Du svarede
Løkke vil bruge 69 milliarder kroner mere på velfærd
Venstre har tidligere været imod stigende udgifter til den offentlige sektor. Med Løkkes melding slår partiet ind på en helt ny kurs.
Hvis det står til Venstre, skal der bruges 69 milliarder kroner mere på velfærd frem mod 2025.
Det siger partiets formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, onsdag i en tale ved Dansk Erhvervs årsdag i Øksnehallen i København.
Lars Løkke Rasmussen vil ikke præcist sige, hvad pengene skal gå til, men han nævner selv, at et stigende antal ældre og børn i fremtiden forventes at medføre markant højere udgifter.
- Når man kigger frem, er det tydeligt for enhver, at der kommer flere ældre. Flere børn. Det stiller større krav til velfærden og økonomien, siger Lars Løkke Rasmussen.
Har tidligere ønsket nulvækst
Venstre har tidligere ønsket, at udgifterne til den offentlige sektor ikke skal stige, men har på det seneste slået ind på en kurs, hvor partiet ønsker en "moderat vækst" i det offentlige forbrug.
Det har hidtil været uklart, hvad en "moderat vækst" består i, men nu lægger Lars Løkke Rasmusen op til en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent. Det er samme niveau, som ifølge Finansministeriet er nødvendigt for at følge med i den demografiske udvikling.
Til sammenligning kan nævnes, at Socialdemokratiet også går til valg på en vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,65 procent om året. Dermed forsøger statsministeren at udligne af forskellen. I 2019 forventer regeringen en vækst på 0,5 procent.
Lyn-analyse
Det er det store valgudspil fra Venstre og et forsøg på at matche Socialdemokratiets løfter på velfærdsområdet. Mette Frederiksen (S) har gjort det her til et valg mellem skattelettelser og velfærd. Nu har statsministeren taget velfærden.
Det her er Venstres bud, og jeg er meget spændt på at se reaktionen fra de konservative og især Liberal Alliance, der går ind for offentlig minusvækst og lettelser i personskatten. Det her er et helt andet politisk signal fra Løkke. Det er valgkamp, men også et udtryk for, at han her ikke prioriterer forholdet til de to andre regeringspartier vanvittig højt.
Ifølge statsministeren er det ikke nødvendigt at hæve skatterne for at finde de 69 milliarder kroner. Han siger, at regeringens reformer og økonomiske politik har skabt råderum i økonomien til velfærdsløftet.
Lyn-analyse
Lars Løkke Rasmussen har ryggen mod muren. Og det her er noget, der går stik imod de meldinger, der tidligere er kommet fra ham som Venstre-formand.
Løkke vil også droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelse, kultur og undervisning fra og med næste år. Det pålægger institutionerne at spare to procent årligt.
S: En dækningsløs check
Hos Socialdemokratiet er politisk ordfører Nicolai Wammen ikke utilfreds med planerne om at bruge flere penge på velfærd, men han tror ikke på løftet. Han siger, at regeringen i løbet af de seneste fire år blandt andet har sparet "massivt" på velfærden, og han kan ikke se, hvorfor det skulle ændre sig.
- Det her minder mest af alt om panik før lukketid. Det gælder ikke mindst, fordi vi har en statsminister, der vil fortsætte en regering med Liberal Alliance og de konservative, der ikke vil bruge det her på velfærd. Løkke udskriver en dækningsløs check, og det tror jeg, danskerne gennemskuer, siger Nicolai Wammen til TV 2.
Løkkes regeringspartner Det Konservative Folkeparti går til valg på nulvækst i den offentlige sektor, og derfor er partiformand Søren Pape Poulsen ikke begejstret for Venstre-formandens planer.
- Hvis Lars Løkke skal bruge borgerlige stemmer til 90 mandater, så må han også acceptere, at der skal arbejdes for nogle skattelettelser, siger Søren Pape Poulsen til TV 2.
Hos den nuværende regerings parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl, at han længe har kæmpet med VLAK-regeringen for at få flere penge til eksempelvis ældre. Dansk Folkeparti ønsker en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent og glæder sig derfor over meldingen fra Løkke.
- Det er dejligt og befriende, at Venstre på første dag i valgkampen kommer ud med en klar melding om, at de nu går til valg på den økonomiske politik, vi har forsøgt at få dem overbevist om er den rigtige, siger Kristian Thulesen Dahl til TV 2.
Følger pengene med?
Det er især kommunerne med blandt andet flere Venstre-borgmestre i spidsen, der har protesteret over, at de i fremtiden ikke får nok penge fra staten til at dække det stigende antal børn og ældre.
Kommunernes Landsforening indgår hvert år en aftale med regeringen om kommunernes økonomi, og her bliver det blandt andet afgjort, hvor mange penge kommunerne har at gøre med.
Nedenstående graf viser, hvordan udviklingen har været i de kommunale serviceudgifter siden 2009 sammenholdt med det såkaldte demografiske træk.
Det demografiske træk er en beregning, der tager højde for ændret befolkningssammensætning, og den er et pejlemærke for, om der er de økonomiske rammer, der kræves for at opretholde serviceniveauet.
Når den røde linje på grafen ligger højere end den blå, kan det derfor være en indikator på, at udgifterne ikke har fulgt med befolkningsudviklingen. Størst var forskellen i 2011, hvor væksten i demografien var markant større end i de kommunale udgifter.
Ekspert: Kommunerne under voldsomt pres
I marts sagde Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til TV 2, at det måske ikke står så slemt til med det kommunale økonomi lige nu, men tages de lidt længere briller på, ser det noget mere dyster ud.
- Kommunernes økonomi kommer under voldsomt pres de kommende år, lød det fra Kurt Houlberg.
Han nævner, at den store stigning i antallet af små børn og ældre presser kommunerne, og hvis ikke politikerne på Christianborg gør noget, vil det i fremtiden kunne mærkes på den kommunale service, vurderer han.
- Hvis ikke der tilføres flere penge, vil det her uværgerligt betyde, at serviceniveauet for den enkelte modtager af kommunale velfærdsydelser vil blive forringet.
Sundhed og ældre vigtigt for vælgerne
I en meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 svarer en stor del af vælgerne, at sundhed og ældre er blandt de vigtigste temaer, når krydset skal sættes ved folketingsvalget.
Samtidig viser en analyse af vælgervandringerne siden 2015, at både Venstre og Dansk Folkeparti taber flest vælgere til Socialdemokratiet. Det kan være en årsagerne til, at Lars Løkke Rasmussen vil bruge flere penge på offentligt forbrug, vurderer TV 2s politiske analytiker Hans Redder.
- Hvis Løkke skal vinde valget, skal han have de vælgere tilbage, som både hans parti og Dansk Folkeparti har mistet til Socialdemokratiet de seneste år, siger Hans Redder.