Lars Løkke Rasmussen (V) afkrævede i aftenens debat Nicolai Wammens (S) svar på, hvem der konkret skal have ret til tidlig pension - men uden held.
Hvornår skal danskerne have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet?
Spørgsmålet om danskernes pensionsalder og tilbagetrækning var under den første debat på DR mellem de 13 partiledere et særdeles varmt emne.
Regeringen landede torsdag i sidste uge sammen med DF og Radikale Venstre en aftale om vilkårene for seniorpension. Aftalen sikrer blandt andet, at nedslidte borgere i fremtiden kan søge om adgang til ordningen seks år før pensionsalderen.
Socialdemokratiet var på et tidligt stadie ude af forhandlingerne, men partiet har i stedet fremført deres egne planer på området, der omfatter en differentieret pensionsalder.
Men der er ikke råd til den socialdemokratiske plan, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i debatten.
- Lige nu og her, hvor folkepensionsalderen er 65,5 år, der har vi altså ikke råd til at sætte raske personer på folkepension, siger Lars Løkke.
Det afviste Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, der i dagens anledning vikarierede på posten, da partiets formand, Mette Frederiksen, i øjeblikket er syg.
Bliv klogere på de mange tal bag partiernes to planer for seniorpension. Video: Natali Braagaard
Nicolai Wammen mener ikke, at regeringens plan er god nok, og samtidig hjælper den ikke tilstrækkelig mange personer hurtigt nok.
- Vi skal indrette vores arbejdsmarked, så vi ikke bliver nedslidte. Der er folk, der allerede nu mærker det i ryggen og knæene, og som er slidte på grund af hårdt arbejde. Alt for mange 3F´ere når aldrig pensionen, fordi de er døde inden da, siger Nicolai Wammen og uddyber:
- Lad os afsætte tre milliarder kroner, så vi kan sørge for, at nogle af de mest nedslidte og dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, kan komme tidligere på pension. For det er der brug for, lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører.
Men statsministeren efterlyser, hvilke personer og grupper der konkret er tale om i forslaget fra Socialdemokratiet.
- Hvem er de? lyder spørgsmålet fra Lars Løkke Rasmussen, der forsætter kritikken:
- Det er et bluffnummer. Pengene rækker ikke til det, og det vil slå hul i statskassen.
I sidste uge kritiserede Dansk Folkeparti på lignende vis Socialdemokratiet for at være ukonkrete i forhold til, hvilke grupper der skal tilbydes ret til en tidligere seniorpension.
Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) kræver, at Socialdemokratiet åbent lægger frem, hvem der skal have adgang til den differentierede pension, som Mette Frederiksen har foreslået.
- De må fortælle, hvem der skal have den ret? Det fortjener danskerne at få at vide. Ligesom vi i dag lægger åbent frem, hvem der får adgang til en seniorpension. Det er sådan, man arbejder politisk, siger Thulesen Dahl.
Reglerne, for hvor høj pensionsalderen skal være, stammer fra velfærdsforliget fra 2006.
Med i velfærdsforliget fra 2006 er ud over Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og Det Radikale Venstre.
I velfærdsforliget fra 2006 vil pensionsalderen øges i takt med, at levetiden stiger. Konkret vil det betyde, at en førstegangsvælger først kan gå på pension som 75 årig i 2070.
- Hovedgrunden til, at det går så godt i dansk økonomi, at vi kan investere i ældre og sundhed, er, at vi traf den modige beslutning i 2006, at når vi lever længere, så skal vi også være længere på arbejdsmarkedet. Hvis man gambler med det, så falder vores økonomi på gulvet, siger Lars Løkke Rasmussen.
Hvornår kan man ifølge regeringens plan få seniorpension. Og hvad siger Socialdemokratiets? Bliv klogere her. Video: Natali Braagaard
Enhedslisten: Uansvarligt
Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kritiserede under debatten den stigende pensionalder og sagde, at de fremtidige planer er ude af trit med virkeligheden.
