Mette Bock: Dette er ikke en leg, det er meget alvorligt, og det har betydning for både mit og dit liv
En lang rejse fra mediebranchen til den politiske verden har nu ført Mette Bock til Europa-politik. Mød Liberal Alliances spidskandidat.
Det er noget af en rejse, Mette Bock har været på gennem sit 61-årige liv.
Fra folketingskandidat for SF og Radikale Venstre til minister for Liberal Alliance, fra personlige tragedier til topjobs i mediebranchen, fra kristendom og Grundtvig til magtens centrum i den politiske verden.
Og nu skal Mette Bock forsøge at blive Liberal Alliances første medlem af Europa-Parlamentet.
Hun blev født i Glostrup, men bor i Horsens og blev valgt til Folketinget i 2011. Men inden da var hun blandt andet direktør for Muskelsvindfonden, prorektor ved Aarhus Universitet og havde haft en karriere mediebranchen.
Hendes mediekarriere har taget hende til Jyllands-Posten som journalist, hvorefter hun blev ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten fra 2002 til 2007 og direktør for DR's programproduktion fra 2008 til 2010.
Kandidatgrader i statskundskab og filosofi er den uddannelsesmæssige baggrund hos Mette Bock, der er søster til udenrigsminister Anders Samuelsen og datter til Ole Samuelsen, der var radikalt folketingsmedlem, inden han røg ud i 1973.
Faderens efterfølgende nedtur, der endte i alkoholisme, og hendes lillesøsters død i en trafikulykke har præget Mette Bock, som har sagt, at ”hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå” og betegner fødslen af lillebror Anders, som hun fik lov til at overvære, som sit lykkeligste familieminde.
Som kirke- og kulturminister har hun sat markante præg blandt andet med medieaftalen, der skar hendes tidligere arbejdsplads, DR, med 20 procent med ordene ”DR skal være et smalt fyrtårn.”
Nu forlader Mette Bock Christiansborg, som ikke altid har levet op til hendes forestilling om demokrati: ”Den formelle styreform er demokratiets krop. Men demokrati som samtale og livsform er demokratiets sjæl. Og Christiansborg er ret sjælløst, desværre.”
Hvorfor fravælger du Folketinget til fordel for en plads i Europa-Parlamentet?
- Med Brexit og Donald Trump, der vender ryggen til, Putin, der rasler med sablen og store klima- og migrationsudfordringer står vi over for et skæbnevalg i Europa. Hvis ikke EU besinder sig på at åbne et nyt kapitel, så er der en risiko for, at EU falder fra hinanden. Det ville være en katastrofe både for Danmark og for Europa. I forhold til alt dét, vil jeg gerne gøre min liberale indflydelse gældende.
Hvordan vil du gøre det?
- Da jeg for otte år siden stillede op til Folketinget, var der mange, der spurgte, hvorfor dog gøre det? Folk mente, at der var for meget kritik og bøvl, og man alligevel ikke har nogen indflydelse.
- Når jeg kigger tilbage på de otte år, synes jeg, at jeg har haft stor indflydelse. Så hvis man har de rigtige og gode argumenter, hvis man er flittig og åben over for andre, der mener noget andet end dig selv, så kan man få stor indflydelse. Det kunne man i Folketinget, og det kan man også i Europa-Parlamentet.
Hvilke tre mærkesager vil du kæmpe for i EU, hvis du bliver valgt?
- Fred, frihed og frihandel. Det var dét, man i sin tid skabte Kul- og Stålunionen på. Hvis man fik kontrol over kul og stål, sikrede man freden og friheden, fordi man fik kontrol over våbenproduktionen. Det førte til det første fælles marked og frihandelsområde og senere til EU.
- Freden og friheden er bestemt ikke sikret i Europa, og frihandel er noget, som har skabt økonomisk fremgang og flere muligheder for mange mennesker i EU.
Du kalder dette valg for et skæbnevalg for EU. Hvorfor?
- For det første står vi over for et Brexit, hvor Storbritannien har valgt at vende ryggen til Europa. Vi har stadig store migrationsudfordringer med en voksende befolkning i Afrika. Vi har store klimaudfordringer, og selv om vi gør det godt i Danmark, kan vi ikke løse disse ting alene.
- Så er der diskussionerne om EU kontra de enkelte lande. Lad os tage barsel: Hvorfor skal der være fælles barselsregler i EU i stedet for at overlade det til de enkelte lande at beslutte deres egne regler? Det er noget, EU skal være skarpere på, for hvis man bare fortsætter ad det samme spor uden at gøre det klarere, hvad der er fælles, og hvad der er medlemslandenes suverænitet, så vil vi igen få en øget EU-skepsis.
I hvilken retning håber du, at EU vil udvikle sig i næste valgperiode?
- Jeg håber, at EU bliver skarpere og mere beslutningsdygtig på det grænseoverskridende. At få sikret de ydre grænser er ikke bare en opgave, vi kan overlade til de sydeuropæiske lande og andre lande ved de ydre grænser. Det er en fælles opgave.
- Investering i forskning og udvikling af ny teknologi, som kan hjælpe med klimaløsninger, er også en grænseoverskridende opgave. Så er der det indre marked, hvor der stadig er mange barrierer, som jeg håber bliver fjerner, og derudover skal vi have indgået frihandelsaftaler med andre på trods af Trump.
Hvordan ser du EU’s nuværende form som institution?
- I øjeblikket er EU rystet. Det skyldes ikke mindst Brexit. For et par år siden var det hele migrationsbølgen, der rystede os. Vi skal i det helt taget kigge på, hvad der er fremtidsperspektivet for EU-samarbejdet.
- Den måde, man hidtil har samarbejdet på, har givetvis haft gode grunde, men man har nu behov for reformer, der kan løse de fælles opgaver, vi står over for lige nu. Opgaver som klima, migration og handel skal løses, hvis man skal sikre freden, friheden og frihandelen.
Hvordan vil du karakterisere danskernes forhold til EU?
- Vi kan se, at der er en øget opbakning til EU, og det synes jeg er et udtryk for, at danskernes er et fornuftigt folk. Når et stort medlemsland vil melde sig ud af EU, så kan man se, at det får store konsekvenser også for danske arbejdspladser og virksomheder, dansk fiskeri, studerende osv. Det er ikke bare for sjov, politik er ikke en leg, det er meget alvorligt, og det har betydning for både mit og dit liv. Alt dét er blevet tydelig med Brexit.
Så alle kriserne har åbnet danskernes øjne for EU, måske endda på en positiv måde?
- Ja, de seneste års kriser har skærpet danskerens opmærksomhed på EU. Og jeg synes også, man kan mærke, at EU-debatten måske for første gang er mere nuanceret og ikke kun består af, om man er for eller imod EU, men mere handler om, hvilken vision vi skal have for at udvikle fællesskabet.
