Det skal du vide om EP-valget 2019

Sagtens.

Dansk Folkeparti gik voldsomt tilbage fra fire til blot ét mandat, stemmeprocenten var rekordhøj overalt i landet, Venstre gik overraskende frem fra to til fire mandater, mens Socialdemokraterne fastholdte tre mandater - det er unægteligt spændende forud for folketingsvalget den 5. juni.

SF og Radikale fik to mandater, mens der var én enkelt plads til de konservative og EP-valg-debutanterne Enhedslisten.

Og nå, ja, så gav Pia Kjærsgaard de såkaldte klimatosser ansvaret for valgresultatet.

Læs mere længere nede på denne side om resultaterne for de enkelte partier.

Selvfølgelig.

HER

Rekordhøj.

I løbet af dagen steg stemmeprocenten trin for trin til stor forundring hos eksperterne, og stemmedeltagelsen endte på det højeste niveau nogensinde i Danmark til et EP-valg:

Hele 66,0%

Her er den danske stemmeprocent ved de hidtidige EP-valg:

1979: 47,8%

1984: 52,4%

1989: 46,2%

1994: 52,9%

1999: 50,5%

2004: 47,9%

2009: 59,5%

2014: 56,3%

a. Det var “i spøg” lød forklaringen fra folketingets formand og den tidligere formand for Dansk Folkeparti.

Ifølge Pia Kjærsgaard var det “klimatosserne,” der var skyld i den høje stemmeprocent og valgresultatet.

Det fulde citat lød:

- Måske er det alle klima… - hvad er det nu, man kalder dem - klimatosser? Nej, alle dem, der alene går op i klima. Det gør vi også i Dansk Folkeparti, men det er ikke dét, vi alene går op i.

Flere målinger har vist, at klimaet var det vigtigste emne ved EP-valget.

Og i øvrigt: Flere af partierne tog det med et smil. Her Enhedslistens Pelle Dragsted og SFs Jacob Mark.

 

Noget helt andet end politik.

Det forklarede kulturministeren efter det stod klart, at Liberal Alliance fik nul pladser i parlamentet med blot 3,3 pct. af stemmer og et skuffende valg.

- Mit liv ændrer sig selvfølgelig, for jeg er helt ude af dansk politik nu. Jeg har selvfølgelig et personligt ansvar, men der er også nogle store bølger, som er svære at stå op i mod. Nu skal jeg snart åbne et nyt kapitel, sagde Mette Bock (LA) til DR.

Mette Bock genopstiller ikke til folketinget, og hun er således ikke på stemmesedlen til valget den 5. juni.

Forklaringen er lidt teknisk, men drejer sig om de såkaldte valgforbund, hvor partier inden et valg kan gå sammen og hjælpe hinanden.

En længere forklaring lyder nogenlunde således:

Dansk Folkeparti fik 296.234 stemmer, mens de radikale fik 277.375. Altså umiddelbart fik de radikale 18.859 færre stemmer end DF.

Men de radikale var i valgforbund med Alternativet, der fik 92.742 stemmer - og derfor lægges de to partiers stemmetal sammen, inden man beregner mandaterne.

Dansk Folkeparti var ikke i valgforbund med noget andet parti.

Ja, det gjorde han. Det fortalte statsministeren relativt direkte, da han havde afgivet sin stemme på Nyboder Skole i København søndag.

- Det er en hemmelighed, hvem jeg har stemt på, men jeg tror, jeg får ballade, hvis der ikke er fem stemmer på Bergur her på det her valgsted. Så får vi da en familiekrise, sagde statsministeren til TV 2.

Løkkes søn, Bergur Løkke Rasmussen, er nummer fem på Venstres liste til Europa-Parlamentet. Først mandag vil de personlige stemmer vise om han er blandt Venstres fire mandater.

Det kan du læse om i denne artikel

Lige her

Midt i EP-valget var der også en anden lille pudsig dansk afstemning:

Skal byen Hov i Odder Kommune fremover hedde Hov eller Hou?

Og her stemte 844 på Hou, mens blot 49 ville have Hov.

Afstemningen er kun vejledende, og Odder Kommune skal nu se videre på kampen mellem Hou og Hov.

Det var ventet, at Venstre skulle gå frem fra to til tre mandater.

Men det endte med fire mandater takket være spidskandidat Morten Løkkegaard og Søren Gade, der klarede sig godt i især Jylland, hvor han i flere valgkredse var stemmesluger.

