Politik

Løkke afviser samarbejde med Stram Kurs: - Fjernt fra mit menneskesyn

Ingen af partilederne fra den nuværende regering kan se for sig, at en fremtidig regering skal arbejde sammen med Stram Kurs.

Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) skal fortsætte som statsminister efter folketingsvalget, bliver det ikke i samarbejde med den yderligtgående islamkritiker Rasmus Paludan og hans parti, Stram Kurs.

Sådan lyder det tirsdag eftermiddag fra statsministeren.

- Jeg kommer ikke til at bygge en regering på en politisk dialog eller indrømmelser til det parti. Det kommer ikke til at ske, siger han.

Rasmus Paludan og Stram Kurs har som mærkesag at forbyde islam som religion, og det er Lars Løkke Rasmussen lodret imod.

- Jeg kender ikke partiet for andet end mærkesagen, og den er godt nok også til at få øje på. Den er så fjern fra det menneskesyn, jeg har, siger Lars Lars Løkke Rasmussen.

Sammenligner med mellemkrigstiden

Stram Kurs vil også udvise omkring 500.000 personer fra Danmark inden for et år, som partiet mener har udenlandsk baggrund, og så lægger Rasmus Paludan desuden op til at fratage statsborgerskab fra herboende.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal vi tilbage til mellemkrigstiden for at høre noget lignende i den politiske debat i Danmark.

- Og derfor siger det sig selv, at det er fuldstændig uladsiggørligt, at jeg skal kunne række ud efter sådan nogle synspunkter, siger han.

K og LA afviser også

Rasmus Paludan selv har da også afvist at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Han ønsker sig selv på posten. Men i blå blok er der ellers hårdt brug for flere stemmer.

Ifølge den seneste Megafon-måling står blå blok til at få 41,9 procent af stemmerne. Det er den laveste opbakning i hele valgperioden. Samme måling viser, at Stram Kurs kan være på vej i Folketinget, men her er det vigtigt at have med, at målingen af partiet er forbundet med stor usikkerhed.

Men selvom Stram Kurs altså kan ende i Folketinget efter valget 5. juni, er der i den nuværende regering enighed om, at en eventuelt fremtidig borgerlig regering ikke skal baseres på partiets mandater.

- Jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne basere en regering på ham overhovedet, siger Søren Pape Poulsen, der er formand for Det Konservative Folkeparti.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, er enig.

- Jeg vil aldrig legitimere Stram Kurs eller støtte den politik, de står for. Og vi kommer ikke til at bygge en regering på deres mandater, siger han til TV 2.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der tirsdag er syg, forklarer i en video på Facebook, at hendes parti heller ikke vil samarbejde med Paludan.

- Der er ét parti, som vi ikke kan samarbejde med. Det kan jeg allerede sige nu. Uenighederne er ganske enkelt for store i ord og handling. Nemlig Paludans parti.

Paludan: Vi må se

I kølvandet på udtalelserne fra de tre partiledere siger Rasmus Paludan, at han efter valget er klar til at gå på kompromis med dele af sin politik.

- Det er selvfølgelig nødvendigt, men faktum er, at valgkampen ikke er kompromissernes kunst. Ligesom alle andre partiledere lægger jeg min politik frem, og når valget er overstået, må vi se, hvad der er ladsiggørligt, siger Rasmus Paludan til TV 2.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Anders Samuelsen (LA).

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr.

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Den politiske leder for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Politisk ordfører Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Stig Grenov (Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen har fået de påkrævede underskrifter og er nu på vej på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal mandag den 29. april 2019.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix