Valg 2019

Løkke får kritik for 'oppustede tal': - 69 eller 20,5 milliarder, det er mange penge begge dele. Helt ærligt

Ifølge økonomerne er der kun 20,5 milliarder til velfærd i Løkkes velfærdsløfte på 69 milliarder. Statsministeren anerkender deres regnestykke.

Lars Løkke Rasmussen lovede onsdag at afsætte 69 milliarder kroner til velfærd frem mod 2025. Det skal dække udgifter i forbindelse med, at der kommer flere børn og ældre i fremtiden.

Men førende økonomer kritiserer statsministerens måde at komme frem til de 69 milliarder på, skriver Berlingske.

Det er "optisk bedrag" og "talforurening", siger de blandt andet til avisen.

Jeg har svært ved at begribe helt privat, hvor meget 69 milliarder eller 20 milliarder er

Lars Løkke Rasmussen

Et "oppustet tal"

Løkkes løfte er en vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent per år frem til 2025.

Det offentlige forbrug er cirka 500 milliarder. Hvis man hæver det beløb med 0,65 procent hvert år, giver det 20,5 milliarder kroner i 2025. Langt fra Løkkes 69 milliarder, viser beregninger, som den liberale tænketank Cepos har foretaget for Berlingske.

Når Løkke kommer frem til et tal, der er mere end tre gange så højt som økonomernes, skyldes det, at han lægger alle tallene sammen år for år. Det kaldes akkumulering og betyder, at man tæller det samme tal med flere gange, så den samlede mængde øges.

SÅDAN ER REGNESTYKKET BAG LØKKES VELFÆRDSLØFT PÅ 69 MILLIARDER

Vi hæver cirka 500 milliarder, der bruges på offentligt forbrug, med 0,65 procent om år.

  • I 2020 vil det offentlige forbrug være steget med cirka 3,1 milliarder siden i dag
  • I 2021 vil det være steget med cirka 6,2 milliarder 
  • I 2022 vil det være steget med cirka 9,4 milliarder
  • I 2023 vil det være steget med cirka 13,1 milliarder 
  • I 2024 vil det være steget med cirka 16,8 milliarder
  • I 2025 vil det være steget med cirka 20,5 milliarder siden i dag, som økonomerne også kommer frem til.

Herefter lægger vi årene sammen: 

3,1 + 6,2 + 9,4 + 13,1 + 16,8 + 20,5 = 69 milliarder.

Brugen af akkumulerede tal får Cepos til at rette kritik mod statsministeren, og de bakkes op af tænketanken Kraka.

- Man oppuster et tal med det ene formål at få det til at se større ud, uden at det ændrer på den politik, der ligger bagved. Det kan økonomer gennemskue, men det er klart, at ikke alle vælgere kan gennemskue det, siger Niels Storm Knigge, økonom og senioranalytiker i Kraka, til Berlingske.

Løkke: Det interesserer ikke danskerne

Lars Løkke Rasmussen anerkender økonomernes regnestykke og erkender, at tallene i hans såkaldte velfærdsløft er akkumulerede for at nå 69 milliarder.

Men over for TV 2 afviser han økonomernes kritik af, at det kan vildlede vælgerne.

- 69 milliarder eller 20,5 milliarder, det er mange penge begge dele. Helt ærligt, siger Lars Løkke Rasmussen og kalder kritikken en "pseudo-debat".

Hvorfor siger du ikke bare, at I løfter velfærden i 2025 med 20,5 milliarder?

- Jeg tror simpelthen ikke, folk er ret optagede af det, lige ud over dig og så nogle økonomer åbenbart. Jeg tror, danskerne er interesserede i vores tilgang til dansk økonomi de kommende år.

Der er forskel på de to tal. Hvorfor fremlægger du det ikke som 20,5 milliarder?

- Det gør jeg da også. Men jeg har svært ved at begribe helt privat, hvor meget 69 milliarder eller 20 milliarder er. Det er rigtig, rigtig mange penge. Jeg tror godt, jeg kan forstå, at det politiske budskab er, at når vi bliver flere ældre og flere børn, så kommer vi til at få brug for flere penge, siger Lars Løkke Rasmussen.

En efterligning af sin forgænger

Lars Løkke Rasmussen er dog ikke ene om at regne med akkumulerede tal.

Det ses for eksempel også i Socialdemokratiets sundhedsudspil, hvor de skriver, de vil løfte sundheden med 53 milliarder kroner samlet i 2019 til 2025.

Der er tale om omkring 13 milliarder, hvis man følger økonomernes måde at regne på.

- Det her er et trick, som politikerne desværre tidligere har haft stor succes med. Det er en metode, man bruger for at pumpe tal op, så det ligner, at nu gør man sørme noget meget, meget markant, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, til Berlingske.

VK-regeringen under Anders Fogh Rasmussen fik for eksempel kritik af økonomer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for at bruge akkumulerede tal, da de fremlagde deres 2015-plan i 2007. "Bluff" og "talmagi", blev planen kaldt.

Anders Fogh Rasmussen selv har fortalt i et interview, hvordan han i valgkampen i 2005 brugte akkumulerede tal og med egne ord "snød" konkurrenten Mogens Lykketoft , da han præsenterede et budget på 30 milliarder, hvoraf 24 skulle gå til velfærd.

- Det var virkelig et skrabet budget, vi lagde frem dengang. Men når vi alligevel kom op på 30 milliarder, så var det, fordi vi havde fire år sammen, har Anders Fogh Rasmussen sagt til Berlingske i 2016.

Her medgav han, at tallene var en form for synsbedrag.

Har tidligere ønsket nulvækst

Lars Løkke Rasmussens såkaldte velfærdsløft er en del af en ny kurs, Venstre har lagt på det seneste, hvor de ønsker en "moderat vækst" i det offentlige forbrug.

Tidligere har partiet ønsket, at udgifterne til den offentlige sektor slet ikke skal stige.

En årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent, som Venstre lover, er det samme niveau, som ifølge Finansministeriet er nødvendigt for at følge med i den demografiske udvikling.

Socialdemokratiet går ligesom Venstre også til valg på en vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,65 procent om året.

Derudover mener Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Klaus Riskær Pedersen også, der skal være større vækst i det offentlige forbrug end i dag.

Kristendemokraterne er i tvivl, mens Konservative, Liberale og Nye Borgerlige går til valg på at bremse det offentlige forbrug.