Valg 2019

Løkke nægtede at række hånden op under tv-debat om Paludan – her er forklaringen

En valgforsker forstår godt, hvis seerne er forvirrede efter tirsdagens partilederrunde, hvor samarbejdet med Rasmus Paludan blev diskuteret.

Mens håndsoprækningen var i gang, afbrød Lars Løkke Rasmussen (V) studieværten.

Det spørgsmål, der netop var blevet stillet, gav ifølge statsministeren ikke mening. Ja, det var endda med til at reducere dansk politik til en ”børnehaveleg”, lod han forstå.

Under partilederrunden på TV 2 tirsdag aften havde studievært Cecilie Beck netop bedt de 13 partiledere række hånden op, hvis de efter folketingsvalget vil afvise at sidde i en regering, der kun har flertal, fordi Stram Kurs har peget på den.

Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Kristendemokraterne, SF og Socialdemokratiet havde en hånd i vejret. Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti tøvede, mens de øvrige holdt hænderne i ro.

En del hænder strøg i vejret. Samtlige røde partier, Alternativet og Kristendemokraterne bekræftede, mens de blå partiledere lod hænderne hvile. Det var her, Lars Løkke Rasmussen tog ordet.

- Der er ikke nogen, der behøver pege på mig, for at jeg skal fortsætte som statsminister efter valget, lød det kontant fra Lars Løkke Rasmussen.

Det lyder måske umiddelbart mærkeligt, at ingen partier behøver pege på Lars Løkke Rasmussen, for at han efter valget kan fortsætte i Statsministeriet. Men der er en forklaring, og den er ikke specielt kompliceret.

Den får du her fra valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

En fordel for den siddende statsminister

Rune Stubager kan godt forstå, hvis danskerne bliver forvirrede over, at Lars Løkke Rasmussen kan fortsætte som statsminister, hvis der ikke er nogen, der peger på ham.

Medierne er fyldt med historier om partiledere, der forklarer, hvorfor de peger på den og den statsministerkandidat, men i grundloven står der ikke noget om, at der skal peges på en statsminister for, at han eller hun kan blive siddende.

Det skyldes, at vi i Danmark har det, der kaldes negativ parlamentarisme. Essensen i det er, at en regering ikke kan sidde eller udnævnes, hvis der er flertal imod den, men det er ikke ensbetydende med, at der skal være flertal for den.

I grundloven står der heller ikke noget om, at regeringen automatisk skal gå af efter et valg, og under partilederdebatten tirsdag aften gjorde statsministeren det klart, at han kun trækker sig på valgaftenen, hvis der er flertal imod ham.

- Det er en fordel for den siddende statsminister, fordi det giver muligheden for, at man kan sidde, selvom der er nogle, der ikke har stemt for en, siger Rune Stubager.

Løkke vil holde mulighederne åbne

Spørgsmålet om Stram Kurs’ mandater er aktuelt, fordi flere meningsmålinger antyder, at partiet kan være på vej i Folketinget.

Målingerne af Stram Kurs er usikre, men mange partiledere, heriblandt Lars Løkke Rasmussen, har kraftigt lagt afstand til den yderligtgående islamkritikker og sagt, de ikke vil give ham indrømmelser.

Men spørgsmålet er, om Lars Løkke Rasmussen vil fortsætte som statsminister, hvis det er Stram Kurs’ mandater, der gør, at der ikke er et flertal imod ham.

Det stod ikke klart under partilederrunden tirsdag aften, og ifølge Rune Stubager er det heller ikke så ligetil at svare på.

- Det er jo lidt meget at sige til en politiker, at han ikke må blive siddende som statsminister, fordi der er nogle, der kan lide ham så meget, at de ikke vil stemme imod ham, lyder det fra Rune Stubager.

Han tror, det for Lars Løkke Rasmussen handler om på forhånd ikke at afskrive sig nogen muligheder.

- Stram Kurs kan skrige, være sure og helt uden for indflydelse, men hvis ikke de stemmer for en mistillidsdagsorden, kan Løkke blive siddende. I det tilfælde kan man godt sige, at Løkke teknisk set sidder i embedet på Stram Kurs’ stemmer, men hvis ikke Rasmus Paludan får politisk indflydelse til gengæld, er det noget andet, tilføjer Rune Stubager.

Paludan kræver indflydelse

Spørgsmålet er dog, om Stram Kurs vil undlade at stemme for et mistillidsvotum til Lars Løkke Rasmussen, hvis partiet ikke får indflydelse.

Rune Stubager tvivler, og partileder Rasmus Paludan siger onsdag til TV 2, at svaret er et klart nej.

- Hvis Lars Løkke fastholder, at han ikke vil indrømme noget over for os, kan han godt forvente, at han er statsminister på lånt tid, siger Rasmus Paludan.

Stram Kurs vil blandt andet forbyde islam som religion og udvise en halv million mennesker med udenlandsk baggrund fra Danmark, men direkte adspurgt vil Rasmus Paludan ikke svare på, hvad der konkret skal til, for at Løkke undgår at få partiet imod sig. Det skal forhandlinger efter valget afgøre, siger han.

Lars Løkke Rasmussen sagde dog også i debatten tirsdag aften på TV 2, at han ikke har tænkt sig at imødekomme Stram Kurs.

- Jeg kommer aldrig nogensinde til at danne en regering, som hviler på, at der skal gives politiske indrømmelser til det, Stram Kurs har stået og sagt her i dag. Det kommer aldrig til at ske, lød det fra statsministeren.

Med de udtalelser in mente virker det derfor usandsynligt, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som statsminister uden modstand fra Stram Kurs.

Løkke er langt bagud

De aktuelle meningsmålinger er også en stor udfordring for ham. Den seneste Megafon-måling fra valgdagen tirsdag viser således, at blå blok er langt bagefter. Rød blok står til at få 91 mandater – uden Alternativet, mens blå blok får 74.

Holder den stilling, vil Lars Løkke Rasmussen formentlig blive mødt med krav om regeringens afgang, uanset hvad Stram Kurs gør.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Anders Samuelsen (LA).

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr.

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Den politiske leder for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Politisk ordfører Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Stig Grenov (Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen har fået de påkrævede underskrifter og er nu på vej på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal mandag den 29. april 2019.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix