Syv ting, vi lærte på valgets første døgn
Velkommen til en valgkamp, hvor intet bliver som før. TV 2 ser her på, hvad vi kan lære af valgets første døgn.
Det er et døgn siden, statsminister Lars Løkke Rasmussen søsatte en historisk lang valgkamp. TV 2 har spurgt tre kommentatorer og en afgående politiker, hvad vi kan lære af valgkampens første dag.
Konklusionen må være, at intet er, som det har været før.
De fire er Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark, politisk kommentator Hans Engell, TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen og Johanne Schmidt-Nielsen, der nu forlader Folketinget og Enhedslisten for jobbet som generalsekretær i Red Barnet.
1. Surrealistisk start på valgkampen
Vi har vidst længe, at valget var lige på trapperne. Alligevel formåede statsministeren at tage fusen på danskerne - i hvert fald journalisterne - da han tog ordet i folketingssalen for at komme med en "udtalelse af særlig karakter" og udskrev folketingsvalg.
- Jeg kan meget godt lide det. I den her tid, hvor medierne er med til alting, så er det meget rart en gang imellem, at det stadig kan lykkes at overraske, siger Thomas Funding.
Hans Engell blev også overrasket:
- Det er en surrealistisk start på valgkampen, at vi alle har gættet på alle datoer mellem 26. maj og 17. juni, og den eneste dag, ingen har tænkt på, er grundlovsdag. Nu er det jo meget logisk, at folkestyrets festdag også bliver valgdag, siger han og fortsætter:
- Og så er det syret, at Mette Frederiksen er sygemeldt med dehydrering, da valget bliver udskrevet, og at Kristendemokraternes Stig Grenov bliver syg ligesom ved sidste valg. Og at der er fire partier uden for Folketinget, der stiller op, så vi er oppe på 13 partier og måske op til syv statsministerkandidater. Det bliver en helt anderledes valgkamp.
2. Løkke har - faktisk - en plan
Det har længe set ud, som om statsministeren gik og ventede på momentum for at udskrive valget. En positiv meningsmåling eller en vel modtaget sundhedsreform eller pensionsaftale for eksempel.
Men nu, hvor det står klart, at danskerne skal til stemmeurnerne lige efter europaparlamentsvalget, begynder det at se ud, som om der er en mening med det hele. Og at det har været Løkkes strategi længe.
Venstre regner med bedre valg til Europa-Parlamentet end i 2014, hvor valget stod i skyggen af Løkkes møgsager om GGGI og underbukser med mere købt på skatteydernes regning.
Derfor vurderer Thomas Funding, at Lars Løkke vil bruge europaparlamentsvalget som løfteraket til også at få et bedre folketingsvalg ti dage senere.
Valgkampene bliver ifølge Funding et "hulter til bulter-roderi" af europapolitik og folketingspolitik. Men det, tror han, er til statsministerens fordel. Så kan han signalere lederskab og internationalt udsyn. To ting, som allerede fyldte meget i hans nytårstale.
- Nytårstalen giver pludselig mening. Mange - inklusiv mig selv - undrede sig over, at han valgte et internationalt snit på sin sidste nytårstale før et valg. Man plejer jo at sige, at folketingsvalg afgøres af dansk politik. Jeg gad godt at vide, om det her scenarie har været planen siden årsskiftet?
- Jo mere udenrigs- og europapolitik kan fylde i valgkampen, desto bedre for ham, for der har han en fordel, Mette Frederiksen ikke har. Han er statsmand, og det er hun ikke, for hun har ikke statsministererfaring, siger Thomas Funding.
3. Frederiksens sygdom svækkede ikke S
Mette Frederiksen vidste godt, at det var dårlig timing, da hun blev syg i weekenden. Men først tirsdag stod det klart for hende, præcis hvor elendig timingen faktisk var.
- Det her er noget af det mest syrede, jeg har prøvet, sagde hun i en Facebook-hilsen til danskerne hjemme fra sygesengen.
Det var altså ikke verdens bedste situation for Socialdemokratiet. Men spørgsmålet er, hvem der led mest under det? Måske var det Løkke, lyder det fra Peter Lautrup-Larsen.
- Det kan godt være, Socialdemokratiet lider under, at Mette Frederiksen ikke er der. Men det gør Løkke altså også. Han har brug for hende at slås med. Hvis han skal frem i meningsmålingerne, så skal han vinde over hende i debatterne og få hende til at fremstå utroværdig, siger han.
