Han blev medlem af DF som tiårig og skal nu efterfølge sidste valgs største stemmesluger. Mød Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkeparti.
Valget til Europa-Parlamentet
Der er valg til Europa-Parlamentet 26. maj.
Der skal vælges 14 danske medlemmer til parlamentet, hvor der i den nye periode skal sidde i alt 705 medlemmer.
13 indtager deres pladser 2. juli, mens det 14. medlem starter, når Storbritannien forlader EU.
Medlemmerne bliver valgt for en femårig periode.
Europa-Parlamentet er medlovgiver og har sammen med Ministerrådet beføjelse til at vedtage og ændre lovforslag. Det fører desuden tilsyn med arbejdet i Kommissionen og andre EU-organer.
Han beder fadervor hver aften. Det har Peter Kofod lært af sin bedstemor, da han var barn på det Bornholm, han voksede op i.
Måske bliver det ikke nødvendigt med guddommelig hjælp for, at Dansk Folkepartis spidskandidat skal erobre en plads i Europa-Parlamentet til valget 26. maj. Men det er helt sikkert, at han ikke når det antal stemmer, partiets seneste spidskandidat Morten Messerschmidt fik ved seneste valg.
Her slog Messerschmidt alle rekorder med 465.758 personlige stemme r, men mindre kan også gøre det for Dansk Folkepartis 'mini-Tulle', som Peter Kofod også bliver kaldt efter partiformanden, og som karakteriserer de forventninger, man i DF har til Kofod.
Peter Kofod meldte sig ind i DF som tiårig, og han er uddannet skolelærer. Han blev valgt til Folketinget som 25-årig i 2015 på et tidspunkt, hvor han var formand for Dansk Folkepartis Ungdom. I Folketinget har han været retsordfører og medlem af europaudvalget.
Nu skal Kofod forsøge at få vælgerne til at se ud over den skandale, DF har været centrum for med Messerschmidt i spidsen, hvor støttemidler fra EU via den politiske alliance Meld og fonden Feld er blevet brugt til forskellige formål i DF-regi. Oven i den sag er kommet et frafaldent europaparlamentsmedlem og aktuelt dårlige meningsmålinger.
Peter Kofod er gift med bulgarske Vasileva og har taget hendes efternavn, så han nu hedder Peter Kofod Hristov.
Peter Kofod. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark
Hvorfor stiller du op til en plads i Europa-Parlamentet?
- Det gør jeg, fordi jeg tror, at der er nogle muligheder for DF i Europa-Parlamentet. Der er nogle store politiske dagsordener i Europa, som gør det vigtigt for DF at sidde med ved det bord.
Du har skubbet Anders Vistisen af pinden som spidskandidat. I er jo venner, men I bliver vel en slags modstandere i valgkampen?
Dansk Folkeparti i EU
Nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet:
Morten Messerschmidt, Anders Vistisen, Jørn Dohrmann, Rikke Karlsson (forlod partiet i 2015)
Top 3-kandidater til valget:
Peter Kofod
Anders Vistisen
Pia Adelsteen
Valget i 2014:
26,6 % af stemmerne, en fremgang på 11,3 %
- Nej, jeg er meget glad for at føre valgkamp med ham. Anders er min ven, er superkompetent og har gjort det det rigtigt godt i parlamentet. Det er en fornøjelse at stille op med ham, men også med Pia Adelsteen, som har leveret et stort arbejde på miljøområdet, og som har været europaordfører i en længere periode.
Hvilke tre mærkesager vil du kæmpe for i EU, hvis du bliver valgt?
- Nationernes Europa; altså at der skal være mere nationalstat og mindre EU.
- Vi skal have styr på Europas ydre grænser. Vi vil ikke finde os i at folk bare kan vandre ind i Europa, så det skal der virkelig styr på.
- Europa skal ikke udvikle sig til en social union, hvor man begynder at dele ud af landenes velfærdsgoder.
Skandalesagen om Meld og Feld har præget jeres sidste valgperiode i EU. Hvordan vil I forklare den sag i jeres valgkamp?
- Hele sagen om Meld og Feld er meget generende for os. Der har været rod i sagerne. Vi har ikke gjort det godt nok, og det er beklageligt. Det må vi sørge for at få styr på, hvilket vi arbejder hårdt på.
- Men EU-systemet gør det ikke nemt for os, sagen kører på tredje år, og der er stadig ikke nogen afklaring. Det, synes jeg, er skandaløst. For det er grove beskyldninger, der er rejst over for DF, og det siger sig selv, at hvis der er hold i dem, så er det ikke godt nok.
Det er jo ikke en sag, der bliver afklaret inden valget. Så hvad regner du med, at den vil betyde for jeres valg?
- Alle historier, der er enten positive eller negative, har indflydelse, og det her har været en megatræls sag for os. Så den vil få betydning for valget.
Peter Kofod Poulsen bliver kaldt 'mini-Tulle' efter partiformanden. Foto: Ritzau Scanpix
Hvordan vil du karakterisere danskernes forhold til EU?
- De fleste danskere synes, at vores EU-forbehold er omdrejningspunktet i tilgangen til EU. Danskere, mig selv inklusiv, er glade for at samarbejde med landene omkring os og især i Norden, hvor vi kan se fælles interesser. Men vi vil ikke finde os i en situation, hvor EU kommer til at bestemme det hele eller for meget.
