Margrete Auken: Enhedslisten og DF nærmer sig Jurassic Park-tankegang

Hun er landets mest erfarne europaparlamentsmedlem, og hun var med 153.072 personlige stemmer ved valget i 2014 en af de største stemmeslugere.

Margrete Auken er 74 år, men klar til at tage endnu en femårs periode i Europa-Parlamentet som spidskandidat for SF, selv om hun med et grin konstaterer, ”at nogle gange kan jeg da godt mærke, at jeg ikke er 65 mere.” Hvis hun bliver valgt, bliver det hendes fjerde periode.

Margrete Auken er uddannet præst og har været sognepræst ved Frederiksberg Kirke, men blev i 1979 valgt til Folketinget. Her sad hun indtil 1990 og igen fra 1994 til 2004, da hun blev valgt til Europa-Parlamentet, hvor hun har siddet lige siden.

Hun er kendt for sine ligefremme udtalelser, og hun har udviklet sig fra at være en glødende EU-modstander til at være EU-tilhænger. Da danskerne stemte ja til medlemskabet af EF i 1972, meldte Auken sig ind i SF og kaldte EF for ”kapitalens Europa”.

I dag er hun fortaler for det europæiske projekt, hun er tilhænger af mere EU og kalder unionen ”mere borgernær, end danskerne tror.”

Margrete Auken er søster til den tidligere socialdemokratiske politiker og minister Svend Auken og mor til tidligere miljøminister Ida Auken (S). Og så er hun bedstemor til otte børn.

Det er fjerde gang, du stiller op til Europa-Parlamentet? Hvorfor bliver du ved med at stille op?

- Det er, fordi jeg synes, at projektet stadig er spændende. Jeg har stadig kræfter til det, og jeg har mit partis opbakning. Derfor har jeg lyst til at tage en omgang mere. Jeg synes også, at vi trænger til politikere, der kan EU-stoffet, kan engagere sig i det og ikke havner i for og imod-debatter.

Hvilke tre mærkesager vil du kæmpe for i EU, hvis du bliver valgt?

- At få vores regeringer, altså Europarådet, til at arbejde i åbenhed. Det vil hjælpe så meget på EU-debatten på alle niveauer, så eksempelvis journalister kan følge med i alle regeringers lovforberedende arbejde, og så man kan holde dem ansvarlige for det.

- Klimaet prioriterer jeg meget højt. Jeg går hårdt efter helt konkrete mål, som giver mening i forhold til de problemer, vi står over for. Man kan ikke bare håbe på, at det løser sig af sig selv i fremtiden; jeg var fuldstændig rystet over at høre Liberal Alliance sige netop dét.

- Bekæmpelse af skattesnyd har høj prioritet hos mig, og det bliver helt afgørende, at vi kan få fat i pengene fra skattesnyd, for så kan de bruges til at investere i de grønne omstillinger.

Hvad har du personligt sat aftryk på i den seneste valgperiode?

- I den seneste valgperiode er det først og fremmest plastikposeloven, som jeg var hovedforhandler på, og som tog to år at få hjem. Det betyder, at landene enten skal indføre en pris på alle plastikposer eller sætte et reduktionsmål, der indebærer, at hver indbygger højst må bruge 90 plastikposer i 2019 og 40 i 2025. Det vil medføre, at vi vil have nedbragt forbruget af lette plastikposer med over 80 milliarder årligt om ti år.

- Danmark har faktisk ikke implementeret det endnu, men i andre lande har det været en stor succes. Og nu er vi nået dertil, at det også er en mærkesag for EU-Kommissionen, som ellers var meget afvisende over for det.

Hvordan vil du karakterisere danskernes forhold til EU?

- Jeg tror, at EU fylder mere end, det har gjort før. Det vil dog hjælpe gevaldigt, hvis der kommer større åbenhed i processerne i Europarådet, sådan at folk, presse og danske politikere kan følge med i, hvad der foregår. Jeg kan også mærke, at det efterhånden kun er Enhedslisten og DF, der sidder med en forældet for og imod EU-debat, så forældet, at det nærmer sig Jurassic Park.

Ved dette valg er der flere venstrefløjspartier, end der nogensinde har været ved et EP-valg. Kan det medføre en risiko for kannibalisering af stemmer, og er der egentlig overhovedet forskel på de partier?

- Jeg kommer først og fremmest til at påpege forskellen mellem SF og Enhedslisten. Enhedslisten kommer nok til at sige nogenlunde det samme som os, og måske tager de nogle af de stemmer, vi skulle have haft, men det bliver ikke meget. Sidste gang fik jeg 20 procent af Enhedslistens stemmer, og jeg ved, at i deres egne rækker, er der større og større irritation over, at de er på nej-linjen, altså en EU-udmelding.

- Desuden kommer jeg til at sige, at hvis man stemmer på Alternativet, så skal man vide, at man kommer til at give alle stemmer til Radikale Venstre. De to partier er jo gået i valgforbund med hinanden til dette valg. Men hernede i parlamentet stemmer Socialdemokratiet eksempelvis mere progressivt end Radikale, hvilket nok vil komme bag på Alternativet.

Hvordan ser du EU’s nuværende form som institution?

- De valgmøder, vi har haft indtil nu, er kendetegnende ved meget større aktiv deltagelse, end vi har haft det før. Der er mange mennesker, der kommer, og der er gode spørgsmål. Alle diskuterer jo også Brexit. Ude i Europa kan man se, at de grønne partier, som er meget EU-engagerede, går frem i mange lande.

- Det er for mig en vigtig indikator for, hvordan Europa udvikler sig. Dette valg bliver vigtigt, men jeg tror ikke, at de kræfter, der vil ødelægge EU indefra, får særligt stor styrke.

I hvilken retning håber du, at EU vil udvikle sig i næste valgperiode?

- Jeg håber, at vi i næste periode får transparens i vores lovgivningsproces, så det ikke kun er parlamentet, der er åbent, men også regeringerne. Det kan man måske godt kalde en føderal tendens, for det går imod det mellemstatslige, som jo ligger på regeringsniveau. Der er nu ingen udsigt til, at vi får en forbundsstat, men jeg håber på, at vi får meget mere fælles lovgivning.

- Så vil jeg sætte pris på, at vi får flertalsbeslutninger i vores udenrigspolitik, sådan at vi kan agere bedre og hurtigere, og derudover at vi også får flertalsbeslutninger på de grænseoverskridende skatteproblemer.