- Løkke har brug for enhver debat, han overhovedet kan komme i. Derfor et problem for ham, at Mette Frederiksen ikke var der i går. Det var tydeligt, at Nicolai Wammen (politisk ordfører for S, red.) var sygevikar.
4. Paludan ændrede hele udlændingedebatten
Og apropos aftenens to store tv-debatter:
- Rasmus Paludan (lederen af Stram Kurs, red.) fik jo en del opmærksomhed på valgets første dag. Partilederne skal lige finde ud af, hvordan man balancerer mellem på den ene side at tage skarp afstand fra hans politik og på den anden side ikke at give ham for meget opmærksomhed, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hans Engell var overrasket over, at "tonen var rimelig skarp". Han tager det som udtryk for, at udlændinge- og integrationspolitik bliver en af de helt store politiske slagmarker under valgkampen.
- Med Stram Kurs og Nye Borgerlige ombord bliver det et meget stort emne. De andre partier er nødt til at forholde sig til den meget yderligtgående politik, de lægger ferm. Det kan de ikke komme udenom, siger Engell.
Som udgangspunkt plejer al snak om udlændinge at være til blå bloks fordel, siger Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding. Men sådan var det ikke i går.
- Løkke forsøgte ad flere omgange at få det til at handle om den usikkerhed, der er om udlændingepolitikken, hvis man stemmer på rød blok. Men det var ikke der, debatten udspillede sig. Den handlede om Rasmus Paludan og det, han sagde. På den måde blev alle andre partier tvunget til at stå sammen i en afstandtagen til Rasmus Paludan, siger Funding og konkluderer, at "Løkke kunne ikke bruge udlændingedebatten til noget".
Det kunne Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl heller ikke. Han "stod som en grå skygge af sig selv i panelet og fik næsten ingen taletid".
5. Løkke skal finde på et godt svar
Lars Løkke Rasmussen blev under begge debatter udfordret på, at både Stram Kurs og Nye Borgerlige hører til hans blok. Hvordan forholder han sig til det? Hvad med Pernille Vermunds ufravigelige krav? Og vil han basere en regering på Stram Kurs' mandater?
Han understregede klart, at han ikke vil efterkomme Nye Borgerliges krav om at bryde internationale konventioner, om så hans politiske overlevelse afhænger af det. Men flere af analytikerne hæfter sig ved, at han ikke svarede tydeligt på, om han er klar til at danne regering på grundlag af Stram Kurs' mandater.
- Der skal han nok øve sig i et svar, der er lidt mere tilgængeligt for vælgerne, siger Hans Engell.
- Det er potentielt gift for ham, lyder det fra Thomas Funding.
6. Klimaet får for første gang central plads
Det var tydeligt på tv-debatterne, at pension, udlændinge og klima er valgkampens hotteste emner.
Partilederne rakte næsten alle hånden op, da de blev spurgt, hvem af dem der havde den mest ambitiøse klimapolitik.
- Der var ligefrem en konkurrence om, hvem der er mest grøn. Det er første gang, klimaet ser ud til at få så central en plads i en valgkamp, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
7. Kristendemokraterne har et nyt håb
Og så var der overraskende nyt fra Kristendemokraterne. Da partiets formand, Stig Grenov, meldte sig syg til aftenens anden debat, kom næstformanden ind fra kulissen. Den 26-årige Isabella Arendt stak ud med rødt hår og rød kjole blandt alle de mørke jakkesæt. Og hun gjorde det godt, lød dommen efter debatten.
Politisk kommentator Søs Marie Serup kaldte hende "et lysende talent, der pludselig trådte ind i stuen".
- Jeg tror, det var klogt at skifte hende ind i stedet. Der er jo pludselig en, man ikke har set før. Hun skiller sig ud og leverer sine punchlines godt. Så på den måde fik de i hvert fald væsentligt mere ud af anden debat end den første, hvor de stillede med Stig Grenov, siger Thomas Funding.
Kristendemokraterne har ikke haft plads i Folketinget siden 2005. Ved valget i 2015 fik partiet - med Grenov i front - sit hidtil ringeste resultat med 29.077 stemmer svarende til 0,8 procent.
Og så er der egentlig et læringspunkt mere, men det overlader vi til Politikens politiske kommentator Kristian Madsen: Kaos vil råde!