Valg 2019

Radikale erklærer S-plan om pension død

Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre erklærer Socialdemokraternes planer om ret til tidlig pension for nedslidte for død. Scanpix Denmark

Socialdemokraternes plan strider mod de fælles spilleregler på Christiansborg, vurderer politisk analytiker.

Socialdemokratiet kan ikke gennemføre deres plan om tidligere pensionsalder til nedslidte danskere.

Heller ikke selvom de kan samle flertal til den efter et valg.

Det siger Radikale Venstres beskæftigelsesordfører, Rasmus Helveg Petersen, til A4 Nu.

Han peger på, at Socialdemokratiet ikke har nået at opsige velfærdsforliget fra 2006.

Forliget er indgået i samarbejde mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det fastsætter, at efterløns- og pensionsalderen skal stige i takt med, at befolkningen lever længere.

Ifølge Radikale Venstre kan Socialdemokraterne derfor ikke røre ved pensionsalderen i den kommende valgperiode.

- De nåede ikke at opsige velfærdsforliget, før valgets udskrivelse. Dermed er den socialdemokratiske pensionsplan død, siger Rasmus Helveg Petersen til A4 Nu.

Tilbagetrækning: Det vil partierne

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Det vil de:

Give nedslidte ret til at gå på pension tidligere end almindelige lønmodtagere, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job.

Partiet har ikke lagt sig fast på hvor længe før, men har nævnt to eller tre år som en mulighed.

Hvem, der skal have mulighed for det, skal vurderes ud fra ”objektive kriterier”. Det kan være antal år på arbejdsmarkedet, men også hvilken branche man har arbejdet indenfor.

Den præcise model agter Socialdemokratiet at udarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter.

Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

Sådan vil de finansiere det:

Socialdemokratiet regner med, at forslaget vil koste tre milliarder kroner. De penge skal findes ved at indføre en ekstra skat på den finansielle sektor og via en højere skat på især virksomheder.

Foto: Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis logo

Dansk Folkeparti

Det vil de:

Dansk Folkeparti bakkede først op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men er siden gået med i en aftale om seniorpension med regeringen og Radikale Venstre.

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Dansk Folkeparti

Venstre

Venstre

Venstre

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Grafik

Konservative Folkeparti

Konservative

Konservative Folkeparti

Det vil de:

De konservative ser ingen grund til at ændre Velfærdsforliget fra 2006, der sikrer at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere. 

Til gengæld vil de meget gerne ændre seniorførtidspensionen og er derfor gået sammen med resten af regeringen, DF og Radikale Venstre om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Konservative

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Det vil de:

De radikale mener kun, at tidligere pension skal være muligt for nedslidte. Derfor er de ikke tilhængere af at indføre differentieret pensionsalder. 

I stedet vil de have en ny seniorpensionsordning og er derfor gået sammen med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Graftik

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Det vil de:

Liberal Alliance vil generelt af med efterlønnen og sætte pensionsalderen yderligere op. LA mener, at pensionssystemet skal tage bedre hånd om de nedslidte samtidig med, at der skal stilles større krav til de friske.

Partiet er sammen med resten af regeringen gået sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Liberal Alliance

Alternativet

Alternativet

Alternativet

Det vil de: 

Alternativet vil annullere velfærdsaftalen fra 2006, så folkepensionsalderen ikke automatisk stiger i takt med, at vi lever længere.

I stedet vil partiet med inspiration fra Tyskland indføre en model, hvor man efter at have tilbragt 45 år på arbejdsmarkedet kan få mulighed for at få fuld udbetaling af pension. 

Ifølge Alternativet vil ny teknologi og øget brug af robotter reducere arbejdsstyrken i Danmark kraftigt, således at der vil forsvinde 800.000 jobs i løbet af de næste 20 år. Derfor har partiet også fokus på at få indført blandt andet 30 timers arbejdsuge og borgerløn

 

 

Foto: TV 2 Grafik

SF

SF

SF

Det vil de:

SF bakker op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men vil samtidig have indført en model, hvor folk ti år før deres folkepensionsalder får ret til at få deres arbejdsevne vurderet.

