Partiet er enige med regeringen om udfasning af benzin- og dieselbiler, men vil først og fremmest opstille bindende mål for antallet af grønne biler, så der er 500.000 biler i 2030, siger energi- og klimaordfører Jens Joel. På kort sigt foreslår man at sænke firmabilbeskatningen, så firmaer køber grønne biler, så de senere kommer ud på brugtbilsmarkedet, og at give kommunerne et kontant tilskud, hvis de køber grønne biler.

Partiets overordnede linje er at forbyde nye dieselbiler fra 2030 og plug-in-biler i 2035. Der skal stilles krav til nulemissionsbusser og til tunge køretøjer, og kravene skal skærpes i forhold til udledninger i byerne. Elbiler til under 400.000 kroner skal være afgiftsfritaget de næste to år, indtil en nedsat kommission kan lave en langsigtet plan, siger energi- og klimaordfører Thomas Danielsen.

Partiet vil have stop for salg af nye dieselbiler i 2022 og stop for salg af nye benzinbiler 2025, siger energi- og klimaordfører Søren Egge Rasmussen. Der skal ydes tilskud for at få flere elbiler på vejene, og målet er en million elbiler i 2030. Der skal indføres et roadpricing-system fra 2030, og den kollektive trafik skal gøres 30 procent billigere. Sidst men ikke mindst skal cyklismen fremmes.

Partiet vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge det grønne valg, så registreringsafgiften skal ned på grønne biler, så der kommer større incitament for at købe en grøn bil. Det er finansieret med 85 milliarder over næste ti år, siger energi- og klimaordfører Carsten Bach.

De store omvæltninger på energiområdet skal nu laves på transportområdet, og der skal lægges afgifter på benzin- og dieselbiler, så de bliver dyrere frem mod stop af salg af nye fossilbiler fra 2025. Elbilerne skal være afgiftfritaget, til de kan konkurrere, og der skal være én million grønne biler i 2030. Og så skal der fokus på cyklisme, siger energi- og klimaordfører Ida Auken.

Det skal være billigere at købe en grøn bil, men det kan ifølge partiet ikke stå alene. De henviser til, at de har fået igennem, at der ikke skal sælges nye benzin- og dieselbiler fra år 2030. Derudover har partiet fremlagt en plan for at få billigere grønne biler, og pengene skal blandt andet findes ved at sætte prisen på en pakke cigaretter op til 60 kroner.

Partiet vil have 1,2 millioner grønne biler i 2030. Derfor vil det udfase diesel- og benzinbiler fra 2025, afgiftfritage elbiler, investere massivt i kollektiv trafik, hvor priserne skal sænkes med 30 procent, og der skal satses på cykler. Derudover ønsker Alternativet afgifter på fly og investeringer i togene, siger klimaordfører Rasmus Nordqvist.

Afgifterne skal lægges om til fordel for elbiler, og der skal udbygges med hurtigladestationer. Diesel skal være forbudt i større byer fra 2025, og fra 2030 skal der ikke kunne sælges benzin- og dieselbiler i Danmark. Frem til 2030 vil partiet investere 50 milliarder kroner ekstra i tog, letbaner, bustrafik og cyklisme, og målsætningen er, at mindst 95 procent af den kollektive trafik skal køre på vedvarende energi i 2030.

Løsningen er teknologisk udvikling, men markedet skal selv løse problemet. Elbiler vil med tiden tage over, i takt med at de bliver rentable, og folk får råd til dem, siger klimaordfører Peter Seier Christensen.

Partiet vil fjerne registreringsafgiften for alle biler, herunder elbiler.

Kristendemokraterne støtter op om arbejdet mod grønnere biler, men fremfor at fokusere på elbiler, er det væsentligt at se på CO2-forbruget hele vejen fra produktionen til lossepladsen og genbrug, forklarer partiformand Stig Grenov. Partiet vil på den måde støtte med afgiftslettelser på de biler, der er mest miljøvenlige i det samlede regnskab, og presse industrien til at lave de mest miljørigtige biler.

Partiet ønsker desuden at elektrificere samtlige jernbaner og gøre det billigere at tage toget i spidsbelastningsperioder, så mere trafik kan flyttes væk fra vejene.