Derudover fik Venstre pladser til Asger Christensen og Linea Søgaard-Lidell. Sidstnævnte kom dog ind på det såkaldte 14. mandat, og hun får derfor først plads, når briterne har forladt EU.

Ifølge de politiske eksperter kan Løkke nu bruge sejren til at forsøge at overraske under folketingsvalget.

Og det finder jo som bekendt sted om blot…

Socialdemokraterne stod til at blive det største parti i næsten alle meningsmålinger, men måtte på valgdagen se sig overgået af Venstre med omkring 55.000 stemmer.

Socialdemokraterne fik således 593.101 stemmer mod Venstres 647.562.

Mette Frederiksen sagde i sin tale, at hun normalt efter et valg ville takke politikerne og sende dem hjem og sove.

Men ikke nu, hvor et folketingsvalg er lige om hjørnet.

- Vi skal få mange flere - mange flere! - til at gå ud og stemme socialdemokratisk, sagde Mette Frederiksen i sin tale.

Socialdemokraternes tre mandater gik til Jeppe Kofoed, Christel Schaldemose og Niels Fulgsang.

Dansk Folkeparti fik valgkampens klart største hug:

Partiet gik tilbage fra fire til blot ét mandat.

Fra 605.844 stemmer ved sidste valg til blot 296.234. Altså mere end en halvering.

Tilbagegangen kommer ikke mindst efter de såkaldte MELD og FELD-sager, hvor Dansk Folkeparti har skulle tilbagebetale millionbeløb til EU og det tidligere medlem Morten Messerschmidt måtte trække sig fra en formandspost.

Tidligere formand Pia Kjærsgaard gav EU-systemet en del af forklaringen på det knap så succesfulde resultat ved EP-valget.

- Vi sidder med r-ø-v-e-n på kogepladen i forhold til sagerne med MELD og FELD. En sag, der ikke er afsluttet på tre år. Det er ganske urimeligt, sagde hun i sin tale på Christiansborg.

Ved valget i 2014 havde Dansk Folkeparti i øvrigt også Morten Messerschmidt, der fik hele 465.758 personlige stemmer.

Det er rundt regnet 170.000 flere stemmer end hele Dansk Folkeparti fik ved valget søndag.

Spidskandidat Peter Kofod bliver således det eneste EP-medlem fra Dansk Folkeparti.

SF gik markant frem fra 248.859 stemmer til 364.114, og partiet får nu hele to medlemmer i europaparlamentet.

Spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i EP-parlamentet, mens den blot 21-årige Kira Marie Peter-Hansen overtager pladsen fra Karsten Hønge, der fik flere personlige stemmer, men endte med at takke nej til europaparlamentet i håbet om en plads i Folketinget.

De radikale får nu plads til både spidskandidat Morten Helveg Petersen og EU-debutanten Karen Melchior.

Det var første gang, at Enhedslisten stillede op til EP-valget i Danmark, og det gav bonus:

Partiet skal nu sende ét medlem til europaparlamentet, spidskandidat Nikolaj Villumsen.

De konservatives spidkandidat har selv sagt det:

- Jeg er mest kendt for at være ukendt.

Men nu er Pernille Weiss partiets næste europaparlamentariker.

Ikke så godt.

Bevægelsen har minimum haft én plads i europaparlamentet siden 1979 - til tider helt op til fem - men efter Enhedslistens sejr står bevægelsen nu til ingenting.

Det betyder et farvel til den danske eu-parlamentariker Rina Ronja Kari, der ved valget i 2014 fik 63.673 personlige stemmer.

- I dag var ikke en god dag, men det er ikke en dag, hvor vi lukker og slukker, fastslog hun Rina Ronja Kari ved Folkebevægelsen mod EUs fest i København.

Ikke godt.

Spidskandidat Rasmus Nordqvist kom ikke ind, og han må nu håbe på, at han bliver stemt ind til folketinget den 5. maj, hvor han også er opstillet.

Slemt.

Kulturminister Mette Bock - søster til partiformand Anders Samuelsen - havde regnet med en plads i europaparlamentet, men partiet måtte nøjes med 60.733. stemmer. Det var godt nok knap 2.000 stemmer mere end sidste gang, men samtidig det laveste antal ved søndagens afstemning og dermed er der ingen plads til Mette Bock.

Og nu forlader Bock fuldstændig dansk politik.