Politik

Nye beregninger: Kun 130 om året kan gå fra fuld tid til seniorpension

Socialdemokraterne og SF skyder med skarpt mod regeringens seniorplan. Nye beregninger viser, hvor mange der reelt kan gå på seniorpension.

Utroværdigt, uhæderligt og manipulerende, lyder kritikken fra Socialdemokratiet og SF nu om regeringens plan for seniorpension, der blev fremlagt på et pressemøde 2. maj.

Det er jo helt vanvittigt. Det svarer til én i hver kommune

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale, giver ifølge partierne selv en ny gruppe mennesker mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Men nu viser nye beregninger, foretaget af Jyllands-Posten, at størstedelen af de 17.150 nedslidte personer, der potentielt kan omfattes af ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025, allerede vil være på en anden overførselsindkomst.

Og det er ifølge Mattias Tesfaye, der er medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet, ”helt vanvittigt".

- Vi fik jo indtrykket af, at det handlede om 17.000 danskere, og nu viser det sig, at omkring 130 danskere om året kan gå fra fuldtidsbeskæftigelse og på pension med den her blå aftale. Det er jo totalt utilstrækkeligt, siger han til TV 2.

Regeringen har jo aldrig sagt, at de 17.000 kom fra fuldtidsbeskæftigelse. Er det ikke bare dig, der ikke har læst aftaleteksten godt nok?

- Jeg synes nu, at jeg har læst ret grundigt, og jeg har også lyttet til, hvad de har sagt. Og jeg er slet ikke i tvivl om, hvad indtrykket har været, nemlig at tusindvis af danskere kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og nu viser det sig at være 130 om året. Det er jo helt vanvittigt. Det svarer til én i hver kommune, siger Mattias Tesfaye.

130 versus 2850 om året

Knap 14.000 af de 17.150 personer er i forvejen på seniorførtidspension eller en anden overførselsindkomst. Tilbage er 3400 personer, men heraf er størstedelen i forvejen på nedsat tid.

Dermed vil regeringens plan frem til 2025 kun kunne sende 130 fuldtidsbeskæftigede om året på seniorpension, mens Socialdemokratiets pendant til regeringens seniorpension årligt kan sende 2850 fuldtidsbeskæftigede på pension, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet ifølge avisen.

Gælder det hele indfasningsperioden i henholdsvis regeringens og Socialdemokratiets planer, er der tale om 800 og 8500.

Man kan sige, at det er pinligt

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF

Ifølge Mattias Tesfaye er forskellen mellem regeringens og Socialdemokratiets pensionsplan, at man med regeringens kan gå på førtidspension fra sygedagpenge og fra andre sociale ydelser.

- Socialdemokratiet ønsker, at man kan lukke døren til sin arbejdsplads om fredagen og så starte på pension om mandagen – uden at have været langtidssyg først, siger han.

SF: Manipulation i en liga, vi ikke er vant til

Ifølge beskæftigelsesordfører for SF Karsten Hønge har regeringen blot rørt rundt i gryden med mennesker på forskellige overførselsindkomster.

- Det er en alvorlig sag for tusindvis af danskere, der er utrygge ved, hvordan de skal afslutte deres arbejdsliv. Og så lader man det være op til sådan en slags ”tænk på et tal”-spil, hvor man jonglerer med tallene og lader, som om man kommer dem i møde og tager dem i hånden, siger Karsten Hønge til TV 2 og fortsætter:

- Man kan sige, at det er pinligt. Man kan også sige, at det er manipulation i en liga, som vi ikke helt er vant til.

Socialdemokraterne og SF skyder med skarpt mod regeringens seniorplan. Nye beregninger viser, hvor mange der reelt kan gå på seniorpension.

Cepos: Misvisende

Den liberale tænketank Cepos vil ikke bruge ordet manipulation, men ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør, er der tale om misvisende kommunikation fra regeringens side. Det siger han til TV 2.

- Hvis du kigger på planen, er det 800 fuldtidsbeskæftigede (frem til 2025, red.). Og hvis man kommunikerer ud, at det er 17.000, som bliver berørt af ordningen, så får danskerne det indtryk, at det er 17.000 beskæftigede, fordi vi har talt om nedslidte på arbejdsmarkedet, siger Mads Lundby Hansen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser at have fremlagt misvisende tal. Han kalder derimod kritikken for misvisende:

- Sandheden er jo, at (hvis planen er, red.) fuldt indfaset i 2025, så vil der være 17.000 mennesker, der vil blive dækket af en seniorpension – vel at mærke en seniorpension, der er omkring 18.000 kroner (...) Over 750 personer om året vil komme fra noget, der minder om beskæftigelse. Så det er et helt andet tal end det, der fremkommer i Jyllands-Posten, siger han til TV 2.

Hvad indeholder regeringens pensionsplan?

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre betyder blandt andet, at man kan komme på seniorpension op til seks år før pensionsalderen.

Ifølge reglerne kan man i dag først trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fem år før sin pensionsalder. Desuden skal man have arbejdet i 20-25 år.

