Politik

Her er tallene, som partilederne vil skændes om i valgdebatter i aften

Partilederne mødes i valgdebat på TV 2 klokken 20.50, hvor seniorpension uden tvivl bliver et tema. Bliv klogere på tallene bag planerne her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udskrevet valg til afholdelse 5. juni, og dermed er valgkampen blevet skudt i gang.

Når partilederne tirsdag klokken 20.50 på TV 2 tørner sammen i den anden af valgets to første tv-dueller med partilederne, vil tilbagetrækningen for nedslidte sandsynligvis blive et tema - og der vil sandsynligvis fyge en masse tal gennem luften.

Det fik danskerne allerede en forsmag på mandag, da nye beregninger viste, at aftalen om seniorpension mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre kommer til at omfatte færre personer end Socialdemokratiets ditto.

Hvornår kan man ifølge regeringens plan få seniorpension. Og hvad siger Socialdemokratiets? Bliv klogere her. Video: Natali Braagaard

Socialdemokratiet fremlagde i januar partiets plan for differentieret folkepension. Få uger forinden havde Lars Løkke Rasmussen holdt nytårstale – her talte han om den internationale situation, klimaet, sundhed samt ulighed og lighed. Han nævnte ikke tilbagetrækning for nedslidte med ét ord.

Vi vil nok få en diskussion af, hvilket forslag vi skal tro mest på

Peter Lautrup-Larsen

Det har imidlertid ændret sig, for nu er tidlig tilbagetrækning pludselig blevet et af de helt store temaer i valgkampen. Det vurderer TV 2's politiske analytiker, Peter Lautrup-Larsen.

- Der skal i valgkampen nok blive plads til nogle af de andre spørgsmål om klima, sundhed og udlændinge, men vi begynder altså her med hele velfærdsstaten og deres (Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksens, red.) troværdighed. Det er det, der er på spil for dem i aften.

Ingen af partiernes planer for tidlig tilbagetrækning er særlig konkrete og er med Peter Lautrup-Larsens ord ”fuld af løse ender.”

- Så vi vil nok få en diskussion af, hvilket forslag vi skal tro mest på, siger han.

Bagom de mange tal i debatten

I den diskussion, der allerede har været om de to planer for seniorpension, har der været en række tal på banen.

Lars Løkke Rasmussen har kritiseret Socialdemokratiets plan for at være "det største bluf," mens Mattias Tesfaye, der er medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet, har beskyldt regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for at manipulere med tallene.

Så hvad er egentlig op og ned på de mange tal, der med garanti vil blive gentaget i aftenens valgduel "Det første ord" på TV 2?

Bliv klogere herunder.

133 fuldtidsansatte på seniorpension om året

På baggrund af nye beregninger baseret på tal fra beskæftigelsesministeriet skrev Jyllands-Posten mandag, at den blå plan reelt kun vil sende 133 personer i fuldtidsjob om året på seniorpension, når planen er fuldt indfaset i 2025.

Det skyldes ifølge beregningerne, at knap 14.000 af de 17.150 personer, som seniorpensionen vil komme til at kunne omfatte, i forvejen er på seniorførtidspension eller en anden overførselsindkomst.

Tilbage er 3400 personer, men heraf er størstedelen i forvejen på nedsat tid. Det betyder ifølge beregningerne fra Beskæftigelsesministeriet, at 133 fuldtidsbeskæftigede personer om året vil kunne komme på seniorpension.

Seniorpension omfatter 800 fuldtidsbeskæftigede om året

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhævede mandag, at tallene fra hans eget ministerium i Jyllands-Posten var misvisende. Han sagde i et interview med TV 2, at planen vil omfatte 800 fuldtidsansatte om året, når planen er fuldt indfaset.

Det tal kommer han frem til på den her måde:

Fra 2025 vil der hvert år være 800 på ordningen. Det er også korrekt – men der er ikke tale om, at 800 nye fuldtidsansatte hvert år fra 2025 vil kunne gå på seniorpension. Antallet af nye fuldtidsansatte, der vil kunne gå på seniorpension, er fortsat 133 nye om året. Det skyldes, at når planen er helt indfaset, så vil der være personer på ordningen i forvejen, da man kan være på ordningen i seks år.