Partiet Klaus Riskær Pedersen går ind for roadpricing, hvor de har kigget mod Tyskland for inspiration. Danmark kan også lade sig inspirere af store byer ude i verden, der har forbudt gamle dieselbiler, siger klima- og energiordfører Mogens Birkelund. Der skal mere persontransport over i offentlig transport, og det skal blandt andet ske ved, at pendlere kan få afslag i prisen.

I forhold til den grønne omstilling bakker partiet op og afviser ikke at anvende brint i for eksempel busser. I øjeblikket ser partiet dog debatten som værende en anelse følelsesladet, da mange af de store bilfabrikker allerede er i gang med overgangen til i første omgang hybridbiler og på sigt elbiler.

Partiet mener ikke, at flyafgfit er den mest effektive indsats for klimaet og ser hellere, at man beder flyselskaberne om at flyve på bæredygtigt brændstof. De vil heller ikke regulere fødevarer med højere afgifter, da det rammer socialt skævt, og andre redskaber som information og opfordringer til grønnere måltider er mere effektive, mener energi- og klimaordfører Jens Joel.

Socialdemokratiet vil sænke afgifter målrettet elopvarmning, og el til elbiler skal være afgiftfritaget eller på minimumsats. Partiet vil dog ikke lave en generel sænkning af elafgiften, da det blot vil være skattelettelse, hvilket giver færre penge til grøn omlægning.

Der skal pant på flere genanvendelsesprodukter, men Venstre mener ikke, at afgifter på flyrejser hjælper klimaet, det er bare symbolpolitik, siger energi- og klimaordfører Thomas Danielsen. I stedet skal man fokusere på internationale afgifter på flytransport. Venstre vil have fjernet afgifter og gjort det mere attraktivt at anvende elektricitet, hvilket skal give mere grøn omstilling.

Partiet vil indfører flyafgifter i en model, hvor afgifterne stiger, hvis man flyver meget. Der skal lægges afgift på diesel og benzin, men det skal være social afbalanceret, så dem med ringeste indtægter får en øget grøn check. En CO2-afgift på landbrugsproduktionen kan betyde lidt øgede priser på animalske produkter.

Partiet vil sænke skatter og afgifter og gøre det lettere at vælge det grønne valg, for derigennem at sætte tempo på den grønne omstilling. Men partiet går ikke til valg på at hæve afgifter på eksempelvis oksekød eller andre klimabelastende varer. Partiet tror mere på gulerod end pisk, siger Carsten Bach.

Partiet vil indføre CO2-afgift på fly, men ikke på passagerer. Den skal beregnes per ton C02, som flyet udleder. Derudover vil de radikale afsætte 700 millioner om året til grønne incitamenter, siger Ida Auken. Der skal kun være tre-fem slags plastikemballager, og det skal være nemmere at genanvende, og reklamationsretten skal øges, så varer holder længere.

Det er vigtigt, at det bliver billigere at bruge grønnere strøm, og partiet vil sætte ind, hvor det rykker noget. Derfor finde de det nødvendigt også at se udover dagligdagen og de danske grænser, hvis man skal de store CO2-udledninger til livs. Fly skal udlede mindre CO2, og partiet vil have en europæisk aftale om en afgift, som skal tilskynde til grønne flytrafik.

I forhold til vores forbrug vil partiet halvere momsen og give fradrag på reparationer, så vi bevarer i stedet for brug-og-smid-væk-kulturen. Deruover har partiet foreslået at sænke momsen på frugt og grønt samt at indføre en klimaafgift på oksekød. I forhold til en C02-afgift på flyrejser, mener partiet, at det er bedst at regulere på EU-plan.

Partiet vil have en afgift på flyrejser, men med en social kompensation. Derudover skal en kommission undersøge mulighederne for en hensigtsmæssig klimaafgift på landbrug og/eller fødevarer, uden produktionen bare flytter til udlandet. Til gengæld skal afgiften på elvarme ned, og energiafgifterne skal lægges om, så de i langt højere grad afspejler CO2-udslip og miljøbelastning.