Sådan vil de finansiere det:

SF vil finansiere ændringerne ved højere beskatning af bankerne og samfundets rigeste. 

Foto: SF

Enhedslisten

Enhedslisten

Enhedslisten

Det vil de:

Enhedslisten vil annullere velfærdsaftalen fra 2006 og i stedet fastsætte pensionsalderen til 67 år.

Derudover vil partiet blandt andet gøre det muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen sætter ind. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en a-kasse.

Enhedslisten vil også indføre en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til for eksempel 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse.

Sådan vil de finansiere det:

Enhedslisten anslår, at deres forslag koster cirka 10 milliarder kroner ekstra om året. Dem vil de finde ved at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst og ved at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten. 

 

 

Foto: Enhedslisten

Strider mod Christiansborgs uskrevne regler

Det er lovmæssig muligt for Socialdemokratiet at ændre pensionsalderen, hvis de kan få flertal til det. Men det er imod de fælles uskrevne regler for brede forlig på Christiansborg, hvis ikke partiet opsiger forliget inden valget. Det forklarer TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

- Ideen med de brede forlig er, at de kan holde hen over en valgdato og dermed give ro på politikområdet. Derfor skal forligene opsiges inden et valg. Men det kan Socialdemokraterne jo også nå endnu. Sker det ikke, kan planerne først slå igennem efter endnu et valg. Sådan er spillereglerne, siger han.

Det er et problem for Socialdemokratiet og resten af rød blok, at Radikale Venstre bakker op om en blå pensionsaftale Video: Malene Anthony Nielsen

Dansk Folkeparti bakker op om kritikken

Dansk Folkeparti, der ligeledes var en del af velfærdsforliget i 2006, bakker op om Radikale Venstres opfattelse af, at Socialdemokratiet ikke vil kunne gennemføre deres planer om at give nedslidte en ret til at gå tidligere på folkepension.

- Medmindre Mette Frederiksen kommer med en juridisk smutvej, så ser jeg det også sådan. Hun kan forhandle med arbejdsmarkedets parter og med os, men der kommer ikke til at ske ændringer før efter næste valg igen, siger Bent Bøgsted, medlem af Dansk Folkeparti og formand for beskæftigelsesudvalget, til A4 Nu.

Socialdemokraternes plan er ikke helt usandsynlig

Socialdemokratiet er dog ikke enig i, at deres pensionsplaner strider mod det vedtagne i velfærdsforliget.

- Vores forslag er ikke dødt. Det er mere levende end nogensinde. Nu skal danskerne tage stilling til, om de støtter den politik, vi har fremlagt, og den diskussion kan De Radikale ikke begrave i Christiansborg-snik-snak, siger Mattias Tesfaye, der sidder i beskæftigelsesudvalget for partiet, til A4 Nu.

Ifølge Peter Lautrup-Larsen kan Socialdemokratiet uanset hvad altid forhandle efter et valg og se, om det er muligt få deres planer igennem.

- Rent politisk er det ikke usandsynligt. Det er ikke forbudt at forhandle, og måske kan der opnås enighed, siger han.

Regeringen sniger sig uden om samme udfordring

Socialdemokratiet er ikke ene om at ville gøre noget for nedslidte seniorer.

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fremlagde netop i sidste uge deres planer for området i samarbejde med regeringen.

Her vil de give seniorer, der har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre, mulighed for at blive visiteret til seniorpension.

Netop denne visitering gør, at regeringen, Radikale Venstre og Dansk Folkepartis planer ikke strider med velfærdsforliget, som flere af partierne mener, Socialdemokratiets planer gør. Det vurderer Peter Lautrup-Larsen.

- Forskellen er, at Socialdemokraterne vil give ret til at gå tidligere på folkepension til nedslidte. Dermed piller de ved folkepensionsalderen for visse danskere, og det er den, der er fastsat i velfærdsforliget. Regeringen, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti vil derimod give mulighed for at blive visiteret til en seniorpensionsordning, og dermed piller de ikke ved folkepensionsalderen i forliget, vurderer Peter Lautrup-Larsen.