- Det er uansvarligt. Mureren kommer ikke til at arbejde, til han er i midten af 70´erne. Det er fundamentalt i et velfærdssamfund, at man skal kunne gå pension, inden man bliver nedslidt, lød det fra Skipper.
Bliv klogere på hvad ni af de politiske partier har af planer for tilbagetrækning herunder.
Tilbagetrækning: Det vil partierne
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet
Det vil de:
Give nedslidte ret til at gå på pension tidligere end almindelige lønmodtagere, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job.
Partiet har ikke lagt sig fast på hvor længe før, men har nævnt to eller tre år som en mulighed.
Hvem, der skal have mulighed for det, skal vurderes ud fra ”objektive kriterier”. Det kan være antal år på arbejdsmarkedet, men også hvilken branche man har arbejdet indenfor.
Den præcise model agter Socialdemokratiet at udarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter.
Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.
Sådan vil de finansiere det:
Socialdemokratiet regner med, at forslaget vil koste tre milliarder kroner. De penge skal findes ved at indføre en ekstra skat på den finansielle sektor og via en højere skat på især virksomheder.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti
Det vil de:
Dansk Folkeparti bakkede først op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men er siden gået med i en aftale om seniorpension med regeringen og Radikale Venstre.
Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.
Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.
Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.
Sådan vil de finansiere det:
Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.
Venstre
Venstre
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj.
Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.
Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.
Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.
Sådan vil de finansiere det:
Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.
Konservative Folkeparti
Konservative Folkeparti
Det vil de:
De konservative ser ingen grund til at ændre Velfærdsforliget fra 2006, der sikrer at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere.
Til gengæld vil de meget gerne ændre seniorførtidspensionen og er derfor gået sammen med resten af regeringen, DF og Radikale Venstre om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj.
Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.
Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.
Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.
Sådan vil de finansiere det:
Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.
Radikale Venstre
Radikale Venstre
Det vil de:
De radikale mener kun, at tidligere pension skal være muligt for nedslidte. Derfor er de ikke tilhængere af at indføre differentieret pensionsalder.
I stedet vil de have en ny seniorpensionsordning og er derfor gået sammen med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj.
Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.
Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.
Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.
Sådan vil de finansiere det:
Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.
Liberal Alliance
Liberal Alliance
Det vil de:
Liberal Alliance vil generelt af med efterlønnen og sætte pensionsalderen yderligere op. LA mener, at pensionssystemet skal tage bedre hånd om de nedslidte samtidig med, at der skal stilles større krav til de friske.
Partiet er sammen med resten af regeringen gået sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj.
Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.
Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.
Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.
Sådan vil de finansiere det:
Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.
Alternativet
Alternativet
Det vil de:
Alternativet vil annullere velfærdsaftalen fra 2006, så folkepensionsalderen ikke automatisk stiger i takt med, at vi lever længere.
I stedet vil partiet med inspiration fra Tyskland indføre en model, hvor man efter at have tilbragt 45 år på arbejdsmarkedet kan få mulighed for at få fuld udbetaling af pension.
Ifølge Alternativet vil ny teknologi og øget brug af robotter reducere arbejdsstyrken i Danmark kraftigt, således at der vil forsvinde 800.000 jobs i løbet af de næste 20 år. Derfor har partiet også fokus på at få indført blandt andet 30 timers arbejdsuge og borgerløn
SF
SF
Det vil de:
SF bakker op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men vil samtidig have indført en model, hvor folk ti år før deres folkepensionsalder får ret til at få deres arbejdsevne vurderet.
Sådan vil de finansiere det:
SF vil finansiere ændringerne ved højere beskatning af bankerne og samfundets rigeste.
Enhedslisten
Enhedslisten
Det vil de:
Enhedslisten vil annullere velfærdsaftalen fra 2006 og i stedet fastsætte pensionsalderen til 67 år.
Derudover vil partiet blandt andet gøre det muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen sætter ind. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en a-kasse.
Enhedslisten vil også indføre en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til for eksempel 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse.
Sådan vil de finansiere det:
Enhedslisten anslår, at deres forslag koster cirka 10 milliarder kroner ekstra om året. Dem vil de finde ved at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst og ved at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten.
