EP-valg 2019

Oprøreren Rina Ronja Kari: Magten skal tilbage til borgerne

Rina Ronja Kari lægger alle sine bilag fra EU frem i valgkampen. Malene Anthony Nielsen / Scanpix Denmark

Hendes oldefar var modstandshelt, og hendes forældre var en del af BZ-bevægelsen. Mød Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.

Det løber i blodet på hende. Modstanden mod autoriteter, den aktivistiske trang og viljen til politisk kamp.

Når Rina Ronja Kari skal svare på, hvor hendes lyst til at skabe forandring kommer fra, peger hun på sin oldefar, Leo Kari. Han kæmpede i Den Spanske Borgerkrig mod Franco-styret, og han var modstandsmand, da nazisterne invaderede Danmark.

Valget til Europa-Parlamentet

Der er valg til Europa-Parlamentet 26. maj.

Der skal vælges 14 danske medlemmer til parlamentet, hvor der i den nye periode skal sidde i alt 705 medlemmer.

13 indtager deres pladser 2. juli, mens det 14. medlem starter, når Storbritannien forlader EU.

Medlemmerne bliver valgt for en femårig periode.

Europa-Parlamentet er medlovgiver og har sammen med Ministerrådet beføjelse til at vedtage og ændre lovforslag. Det fører desuden tilsyn med arbejdet i Kommissionen og andre EU-organer. 

Begge hendes forældre var aktive i BZ-bevægelsen, og allerede som 15-årig meldte hun sig ind i ungdomsafdelingen af Folkebevægelsen mod EU, fordi hun var vred over, at hun ikke kunne stemme til afstemningen om Euro’en i 2000.

Den nu 34-årige spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU stiller op til sin anden periode, hvilket også bliver hendes sidste.

Ved valget i 2014 fik hun 63.673 personlige stemmer, dengang afløste hun Søren Søndergaard i parlamentet. Hun er i dag også medlem af Enhedslisten.

Rina Ronja Kari er opvokset på Nørrebro i København, hun er student fra Det Frie Gymnasium og har en kandidatgrad i virksomhedsledelse fra Roskilde Universitet. Hun har desuden arbejdet som organisationskonsulent i fagforeningen Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Rin Ronja Kari har senest vakt opsigt ved at lægge alle sine bilag, lige fra løn til hotelophold og blyantspenge frem, hvilket hun gjorde i kølvandet på Dansk Folkepartis mulige misbrug af EU-midler.

I valgkampen vil hun rejse rundt med en mappe fyldt med alle bilag, som i øvrigt viser, at hun får en årlig løn på 735.000 kroner, og at EU årligt bruger op imod 4,75 millioner kroner på et parlamentsmedlem.

Og ja, hun er opkaldt efter Ronja Røverdatter, mens Rina er var et kompromis mellem hendes forældre. Efternavnet er af estisk-finsk oprindelse.

 Rina Ronja Kari er opkaldt efter Ronja Røverdatter.

Hvorfor stiller du op til en anden periode i parlamentet?

- Det gør jeg, fordi debatten om Danmarks forhold til EU er blevet så utrolig intensiveret, især på grund af Brexit. Og jeg tænker, at hvis jeg på nogen måde kan være med til at påvirke den i den rigtige retning, så må jeg gribe muligheden og forsøge at gøre det i valgkampen.

- Jeg har været i tvivl om det, fordi jeg også synes, at man ikke skal blive siddende for længe, men jeg er klar til at tage en periode mere og bruge den erfaring, jeg har fået i de første fem år.

Hvilke tre mærkesager vil du kæmpe for i EU, hvis du bliver valgt?

- At tage magten tilbage. Det betyder, at fagforeninger, kommuner og borgere i alle små og store sager får mere magt og indflydelse på deres samfund.