Partiet vil reducere elafgiften generelt, hvilket også vil have en effekt på klimaet. Men Nye Borgerlige er generelt ikke tilhængere af adfærdsregulering med yderligere afgifter på kød eller rejser, da det ikke rykker noget, siger klimaordfører Peter Seier Christensen.

Kristendemokraterne vil lette afgifter, så det bliver billigere som forbruger at vælge det mest miljø- og klimavenlige alternativ. Partiet er også tilhængere af at lægge afgifter på flybrændstof i samarbejde med EU, siger Stig Grenov.

Partiet Klaus Riskær Pedersen vil for alle forbrugere lave elafgifterne afhængige af prisen på strøm, så forbrugerne kan købe strøm, når det er billigst.

De stiller sig dog tvivlsomme over at indføre afgifter på flyrejser, da det ifølge klima- og energiordfører Mogens Birkelund vil føre til en social slagside. Partiet er dog åbne for at overveje tiltaget som et værktøj for at nedbringe CO2, hvis pengene fra afgifterne bliver øremærket til miljøindsatsen.

Det er helt indiskutabelt, at landbruget skal reducere sin klimabelastning, og det skal blive meget bedre, siger Jens Joel.

På nogle områder skal vi stille krav til erhvervslivet om energieffektivitet, og der skal udvikles produkter, som kan give os en styrkeposition. Ifølge ordføreren hører han mange erhvervsledere efterspørge ambitiøse løsninger, som peger langt frem, og det skal vi give dem.

Landbruget har allerede sat ind på en række områder, og regeringens klimaplan skal medvirke til at reducere udledningerne og føre til et mere klimavenligt landbrug. Det vil Venstre fortsætte med, da landbruget spiller en vigtig rolle. Men partiet mener ikke, det nytter at begrænse dansk landbrugsproduktion, da den så bare flytte til udlandet, siger Thomas Danielsen.

Der er gode muligheder i at sammensætte landbrugsstøtten, så man i højere grad fremmer miljøet, mener partiet. For det er vigtigt at ændre markant i den nuværende måde for at fremme mere skov og mere økologi, siger Søren Egge Rasmussen.

Erhvervslivet har fået foræret CO2-kvoter, men de skal betale for dem.

Der afsættes 3,7 milliarder kroner om året til øget klimaforskning, som blandt andet skal målrettes landbruget og andre sektorer, der har svært ved at få reduceret klimabelastningen. Men partiet lægger ikke op til yderligere regulering end de internationale forpligtelser kræver af os.

Landbruget skal med på den grønne omstilling, og de radikale vil tage en tredjedel af alle landbrugsarealer ud af intensiv drift. Der skal investeres markant i ny teknologi til præcisionsgødning og droneteknologi, og partiet vil bruge én milliard kroner om året fra landbrugsstøtten til omlægning.

Partiet ønsker grønne forhandlinger mellem erhvervsliv, et styrket klimaråd og regeringen. Der ligger samtidig en bonus for Danmark ved store eksportmuligheder i den grønne omstilling, lyder det fra de konservative. Partiet vil sætte bindende mål om at reducere CO2-udledningen og henviser til, at de har indgået en aftale med landbruget om at belaste sårbar jord mindre.

Partiet har præsenteret et landbrugsudspil og et grønt erhvervsudspil, hvor der der fokus på grønne omstillinger i landbruget og erhvervslivet. Det skal blandt andet ske med CO2-afgiften og landbrugsstøtte målrettet klimavenlig omstilling.

Ifølge SF er der brug en markant indsats mod landbruget, der skal påføres en klimaafgift. Særligt klimabelastende jorde skal tages ud af drift, gylle skal forvandles til biogas, landbrugets maskiner skal i langt højere grad køre på el, og der skal forskes i klimavenlige landbrugsmetoder.

Partiet vil have stop for brug af fossile brændstoffer i visse sektorer i 20225 – og senest i 2040 for alle sektorer.

Klimaordfører Peter Seier Christensen siger, at dansk landbrug er ekstremt effektivt, og partiet har derfor ikke planer om reguleringer af landbruget. Hvis man reducerer produktionen, flytter den bare et andet sted hen, og derfor giver det ikke mening at løse klimaproblemerne i Danmark - det skal løses på globalt plan.

