Her er partiernes ultimative krav til Løkke og Frederiksen

16x9
Løkke og Frederiksen. Foto: TV 2

Dansk politik handler om kompromisser og brede forlig, og det kan blive svært med alle de ultimative krav fra partierne.

Der er så mange "ultimative" og "ufravigelige" krav i omløb, at der allerede på valgkampens dag tre ser ud til være en vanskelig regeringsdannelse forude.

Senest er Dansk Folkeparti og SF kommet med deres krav til en kommende statsminister.

- Jeg må sige, at det her valg er kendetegnet af, at der – især på den røde side - stilles en stribe ultimative krav, som kan gøre en rød regeringsdannelse meget langvarig, besværlig og med flere ture til dronningen, siger Hans Engell, der er politisk kommentator og har en fortid som konservativ partiformand og minister.

Langt de fleste krav er rettet mod Mette Frederiksen (S), og i Socialdemokratiet følger man da også strømmen af krav med skepsis.

- Jeg synes, det med ultimative krav har udviklet sig forholdsvis dramatisk, konstaterer gruppesekretær Henrik Dam Kristensen (S).

Svært at skabe holdbare løsninger

Dansk Folkeparti vil have en garanti for, at der ikke bliver pillet ved grænsekontrollen eller EU-forbeholdene i den kommende regeringsperiode.

SF vil have afskaffet kontanthjælpsloftet og indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Ellers vil partiet ikke stemme for finansloven.

Og tidligere har også Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet ytret krav. (Se overblikket over partiernes krav længere nede i denne artikel, red.)

Den måde at føre politik på ærgrer Henrik Dam Kristensen (S). Han frygter, at for mange krav kan gøre det svært at skabe holdbare løsninger.

- Jeg forstår da godt, at partier har ting, de er dybt optaget af og synes, er afgørende. Det har vi også. Men det er jo ikke det samme som, at hvis jeg ikke 100 procent får min vilje, uanset om jeg har tre eller 30 mandater bag mig, så vil jeg ikke være med til noget, siger han.

Brede forlig er netop noget af det fine ved dansk politik, synes Henrik Dam Kristensen, der kom i Folketinget første gang i 1990.

- Vi skændes og diskuterer og har forskellige synspunkter, men det lykkes jo rigtig mange gange at finde løsninger som fire-fem-seks partier kan se sig selv i. Det er holdbare løsninger og en stabilitet i Danmark, som vi skal være glade for, siger han.

Vælgerne skal vide, hvad de får

SF's Pia Olsen Dyhr, der er den seneste i rækken til at stille krav, synes det handler om at give vælgerne ren besked snarere end om revolverpolitik.

Alle løfter og krav under en valgkamp har jo en kursværdi som polske zloty

Hans Engell, politisk kommentator

Politik handler jo om kompromisser. Sætter I ikke jeres troværdighed på spil, når I stiller krav på den her måde?

- Jeg synes, det er meget rimeligt, at vælgerne ved, hvad de får, hvis de stemmer på SF. Det er jo i virkeligheden det, vi siger meget klart. Hvis vi skal lægge stemmer til en finanslov efter et valg, så skal der også være noget, der viser, at nu er der en ny retning i Danmark. Den første finanslov, det skal være børnenes finanslov. Hvis man stemmer på SF, så er det det, vi går ud og arbejder for.

Også hvis det vi koste en rød regering magten?

- En rød regering må jo så gå ud og søge deres stemmer et andet sted, hvis man ikke vil indfri SF's krav, lyder det fra SF's formand.

Flytter det vælgere?

Det er en naturlig del af at føre valgkamp at forlange garantier og stille krav for at profilere sin egen politik. Men spørgsmålet er, om vælgerne får noget ud af det? Det tvivler Hans Engell på.

Hvis vi tager de seneste to udmeldinger om krav, så er det eneste nye ved SF's, at partiet allerede vil have minimumsnormeringer og afskaffelse af kontanthjælpsloftet indskrevet i den første finanslov. Og Dansk Folkepartis krav om fortsat grænsekontrol er en gratis omgang, for hverken V eller S ønsker at ophæve den.

- Det her er en del af kampen om at erobre dagsorden. Om det flytter vælgere, tvivler jeg på. Alle løfter og krav under en valgkamp har jo en kursværdi, som er nogenlunde som polske zloty, siger Hans Engell.

Han fremhæver Venstres 'Velfærdsløfte' på 69 milliarder "eller var det 20?".

- Det havde haft lidt større kursværdi, hvis Lars Løkke (V) havde sagt det for fire år siden. Vælgerne tror simpelthen ikke på den slags, der kommer under en valgkamp. Så alle de her krav og garantier gør kun forhandlingerne mere besværlige for dem selv.

Her kan du se partiernes krav i hovedtræk:

square to 16x9