- Lige nu bestemmer EU for meget. Vi har et EU, der fylder for meget, og hvor nationalstaterne kunne fylde mere. Jeg tror, at de fleste tager udgangspunkt i, at det er godt, at vi har vores forbehold, fordi vi betragter dem som et værn, der forhindrer EU i at fylde det hele.
Dansk Folkeparti har været fortaler for en folkeafstemning om medlemskabet af EU. Er det noget, I vil gå til valg på?
- Der er mange, der kigger på det scenarie, der udspiller sig i London og tænker, det virker lidt rodet. Det er jeg enig i. Derfor skal vi gribe den mulighed, der er for at begrænse EU’s indflydelse indefra. Vi skal afvente og se, hvad der sker i Storbritannien, og når den situation er afklaret, ville det være oplagt at spørge danskerne, hvilken model, de kunne foretrække at fortsætte i: At gå Storbritanniens vej eller at blive i EU under konditioner, vi ikke kender?
Hvilken vej vil du og DF gå?
Samarbejdsgruppe i parlamentet
Europa-Parlamentets medlemmer er placeret i politiske grupper efter politisk tilhørsforhold.
Der er i øjeblikket otte politiske grupper i Europa-Parlamentet.
Der kræves 25 medlemmer til at danne en politisk gruppe og mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen.
De Konservative er medlem af den største gruppe i parlamentet, Det Europæiske Folkepartis Gruppe.
- DF kæmper på to fronter. Vi skal have afklaret, hvad Brexit bliver til. Vi skal også have afklaret, hvad EU kommer til at blive, altså vil EU bestemme mere eller mindre. Og indtil Brexit bliver afklaret, vil vi kæmpe for et mindre EU.
Hvordan vil I kæmpe for et mindre EU indefra?
- Der er ingen, der ved, hvem der vinder slaget om Europa. Der vil være stor forskel på, om det er Emmanuel Macron, der kommer til at definere EU, hvilket så vil blive et føderalt Europa. Det vil jeg selv modarbejde med alt, hvad jeg har. Det kan også være, det bliver en anden model, hvor det i højere grad bliver den italienske indenrigsminister Matteo Salvini, der kommer til at definere, hvad EU skal være. Det vil i højere grad være fornuftigt, for det vil være et EU, der fyldte mindre, og hvor nationalstaterne fylder mere.
I hvilken retning håber du, at EU vil udvikle sig i næste valgperiode?
- Jeg håber, det bliver et mindre samarbejde, hvor man vil fokusere på det, der giver mening at snakke om over grænserne. Et samarbejde, hvor vi eksempelvis kan handle sammen på miljøområdet, klima og energi. Men også et EU, der sikrer sine ydre grænser, og hvor man i mindre grad går efter at tømme nationalstaterne for politisk indflydelse.
Hvordan ser du EU’s nuværende form som institution?
- EU har en hel del børnesygdomme, som mange i øjeblikket ikke ser, fordi det fylder mere at diskutere Brexit og følgerne for Storbritannien. Men sagen er, at hvis EU-samarbejdet fortsætter som nu, så får man ikke den nødvendige lære, der kunne være af Brexit.
- Briterne melder sig jo ud, fordi de vil have mindre EU og mere Storbritannien. Hvis EU’s svar på det er, at nu skal den have fuld gas med meget mere EU, så fejllæser man fuldstændig de signaler, der har været i den britiske befolkning, og som, jeg også tror, er i de andre lande.
Spidskandidaterne til Europa-Parlamentet
Rina Ronja Kari
Rina Ronja Kari
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU
34 år.
Fik 63.673 personlige stemmer ved EP-valget i 2014.
Dengang afløste hun Søren Søndergaard.
Medlem af Enhedslisten.
Uddannet cand.soc. i virksomhedsledelse og bachelor i matematik og virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet.
Har været organisationskonsulent i Pædagogstuderendes Landssammenslutning og sekretariatsleder for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
Bor på Amager med sin mand Christian Bierlich og datteren Stella.
Stiller op til sin anden periode i Europa-Parlamentet.
Fik 170.739 personlige stemmer ved EP-valget i 2014, næstflest af alle.
Medlem af Folketinget fra 1998 til 2014, valgt på Bornholm.
Bachelor i socialvidenskab fra Roskilde Universitet i 2004 og Master of Public Administration fra Harvard University i 2007.
Har arbejdet som ungdomsskolelærer på Nexø Ungdomsskole og lærervikar på Svaneke Skole, på Bornholmstrafikkens færger og som projektkoordinator i international afdeling på Socialdemokraternes partikontor.
Medlem af Folketinget siden 2011 og er nuværende kultur- og kirkeminister.
Har tidligere været medlem af Det Radikale Venstre og SF.
Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og mag.art. i filosofi fra Odense Universitet.
Har blandt andet arbejdet som programdirektør i DR, prorektor for videnspredning ved Aahus Universitet, adm.dir. og chefredaktør for JydskeVestkysten, som journalist på Jyllands-Posten og direktør for Muskelsvindfonden.
