Løkke nægtede at række hånden op under tv-debat om Paludan – her er forklaringen
En valgforsker forstår godt, hvis seerne er forvirrede efter tirsdagens partilederrunde, hvor samarbejdet med Rasmus Paludan blev diskuteret.
Mens håndsoprækningen var i gang, afbrød Lars Løkke Rasmussen (V) studieværten.
Det spørgsmål, der netop var blevet stillet, gav ifølge statsministeren ikke mening. Ja, det var endda med til at reducere dansk politik til en ”børnehaveleg”, lod han forstå.
Under partilederrunden på TV 2 tirsdag aften havde studievært Cecilie Beck netop bedt de 13 partiledere række hånden op, hvis de efter folketingsvalget vil afvise at sidde i en regering, der kun har flertal, fordi Stram Kurs har peget på den.
En del hænder strøg i vejret. Samtlige røde partier, Alternativet og Kristendemokraterne bekræftede, mens de blå partiledere lod hænderne hvile. Det var her, Lars Løkke Rasmussen tog ordet.
- Der er ikke nogen, der behøver pege på mig, for at jeg skal fortsætte som statsminister efter valget, lød det kontant fra Lars Løkke Rasmussen.
Det lyder måske umiddelbart mærkeligt, at ingen partier behøver pege på Lars Løkke Rasmussen, for at han efter valget kan fortsætte i Statsministeriet. Men der er en forklaring, og den er ikke specielt kompliceret.
Den får du her fra valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.
En fordel for den siddende statsminister
Rune Stubager kan godt forstå, hvis danskerne bliver forvirrede over, at Lars Løkke Rasmussen kan fortsætte som statsminister, hvis der ikke er nogen, der peger på ham.
Medierne er fyldt med historier om partiledere, der forklarer, hvorfor de peger på den og den statsministerkandidat, men i grundloven står der ikke noget om, at der skal peges på en statsminister for, at han eller hun kan blive siddende.
Det skyldes, at vi i Danmark har det, der kaldes negativ parlamentarisme. Essensen i det er, at en regering ikke kan sidde eller udnævnes, hvis der er flertal imod den, men det er ikke ensbetydende med, at der skal være flertal for den.
I grundloven står der heller ikke noget om, at regeringen automatisk skal gå af efter et valg, og under partilederdebatten tirsdag aften gjorde statsministeren det klart, at han kun trækker sig på valgaftenen, hvis der er flertal imod ham.
- Det er en fordel for den siddende statsminister, fordi det giver muligheden for, at man kan sidde, selvom der er nogle, der ikke har stemt for en, siger Rune Stubager.
Løkke vil holde mulighederne åbne
Spørgsmålet om Stram Kurs’ mandater er aktuelt, fordi flere meningsmålinger antyder, at partiet kan være på vej i Folketinget.
Målingerne af Stram Kurs er usikre, men mange partiledere, heriblandt Lars Løkke Rasmussen, har kraftigt lagt afstand til den yderligtgående islamkritikker og sagt, de ikke vil give ham indrømmelser.
Men spørgsmålet er, om Lars Løkke Rasmussen vil fortsætte som statsminister, hvis det er Stram Kurs’ mandater, der gør, at der ikke er et flertal imod ham.
Det stod ikke klart under partilederrunden tirsdag aften, og ifølge Rune Stubager er det heller ikke så ligetil at svare på.
- Det er jo lidt meget at sige til en politiker, at han ikke må blive siddende som statsminister, fordi der er nogle, der kan lide ham så meget, at de ikke vil stemme imod ham, lyder det fra Rune Stubager.
Han tror, det for Lars Løkke Rasmussen handler om på forhånd ikke at afskrive sig nogen muligheder.
- Stram Kurs kan skrige, være sure og helt uden for indflydelse, men hvis ikke de stemmer for en mistillidsdagsorden, kan Løkke blive siddende. I det tilfælde kan man godt sige, at Løkke teknisk set sidder i embedet på Stram Kurs’ stemmer, men hvis ikke Rasmus Paludan får politisk indflydelse til gengæld, er det noget andet, tilføjer Rune Stubager.
Paludan kræver indflydelse
Spørgsmålet er dog, om Stram Kurs vil undlade at stemme for et mistillidsvotum til Lars Løkke Rasmussen, hvis partiet ikke får indflydelse.
Rune Stubager tvivler, og partileder Rasmus Paludan siger onsdag til TV 2, at svaret er et klart nej.
- Hvis Lars Løkke fastholder, at han ikke vil indrømme noget over for os, kan han godt forvente, at han er statsminister på lånt tid, siger Rasmus Paludan.
Stram Kurs vil blandt andet forbyde islam som religion og udvise en halv million mennesker med udenlandsk baggrund fra Danmark, men direkte adspurgt vil Rasmus Paludan ikke svare på, hvad der konkret skal til, for at Løkke undgår at få partiet imod sig. Det skal forhandlinger efter valget afgøre, siger han.
Lars Løkke Rasmussen sagde dog også i debatten tirsdag aften på TV 2, at han ikke har tænkt sig at imødekomme Stram Kurs.
- Jeg kommer aldrig nogensinde til at danne en regering, som hviler på, at der skal gives politiske indrømmelser til det, Stram Kurs har stået og sagt her i dag. Det kommer aldrig til at ske, lød det fra statsministeren.
Med de udtalelser in mente virker det derfor usandsynligt, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som statsminister uden modstand fra Stram Kurs.
Løkke er langt bagud
De aktuelle meningsmålinger er også en stor udfordring for ham. Den seneste Megafon-måling fra valgdagen tirsdag viser således, at blå blok er langt bagefter. Rød blok står til at få 91 mandater – uden Alternativet, mens blå blok får 74.
Holder den stilling, vil Lars Løkke Rasmussen formentlig blive mødt med krav om regeringens afgang, uanset hvad Stram Kurs gør.