Virksomhederne skal regulere sig selv og har selv en interesse i at arbejde med forskellige løsninger for at energieffektivisere.

Vi vil samarbejde med landbruget og miljøorganisationer for at fremme de løsninger, der er bæredygtige og klimavenlige. Vi vil finde de nødvendige økonomiske midler og investere de penge, der skal til for at omlægge dansk landbrug til en bæredygtig succes og til braklægning. For det koster selvfølgelig noget, siger Stig Grenov.

Der skal meget mere fokus på energieffektivisering, og der skal stilles krav til alle større kølefryseanlæg i Danmark, som skal have varmegenvinding, og hvor, det kan lade sig gøre, skal varmen tilbydes fjernvarmeanlæg, så den ikke bare bliver brændt af som i dag.

Partiet Klaus Riskær Pedersen vil oprette en grøn fond, som skal få landbruget til at de blive mere grønt og bæredygtigt, blandt andet ved at tilbyde refinansiering på de 340 milliarder kroner, som landbruget slæber rundt på i gældsbyrde, lyder det fra partiets klima- og energiordfører.

Regeringen halverede energiforskningsmidler, og det skal tilbage op på én milliard kroner og gerne højere op. Derudover vil partiet oprette en grøn fremtidsfond.

Der skal fortsat investeres i vedvarende energi, og Socialdemokratiet vil gerne have fem nye vindmølleparker inden 2030 frem for de tre, der er aftalt i energiforliget, siger Jens Joel.

Partiet vil fortsætte med at øge forskningsbevillingerne, så Danmark også fremadrettet kan indtage en førerposition. Partiet vil frem mod 2024 have et forskningsbudget på én milliard, men det slår ikke til, selvom det er en fordobling af det nuværende, siger energi- og klimaordfører Thomas Danielsen. Blandt andet ønsker partiet fokus på, hvordan vi kan lagre vedvarende energi.

Midlerne til forskning og udvikling skal hæves til én milliard kroner om året. Det har det tidligere været, og det er en genopretning, som Enhedslisten gerne vil prioritere.

I partiets klimaplan er der afsat 3,7 milliarder om året til øget klimaforskning, og der er ønske om mere forskning i nye teknologiske løsninger. Der er også afsat penge til energispareindsats. Partiet vil fordoble de nuværende 500 millioner om året i fire år for at sparke til energieffektiviseringer, siger Carsten Bach.

Forskning i energi skal mere end fordobles, så vi finder de nye løsninger, der bringer Danmark tilbage på banen, siger Ida Auken. Der skal investeres i energibesparelser, træbyggeri og industrien.

Det Radikale Venstre vil bygge tre nye havvindmølleparker inden 2030.

Der skal ifølge partiet bruges flere penge på forskning. Konservative oplyser, at de har sikret flere grønne forskningsinitiativer, og at det vil de gøre igen. Partiet ser det som en 'win-win', hvis man kan sikre mere grøn omstilling og sælge grønne løsninger til hele verden.

Partiet vil afsætte 80 milliarder kroner de næste fire år til den grønne omstilling, og der skal investeres i en stor vindmøllepark om året de næste ti år. Partiet vil investere massivt i forskning, hvor der i dag bruges alt for få midler, mener Rasmus Nordqvist.

Partiet mener, at der i høj grad er brug for forskning, ikke mindst i energilagring, og i hvordan el fra vindmøller kan bruges til at fremstille gas. SF vil have flere midler til udvikling og til demonstrationsanlæg for at sikre at lovende grøn teknologi bliver bedre og billigere.

Partiet ser forskningen som vigtig, og vi skal bare fortsætte i det nuværende spor. Der er ikke planer om at afsætte yderligere penge til forskningen eller investeringer i grøn omlægning. Der er allerede givet meget støtte til grønne energiformer, som i dag foregår på kommercielle vilkår, siger klimaordfører Peter Seier Christensen.

