langt fra sikkert, at et nyt forsøg vil ende som en fiasko

Hun mener, at et regeringssamarbejde mellem de to partier efter folketingsvalget vil være en god idé og fremhæver blandt andet, at Venstre og Socialdemokratiet ifølge hende er enige på en række centrale politiske områder.

- Jeg ved godt, at alle taler om 1978, men det er altså 40 år siden. Man kunne jo sætte sig ned og se på, hvad der har ændret sig, og om der ikke er nogle ting, der gør, vi kan arbejde sammen hen over midten, siger Birgit S. Hansen til TV 2.

Løkke åbner for muligheden

Spekulationerne om en eventuel fælles regering med Socialdemokratiet og Venstre blussede for alvor op torsdag morgen, da Lars Løkke Rasmussen i sin samtalebog åbnede for muligheden for, at Socialdemokratiet og Venstre indgår i en regering efter valget. Han bekræfter i bogen, at det kan blive en game changer, der kan ændre valgkampen.

Løkke bliver i bogen spurgt til, om det gør sig gældende, hvis styrkeforholdet mellem partierne bliver, som meningmålingerne varsler, hvor Socialdemokratiet står langt stærkere end Venstre.

- Der er nogle dilemmaer i det her; men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag, siger Løkke.

Mette Frederiksen: Det kan ikke komme på tale

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, udtaler torsdag på et pressemøde, at et SV-samarbejde i en regering ikke kan komme på tale.

- Samarbejde ja, også gerne mere samarbejde end i dag. Men jeg kan ikke anbefale SV-regering med de uenigheder, jeg også har været inde på her. Det kan ikke komme på tale, siger hun.

Lørdag sagde hun blandt andet, at partierne er for forskellige på spørgsmålet om ulighed og velfærdssamfundets fremtid.

Jacob Jensen: Arbejder for en regering uafhængig af ekstreme kræfter

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, går til valg på en fortsættelse af VLAK-regeringen, men kan det ikke lade sig gøre, vil han ikke afvise, at et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet kan komme på tale.

- Bare fordi det ikke fungerede for 40 år siden, skal man ikke udelukke det fremadrettet, siger han til TV 2.

Han erkender dog, at det kan blive svært at forene to partier, der er vant til at konkurrere mod hinanden samt have statsministerposten, når de er i regering.

- Vi har brug for, at de mere ansvarlige partier på midten i dansk politik finder sammen i et samarbejde for at undgå, at vi har et Danmark fremadrettet, der skal ledes og præges af de mere ekstreme kræfter både på højre- og venstrefløjen.

- Jeg arbejder selvfølgelig dag og nat på, at vi får en Venstre-ledet regering, men også en regering, der bliver uafhængig af de mest ekstreme kræfter. Der skal være folketingsvalg 5. juni.