Kriteriet for at blive omfattet af ordningen vil fremadrettet være, at man kan arbejde mindre end 15 timer om ugen - til sammenligning er dette tal i dag 7,5 timer.

Ordningen vil, når den er fuldt indfaset, omfatte mere end 17.000 personer. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025.

Tilbagetrækning: Det vil partierne

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Det vil de:

Give nedslidte ret til at gå på pension tidligere end almindelige lønmodtagere, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job.

Partiet har ikke lagt sig fast på hvor længe før, men har nævnt to eller tre år som en mulighed.

Hvem, der skal have mulighed for det, skal vurderes ud fra ”objektive kriterier”. Det kan være antal år på arbejdsmarkedet, men også hvilken branche man har arbejdet indenfor.

Den præcise model agter Socialdemokratiet at udarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter.

Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

Sådan vil de finansiere det:

Socialdemokratiet regner med, at forslaget vil koste tre milliarder kroner. De penge skal findes ved at indføre en ekstra skat på den finansielle sektor og via en højere skat på især virksomheder.

Foto: Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis logo

Dansk Folkeparti

Det vil de:

Dansk Folkeparti bakkede først op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men er siden gået med i en aftale om seniorpension med regeringen og Radikale Venstre.

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Dansk Folkeparti

Venstre

Venstre

Venstre

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Grafik

Konservative Folkeparti

Konservative

Konservative Folkeparti

Det vil de:

De konservative ser ingen grund til at ændre Velfærdsforliget fra 2006, der sikrer at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere. 

Til gengæld vil de meget gerne ændre seniorførtidspensionen og er derfor gået sammen med resten af regeringen, DF og Radikale Venstre om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Konservative

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Det vil de:

De radikale mener kun, at tidligere pension skal være muligt for nedslidte. Derfor er de ikke tilhængere af at indføre differentieret pensionsalder. 

I stedet vil de have en ny seniorpensionsordning og er derfor gået sammen med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: TV 2 Graftik

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Det vil de:

Liberal Alliance vil generelt af med efterlønnen og sætte pensionsalderen yderligere op. LA mener, at pensionssystemet skal tage bedre hånd om de nedslidte samtidig med, at der skal stilles større krav til de friske.

Partiet er sammen med resten af regeringen gået sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en aftale om seniorpension, der blev præsenteret 2. maj. 

Aftalen indeholder først og fremmest en ret til seniorpension op til seks år før pensionsalderen, hvis man har arbejdet 20-25 år og er i stand til at arbejde mindre end 15 timer ugentligt. Dette gælder uanset branche.

Hidtil har man kunnet gå på seniorførtidspension fem år før pensionsalderen, hvis ens arbejdsevne var nede på mindre end 7,5 timer ugentligt.

Ordningen vil ifølge aftaleparterne omfatte mere end 17.000 personer, når den er fuldt indfaset i 2025. 8700 nedslidte seniorer er omfattet af den nuværende ordning.

Sådan vil de finansiere det:

Planen vil koste seks milliarder frem mod 2025. Pengene er fundet i reserver på finansloven og en tilpasning af reglerne om bankernes fradragsret for nogle særlige renteudgifter.

Foto: Liberal Alliance

Alternativet

Alternativet

Alternativet

Det vil de: 

Alternativet vil annullere velfærdsaftalen fra 2006, så folkepensionsalderen ikke automatisk stiger i takt med, at vi lever længere.

I stedet vil partiet med inspiration fra Tyskland indføre en model, hvor man efter at have tilbragt 45 år på arbejdsmarkedet kan få mulighed for at få fuld udbetaling af pension. 

Ifølge Alternativet vil ny teknologi og øget brug af robotter reducere arbejdsstyrken i Danmark kraftigt, således at der vil forsvinde 800.000 jobs i løbet af de næste 20 år. Derfor har partiet også fokus på at få indført blandt andet 30 timers arbejdsuge og borgerløn

 

 

Foto: TV 2 Grafik

SF

SF

SF

Det vil de:

SF bakker op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder, men vil samtidig have indført en model, hvor folk ti år før deres folkepensionsalder får ret til at få deres arbejdsevne vurderet.

Sådan vil de finansiere det:

SF vil finansiere ændringerne ved højere beskatning af bankerne og samfundets rigeste. 

Foto: SF

Enhedslisten

Enhedslisten

Enhedslisten

Det vil de:

Enhedslisten vil annullere velfærdsaftalen fra 2006 og i stedet fastsætte pensionsalderen til 67 år.

Derudover vil partiet blandt andet gøre det muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen sætter ind. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en a-kasse.

Enhedslisten vil også indføre en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til for eksempel 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse.

Sådan vil de finansiere det:

Enhedslisten anslår, at deres forslag koster cirka 10 milliarder kroner ekstra om året. Dem vil de finde ved at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst og ved at fjerne fradraget for pensionsindbetalinger i topskatten. 

 

 

Foto: Enhedslisten