Derfor ser dette regnestykke sådan ud:

2020: 133 vil være på ordningen

2021: 266 vil være på ordningen – 133 nye og de 133 fra 2020

2022: 399 vil være på ordningen – 133 nye og 2 x 133 fra 2020 og 2021

2023: 532 vil være på ordningen

2024: 665 vil være på ordningen

2025: 798 vil være på ordningen

I 2026 er ordningen fuldt indfaset, og der vil være cirka 800 fultidsansatte på ordningen, men nu kan de 133, der har været på ordningen siden 2020, få folkepension. Så de skal regnes fra, ligesom der i 2026 igen vil komme 133 nye fultidsansatte ind på ordningen.

Derfor kommer Troels Lund Poulsen frem til, at ordningen vil omfatte 800 fuldtidsansatte personer på seniorpension om året.

Venstre: 750 kommer fra arbejdsmarkedet

Troels Lund Poulsen smed mandag også et nyt tal på banen. Adspugt af TV 2 om, hvor mange af de 17.150 personer i de blå partiers seniorpension, der vil komme direkte fra arbejdsmarkedet, lød svaret:

- Det vil være sådan, at over 750 personer om året vil komme fra noget, der minder om beskæftigelse.

I dette tal indgår også personer, der i forvejen er på nedsat tid eller har flexjob med mere.

Seniorpension på omkring 18.000 kroner

Venstre har flere gange fremhævet, at over 17.000 mennesker vil blive dækket af en seniorpension, der er på omkring 18.000 kroner.

Det er også korrekt – for enlige.

En seniorpension svarer ifølge den blå plan til niveauet for førtidspension og er på 18.875 kroner om måneden for enlige. Beløbet er 16.044 per måned for gifte og samlevende. I beløbet indgår pensionstillægget.

Socialdemokratiet: 7000 per årgang kan gå på seniorpension

Da Socialdemokratiet endnu ikke har fremlagt konkrete tal og planer, er det vanskeligt at forudse, hvilke tal Mette Frederiksen vil bruge i debatten på TV 2 tirsdag aften.

Mette Frederiksen har afvist at lægge sig fast på et tal, da partiet endnu ikke har lagt sig fast på en endelig model. Hun nævnte dog selv tallet 7000 i marts – et tal, som også stammer fra Finansministeriet.

Således ville 7000 personer per årgang ifølge Socialdemokratiet kunne gå på seniorpension tre år før tid – og at det ville omfatte cirka hver ottende, der stadig er aktiv på arbejdsmarkedet på det tidspunkt.

Tallet stammer fra Finansministeriet i et tidligere folketingssvar, men ministeriet har siden korrigeret svaret, fordi der ikke var blevet taget højde for, hvor mange der faktisk befandt sig i job. En stor del af de 7000 var således i forvejen på en anden overførselsindkomst som førtidspension, kontanthjælp eller dagpenge til folkepension.

De nye tal fra Finansministeriet kan du se herunder.

Socialdemokratiet: 8500 vil være på ordningen om året

Socialdemokratiet oplyser selv til TV 2, at deres seniorpension vil betyde, at 800 fuldtidsbeskæftigede om året kan gå fra arbejde til seniorpension, og at der vil være 8.500 på ordningen om året med Socialdemokratiets plan.

Ifølge nye beregninger foretaget af Finansministeriet rækker Socialdemokratiets finansiering på tre milliarder kroner om året til, at en seniorordning kun vil kunne omfatte 2850 fuldtidsbeskæftigede personer om året, hvis man skal have lov til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tre år før folkepensionsalderen.

Tallet er 4250 personer, hvis man skal trække sig tilbage to år før folkepensionsalderen, mens tallet ifølge finansministeriet er 8500 personer, hvis man skal kunne gå på seniorpension et år før folkepensionsalderen.