Kristendemokraterne ønsker massivt fokus på bred forskning i både kendte løsninger som elbiler, sol- og vindenergi, men også i alle de områder, vi ikke allerede kender det fulde potentiale i som energilagring og genbrug af ressourcer. Vi havde oprindeligt afsat fem milliarder til de kommende år, men vi er med på enhver styrkelse af forskningsmidlerne, siger Stig Grenov.

Staten skal gå forrest og sætte konkrete mål. Den første fjerdedel af den grønne omlægning skal ske i hurtigst muligt og kan ske med den teknologi, vi har i dag. Anden del kan gennemføres i anden valgperiode og kræver støtte og investeringer samfundsmæssigt. For at rykke de næste 25 procent i tredje periode skal vi forske i teknologi, og for at nå den sidste fjerdedel for at blive CO2-neutral skal vi deltage i alt, hvad vi kan af internationale udviklingsprogrammer.

Der skal anlægges 75.000 hektar urørt skov, og der er brug for, at naturen får lov at være natur. Flere steder skal bruges til udlægning af naturområder, og landbrugsjord, der tages ud af drift, skal bruges til at lave natur.

Energi- og klimaordfører Thomas Danielsen siger, at partiet allerede har medvirket til at få omlagt 10.000 hektar urørt skov, og hvis nogen frivilligt indgår aftaler om nye nationalparker, er partiet også positive for bidrage med finansieringen af det.

Frem mod 2030 lægger partiet i sin klimaplan op til at udlægge 200.000 hektar til natur, 100.000 hektar til ny skov, og 100.000 hektar til energiskov, mens 108.000 hektar lavtliggende jorde ikke skal måtte pløjes. Det skal gerne øges efter 2030. I det hele taget vil Enhedslisten reducere landbruget og øge den samlede natur og arealer med urørt skov.

Staten skal gå forrest og fremme naturen, så partiet vil omlægge alle statens arealer til fri og vild natur. Det gælder både nogle skovarealer, lysåben natur og egentlig landbrugsjord.

Radikale ønsker ti nye naturreservater, hvor naturen har førsteret. Partiet ønsker generelt mere plads til naturen, og det er derfor, de vil tage jord ud af intensiv landbrugsdrift, forklarer Ida Auken.

Står det til de konservative, skal vi have meget mere natur i Danmark. Partiet oplyser, at de har arbejdet for mere urørt skov og sikret, at de gamle løvtræer, hvor en stor del af de truede danske arter bor, ikke bliver fældet.

Derudover har partiet foreslået, at kommunale medarbejdere skal kunne udskrive bøder for natursvineri.

Partiet vil med en gennemgribende naturplan bruge ri milliarder kroner på naturen, hvilket skal sørge for mere vild natur. Statsskove skal ikke udnyttes til produktion, men til vild natur.

Der skal afsættes 1 til 1,5 milliard kroner om året til 10.000 hektar mere skov om året og anden vild natur, herunder naturparker. En del af skoven skal være urørt skov. Det vil ifølge partiet, udover at binde store mængder CO2, også give større biodiversitet

Partiet er meget optaget af den danske natur og mener, at vi skal passe godt på den. Det er vigtigt, at kommercielle hensyn ikke sættes over hensynet til naturen, men der ingen planer om eksempelvis at ekspropriere landbrugsjord.

Vi har tre opdelinger. De mest sårbare jordområder skal helt braklægges. Mindre sårbare områder kan dyrkes under hensynstagen til miljøet. De resterende kan dyrkes mere konventionelt på fod med EU-reglerne.

Sårbare jordområder skal helt braklægges. Mindre sårbare kan dyrkes økologisk og under hensynstagen til miljøet, hvorimod de resterende mere konventionelt på fod med EU-reglerne. Vi lægger os op af Naturfredningsforeningens ambitioner om at omlægge et samlet område svarende til to gange Lolland, og vi har pengene, siger Stig Grenov.

Partiet støtter op om mere skov, men mest af alt mener partiet, at man skal lade naturen få fred og have respekt for naturen frem for at komme med bastante udmeldinger om et stort antal hektar, der skal omlægges. Man kan kigge på områder, hvor man sætter biomasseproduktion i gang eller i stedet sætter solceller op, siger klima- og energiordfører Mogens Birkelund.