Folkebevægelsen mod EU

Nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet:

Rina Ronja Kari

Top 3-kandidater til valget:

Rina Ronja Kari

Lave K. Broch

Ole Nors Nielsen

Valget i 2014:

8,1 % af stemmerne, en fremgang på 0,9 %

- Kampen mod social dumping. Her kan vi nemlig mærke store konsekvenser af EU-medlemskabet, fordi EU’s indre marked og virksomhedernes ret til at rykke rundt på arbejdskraften har ført til udbredt social dumping.

- Åbenhed og gennemsigtighed. Jeg er gået foran ved at fremlægge mine regnskaber og givet fuld indsigt i, hvem jeg mødes med af lobbyister, og hvad gør jeg med penge, jeg får fra EU. Det vil jeg fortsætte med.

Hvad har du personligt sat aftryk på i den seneste valgperiode?

- Den allerstørste sejr var, at vi fik et nej til at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning i Danmark. Selv om det ikke er noget, jeg har gjort parlamentarisk, så blev min rolle ved den valgkamp stor. Det gav mig plads i partilederrunderne, og det gav Folkebevægelsen en større og vigtigere plads i debatten.

- Derudover har jeg været med til at sikre havnearbejdernes strejkeret. Det kan lyde småt, men EU-Kommissionen havde lavet et lovforslag, der kunne betyde, at havnearbejdere reelt set var forpligtede til at arbejde, selv om de strejkede. Jeg var ordfører i beskæftigelsesudvalget, og vi fik sikret, at de godt måtte strejke, uden at de skulle arbejde.

- Den anden sejr var, at vi er kommet nogle vigtige skridt nærmere på at kræve lige løn for lige arbejde for udstationerede arbejdere. Vi ønsker, at arbejdstageren skal kunne rejse frit, men der skal være lige og samme løn- og arbejdsvilkår for dem, der kommer til Danmark, som for dem, der er her i forvejen.

Rina Ronja Kari er opvokset på Nørrebro i København.

Hvordan vil du karakterisere danskernes forhold til EU?

- EU bestemmer for meget, og dét fylder for lidt i pressen og i samtalen om vores samfund. Derfor er mange ikke klar over, hvor meget EU egentlig bestemmer. Hvem skal man så rette sine frustration imod, hvis man ikke er klar over, at en del af de ting, der sker i dag, kommer som resultat af EU-lovgivning? På den måde mangler der en EU-vinkel på mange nationale historier.

Hvordan ser du EU’s nuværende form som institution?

- EU er jo i krise igen. Og det er jo ikke en nyhed, for EU er altid i krise. Men denne krise er lidt mere fundamentalt, fordi krisen udspringer af, at der er et stort medlemsland, der er på vej ud, og de resterende lande forsøger at finde ud af, hvad der skal være op og ned i EU-systemet.

- Der er en historisk tillidskrise, fordi man i EU-toppen arbejder benhårdt på at skabe et stærkere EU, der bestemmer mere på en måde, hvor man ikke får involveret borgerne. Dermed får man distanceret sig endnu mere fra borgerne i stedet for at inddrage dem i diskussionen om, hvordan fremtidens Europa skal se ud.

I hvilken retning håber du, at EU vil udvikle sig i næste valgperiode?

Samarbejdsgruppe i parlamentet

Europa-Parlamentets medlemmer er placeret i politiske grupper efter politisk tilhørsforhold.

Der er i øjeblikket otte politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Der kræves 25 medlemmer til at danne en politisk gruppe og mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen. 

Folkebevægelsen mod EU er medlem af GUE/NGL, Den Europæiske Venstrefløjs Gruppe/Nordisk Grønne Venstre, den femtestørste gruppe i parlamentet.

- Jeg så gerne, at man havde et nærhedsprincip, der handler om, at borgerne skal have mere indflydelse. Men det har jeg svært ved at se ske, for når jeg går på gangene, så er det tydeligt, at den overordnede dagsorden handler om at flytte mere magt til EU og væk fra Folketinget, borgerne og kommunerne. Man burde lytte til de mange protester, der er rundt omkring i de europæiske lande og flytte mere magt tilbage til borgerne.

Enhedslisten stiller op for første gang til et EP-valg. Du er jo medlem af Enhedslisten, hvordan bliver det at kæmpe om stemmerne mod dit eget parti?

- Det tager jeg meget stille og roligt. Jeg kæmper for Folkebevægelsen, det har jeg altid gjort, og det er jeg meget stolt af at gøre. Alle andre partier skal gøre, som de har lyst og føre valgkamp, som de vil. Det blander jeg mig ikke i, jeg koncentrerer mig om vores egen valgkamp.

Men I skal jo kæmpe om de samme stemmer. Der bliver trængsel på venstrefløjens EU-kampagnespor med to nye partier, Alternativet og Enhedslisten, der stiller op. Hvordan ser du den kamp?

- Vores vælgere kommer ikke entydigt fra venstrefløjen, de kommer også fra andre partier. Men det er klart, at der bliver rift om vælgerne. Med Alternativet og Enhedslisten bliver vi flere, der skal kæmpe om den samme opmærksomhed.

- Men jeg mener, at vores synspunkt er stærkest: At vores demokrati bliver bedre, hvis Danmark melder sig ud af EU, og i stedet laver et tæt samarbejde med EU og resten af verden.

Spidskandidaterne til Europa-Parlamentet

Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

  • 34 år.
  • Fik 63.673 personlige stemmer ved EP-valget i 2014.
  • Dengang afløste hun Søren Søndergaard.
  • Medlem af Enhedslisten.
  • Uddannet cand.soc. i virksomhedsledelse og bachelor i matematik og virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet.
  • Har været organisationskonsulent i Pædagogstuderendes Landssammenslutning og sekretariatsleder for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
  • Bor på Amager med sin mand Christian Bierlich og datteren Stella.

Læs mere om Rinja Ronja Kari her.

Foto: TV 2

Margrete Auken

Margrethe Auken

Margrete Auken

Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti

  • 74 år.
  • Stiller op til sin fjerde valgperiode i Europa-Parlamentet.
  • Har været medlem af Folketinget i 1979-1990 og i 1994-2004.
  • Fik 153.072 personlige stemmer ved seneste EP-valg i 2014.
  • Udannet teolog og sognepræst.
  • Mor til folketingsmedlem og tidligere minister Ida Auken.
  • Gift med litteraturhistoriker Erik A. Nielsen.

Læs mere om Margrete Auken her.

Foto: TV 2

Jeppe Kofod

Jeppe Kofoed

Jeppe Kofod

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

  • 45 år.
  • Stiller op til sin anden periode i Europa-Parlamentet.
  • Fik 170.739 personlige stemmer ved EP-valget i 2014, næstflest af alle.
  • Medlem af Folketinget fra 1998 til 2014, valgt på Bornholm.
  • Bachelor i socialvidenskab fra Roskilde Universitet i 2004 og Master of Public Administration fra Harvard University i 2007.
  • Har arbejdet som ungdomsskolelærer på Nexø Ungdomsskole og lærervikar på Svaneke Skole, på Bornholmstrafikkens færger og som projektkoordinator i international afdeling på Socialdemokraternes partikontor.

Læs mere om Jeppe Kofod her.

Foto: TV 2

Pernille Weiss

Pernille Weiss

Pernille Weiss

Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti

  • 51 år.
  • Afløser Bendt Bendtsen som spidskandidat.
  • Uddannet sygeplejerske, kandidat i sundhedsvidenskab på SDU og har en master i Ledelse og Innovation fra CBS og Institut for Uddannelse og Pædagogik.
  • Har arbejdet som markedsansvarlig for COWI Sundhed, har været chef for Arkitema Sundhed og stiftede i 2008 virksomheden ArchiMed.
  • Har været amtsrådsmedlem i Fyns Amt fra 1996-2004 og var medlem i Dansk Sygeplejeråd i seks år.
  • Har forsøgt at komme Folketinget for Det Konservative Folkeparti uden held.
  • Bor på Christianshavn og er mor til tre voksne børn.

Læs mere om Pernille Weiss her.

Foto: TV 2

Mette Bock

Mette Bock

Mette Bock

Mette Bock, Liberal Alliance

  • 61 år.
  • Medlem af Folketinget siden 2011 og er nuværende kultur- og kirkeminister.
  • Har tidligere været medlem af Det Radikale Venstre og SF.
  • Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og mag.art. i filosofi fra Odense Universitet.
  • Har blandt andet arbejdet som programdirektør i DR, prorektor for videnspredning ved Aahus Universitet, adm.dir. og chefredaktør for JydskeVestkysten, som journalist på Jyllands-Posten og direktør for Muskelsvindfonden.
  • Søster til udenrigsminister Anders Samuelsen.
  • Er gift med seminarielektor Hans Jørn Bock.

Læs mere om Mette Bock her.

Foto: TV 2

Peter Kofod

Peter Kofod

Peter Kofod

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

  • 29 år.
  • Uddannet lærer.
  • Valgt til Folketinget i 2015.
  • Går under navnet 'mini-Tulle' for sin lighed med Kristian Thulesen Dahl.
  • Afløser Morten Messerschmidt, der i 2014 slog alle rekorder i personlige stemmetal, som spidskandidat.
  • Er gift med bulgarske Vasileva Hristov, hvis efternavn han har tilføjet sit.

Læs mere om Peter Kofod her.

Foto: TV 2

Morten Løkkegaard

Morten Løkkegaard

Morten Løkkegaard

Morten Løkkegaard, Venstre

  • 54 år.
  • Valgt til medlem af Europa-Parlamentet første gang i 2009.
  • Blev ikke valgt ved seneste valg, trods 44.010 personlige stemmer, men overtog Ulla Tørnæs’ mandat i 2016.
  • Blev valgt som spidskandidat for Venstre foran blandt andre Søren Gade.
  • Uddannet journalist.
  • Har arbejdet som journalist på Jyllands-Posten og på DR som reporter og studievært på TV-Avisen.
  • Stiftede i 2005 kommunikationsbureauet Løkkegaard Kommunikation.
  • Gift med Connie Dahl Løkkegaard.

Læs mere om Morten Løkkegaard her.

Foto: TV 2

Morten Helveg Petersen

Morten Løkkegaard

Morten Helveg Petersen

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

  • 52 år.
  • Fik ved EP-valget i 2014 76.390 personlige stemmer.
  • Fra 1998 til 2009 sad han i Folketinget for Radikale Venstre.
  • Har arbejdet som administrerende direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier.
  • Har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet.
  • Søn af forhenværende minister Niels Helveg Petersen.
  • Har netop udgivet bogen ’Nu skal Europa videre’.
  • Er gift med advokat Heidi Højmark Helveg

Læs mere om Morten Helveg Petersen her.

Foto: TV 2

Rasmus Nordqvist

Rasmus Nordkvist

Rasmus Nordqvist

Rasmus Nordqvist, Alternativet

  • 43 år.
  • Blev valgt til Folketinget i 2015.
  • Er Alternativets EU-ordfører.
  • Stiller også op til Folketinget, men forlader sit mandat, hvis han vælges til Europa-Parlamentet.
  • Bachelor i design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
  • Har arbejdet som underviser ved blandt andet Designskolen Kolding og Esmod Berlin og som International Brand Manager hos Bitte Kai Rand.
  • Bor sammen med sin ægtemand, Nicolai Østenlund, på Nørrebro.

Læs mere om Rasmus Nordqvist her.

Foto: TV 2

Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

  • 36 år.
  • Blev valgt til Folketinget i 2015.
  • Har været politisk ordfører, EU-ordfører og integrationsordfører for Enhedslisten.
  • Var i 2007-2008 i praktik hos Søren Søndergaard i Europa-Parlamentet.
  • Fra 2008 til  2010 var han medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU.
  • Bachelor i historie fra Københavns Universitet.

Læs mere om Nikolaj Villumsen her.

Foto: TV 2