Valg 2019

Lars Løkke udskriver valg

Ifølge de seneste meningsmålinger er blå blok fra start bagud på point.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udskrevet folketingsvalg til afholdelse onsdag 5. juni 2019, som er Grundlovsdag.

Det har han netop meddelt fra Folketingets talerstol.

- Jeg ønsker at bruge hele min vilje, mine kompetencer og min erfaring til fortsat at lede Danmark. Og jeg beder danskerne om genvalg ved folketingsvalget som afholdes 5. juni, siger statsministeren.

Danskerne kan nu se frem til en 29 dage lang valgkamp. Det er den længste siden 1975.

Blå blok bagud på point

Valgudskrivelsen kommer i kølvandet på en lang periode med dårlige meningsmålinger for blå blok.

Det har længe set svært ud for Lars Løkke Rasmussen at fastholde regeringsmagten, og ifølge den seneste Megafon-måling står blå blok til at få 41,9 procent af stemmerne. Det er den laveste opbakning i hele valgperioden.

I de 41,9 procent indgår ikke stemmer til Klaus Riskær Pedersen eller Kristendemokraterne, som ellers peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Det skyldes, at de to partier ifølge målingen ikke kommer over spærregrænsen på to procent, og dermed er stemmerne som udgangspunkt spildt.

Nye Borgerlige, der også har Lars Løkke Rasmussen som deres foretrukne statsminister, står i målingen til at komme over spærregrænsen. Det samme kan være tilfældet for Stram Kurs, der dog peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Her er det dog vigtigt at have med, at især målingen af Stram Kurs er forbundet med stor usikkerhed.

Billedet af en føring til rød blok bekræftes af de vægtede gennemsnit af målinger fra en lang række forskellige meningsmålingsinstitutter.

Mange partier kæmper om stemmerne

Der er sket meget siden valgkampen i 2015, hvor ti partier var opstillet. Denne gang er der 13 på stemmesedlen, og det skyldes, at Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs i denne valgperiode har indsamlet de fornødne underskrifter til at blive opstillingsberettiget.

Dermed skal endnu flere partier kæmpe om opmærksomheden, når danskerne skal overbevises i blandt andet TV 2s og DR's partilederrunder.

Regeringsdannelsen efter valget tegner også til at kunne blive spændende. Med hele fem statsministerkandidater i form af Lars Løkke Rasmussen (V), Mette Frederiksen (S), Pernille Skipper (Ø), Uffe Elbæk (Å) og Rasmus Paludan (P) er der ekstraordinært mange om buddet. Og partier på både blå og rød side stiller med ultimative krav, hvor de truer med at vælte deres egen statsministerkandidat, hvis ikke kravene bliver opfyldt.

Derfor kan regeringsforhandlingerne efter valget gå hen og blive komplicerede.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Anders Samuelsen (LA).

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr.

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Den politiske leder for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Politisk ordfører Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Stig Grenov (Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen har fået de påkrævede underskrifter og er nu på vej på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal mandag den 29. april 2019.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix