Morten Helveg Petersen: Jeg kan dårligt vise mig i Tyskland

16x9
Morten Helveg - kandidat til EU-parlamentet for De Radikale. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Morten Helveg Petersen blæser til kamp mod udemokratiske ledere i Ungarn og Polen. Mød Radikale Venstres spidskandidat.

Valget til Europa-Parlamentet

Der er valg til Europa-Parlamentet 26. maj.

Der skal vælges 14 danske medlemmer til parlamentet, hvor der i den nye periode skal sidde i alt 705 medlemmer.

13 indtager deres pladser 2. juli, mens det 14. medlem starter, når Storbritannien forlader EU.

Medlemmerne bliver valgt for en femårig periode.

Europa-Parlamentet er medlovgiver og har sammen med Ministerrådet beføjelse til at vedtage og ændre lovforslag. Det fører desuden tilsyn med arbejdet i Kommissionen og andre EU-organer. 

Der var nærmest ingen anden vej for Morten Helveg Petersen end den politiske.

Med et familienavn med tråde tilbage til bedstefaren, den radikale undervisnings- og kulturminister Kristen Helveg Petersen, og hans far, Niels Helveg Petersen, tidligere udenrigsminister og radikal partileder, var retningen for livet udlagt.

52-årige Morten Helveg Petersen stiller op som spidskandidat for Radikale Venstre for anden gang.

Ved valget i 2014 fik han 76.390 personlige stemmer. Et valg, som bragte partiet tilbage i Europa-Parlamentet efter fem år i mørket oven på et katastrofevalg i 2009, hvor partiet med spidskandidat Sofie Carsten Nielsen floppede fælt.

Morten Helveg Petersens erfaring fra Folketinget består af ni år, fra 1998 til 2009. Han tilhørte partiets højrefløj i modsætning til Margrethe Vestager, og han tabte et kampvalg om næstformandsposten til Morten Østergaard i 2007.

Morten Helveg Petersen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har arbejdet i EU-Kommissionen og i Dansk Industri. Og fra 2009 til 2014 forlod han politik for at være viceadministrerende direktør i brancheorganisationen Danske Medier, indtil han gjorde comeback ved europaparlamentsvalget i 2014.

Han er gift med Heidi Højmark Jensen, som er jurist.

Morten Helveg Petersen
Morten Helveg Petersen Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Du stiller op til din anden periode i Europa-Parlamentet. Hvorfor gør du det?

- Det gør jeg på grund af klimakampen, som jeg har haft meget at gøre med de sidste fem år. Jeg har haft det privilegium at være næstformand i energiudvalget og har siddet med meget energi- og klimalovgivning de sidste fem år. Og det arbejde vil jeg gerne fortsætte.

Radikale Venstre i EU

Nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet:

Morten Helveg Petersen, Jens Rohde (blev valgt for Venstre)

Top 3-kandidater til valget:

Morten Helveg Petersen

Karen Melchior

Philip Tarning-Andersen

Valget i 2014:

6,5 % af stemmerne, en fremgang på 2,2 procent

Hvilke tre mærkesager vil du kæmpe for i EU, hvis du bliver valgt?

- Det vigtigste er klimakampen. Kampen for den grønne omstilling.

- Et friere Europa. Det bekymrer mig meget, hvad der sker i Polen og Ungarn, hvor højrenationale kræfter underminerer de europæiske værdier; statsledere, som ser stort på de demokratiske principper og rettigheder. I Polen og Ungarn er der ikke længere et uafhængigt retssystem, presse- og ytringsfriheden er under pres, og uddannelsesinstitutioner censureres. Jeg mener, der skal være økonomiske sanktioner over for de lande, der ikke overholder værdierne.

- Et stærkere Europa. Vi bliver nødt til at tage bestik af, hvordan Putin og Trump agerer. Trump, som i højere grad trækker amerikanerne ud af internationale forpligtelser. Vi skal se i øjnene, at Europa skal kunne mere selv, også i forhold til sikkerhed. Den ydre sikkerhed i forhold til de ydre trusler og den indre i forhold til terror og kriminalitet.

Hvad har du personligt sat aftryk på i den seneste valgperiode?

- Jeg var chefforhandler, da vi kort før jul landede en aftale om at styrke det fælles tilsyn for el-markeder, Acer, der sørger for, at energiens frie bevægelighed i Europa ikke begrænses.

- Tilsynet spiller en vigtig rolle, for det kan diktere, at landene ikke må begrænse import af den grønne strøm. Jeg har kæmpet mod kulsorte polakker og konservative tyskere, der var imod aftalen, i et omfang, at jeg dårligt nok kan vise mig i Tyskland.

Morten Helveg Petersen med sin far, Niels, i 2005.
Morten Helveg Petersen med sin far, Niels, i 2005. Foto: Keld Navntoft / Scanpix Danmark

Hvordan vil du karakterisere danskernes forhold til EU?

- Problemet er, at medierne interesserer sig ikke meget for EU. Jeg synes, at der er et misforhold mellem den reelle betydning, EU har i danskernes hverdag og så dækningen af det. Målingerne viser, at noget af det, danskerne går mest op i, er klimakampen, og EU regulerer jo langt hovedparten af den lovgivning, vi har med at gøre i Danmark.

- Det, vi laver hernede, har konkret betydning for danskernes hverdag, for klimakampen og for at skabe jobs og vækst på Als, i Bjerringbro eller andre steder.

Hvordan ser du EU’s nuværende form som institution?

Samarbejdsgruppe i parlamentet

Europa-Parlamentets medlemmer er placeret i politiske grupper efter politisk tilhørsforhold.

Der er i øjeblikket otte politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Der kræves 25 medlemmer til at danne en politisk gruppe og mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen. 

Radikale Venstre er sammen med Venstre medlemmer af ALDE, Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, parlamentets fjerdestørste gruppe.

- Det er todelt. Det, der er sket med Brexit, har givet en masse usikkerhed, og det er urolige tider, hvilket gør, at der er større opbakning til EU, end vi har haft i mange år. Over for dét står, at samarbejdet er i en eksistentiel krise, der måske ikke har været større, siden det blev skabt i 1960’erne. Derfor er det et vigtigt valg, for vi kan ikke tage EU og samarbejdet for givet.

- Der er kræfter derude, som vil prøve at destabilisere og underminere det. Det knager, brager, river og flår i samarbejdet i øjeblikket, og vi kan ikke tage EU for givet. Derfor er der brug for, at folk stemmer på kandidater, som vil fællesskabet i stedet for at lade grænsebommene gå i og sige til vælgerne, at landene kan klare alt selv.

I hvilken retning håber du, at EU vil udvikle sig i næste valgperiode?

- Jeg håber, at vi bliver bedre til at løse de fælles problemer. At vi kan rykke endnu stærkere i klimaspørgsmålet, end vi har kunnet de sidste fem år. Det, der sker i øjeblikket, er, at udledningerne af CO2 stiger på verdensplan, og det betyder, at EU skal gå forrest.

- I forhold til migration skal vi investere i partnerskaber med Afrika, sikre de ydre grænser og investere i nærområderne. Alt det og mange andre udfordringer kræver fælles løsninger, og dér håber jeg, at vi bliver bedre til at levere de kommende fem, end vi har formået de seneste fem år.

Spidskandidaterne til Europa-Parlamentet