Jeppe Kofod: Dansk hvidvask-skandale har rystet mange i EU

Fra det østligste Danmark har Jeppe Kofod i sin barndom og opvækst på Bornholm altid haft blikket rettet mod den store verden.

Udenrigspolitik og et globalt udsyn har ført den 45-årige socialdemokrat til Europa-Parlamentet, hvor han i 2014 fik 170.739 personlige stemmer.

Nu stiller han op til sin anden europæiske periode som Socialdemokratiets spidskandidat.

Interessen for det internationale prægede også bornholmerens periode i Folketinget, hvor han som blot 27-årig i 2001 blev sit partis udenrigsordfører og næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn. Efter regeringsskiftet i 2011 blev han formand for nævnet.

Kommentatorer pegede dengang på, at Jeppe Kofod ikke fik en ministerpost, fordi han i 2008 måtte sygemelde sig i fem måneder efter en skandale, der handlede om ”et upassende forhold til en yngre pige på 15 år".

Hans popularitet på fødeøen var dog ikke faldet: Hver fjerde bornholmer stemte personligt på ham ved folketingsvalget i 2011, hvilket var det højeste antal relative stemmer for alle kandidater i hele valget. Ved europaparlamentsvalget i 2014 stemte 31,1 procent af alle bornholmere på Kofod.

Han har siddet i Folketinget fra 1998-2006 og fra 2007 til 2014, og inden da opnåede han en bachelorgrad i socialvidenskab fra RUC samt en master i offentlig administration fra Harvard University i USA.

Son ung var han en del af elevbevægelsen, og han var formand for DSU på Bornholm og medlem af DSU’s forretningsudvalg. Det var også i hans ungdom på Bornholm, at han blandt andet var tjener og steward på Bornholmerfærgerne.

Det var så også fra solskinsøen, at han fik det globale udsyn, der har ført ham til Bruxelles.

- Min tro på det europæiske samarbejde blev styrket af at vokse op på Bornholm, der lå på grænsen af det jerntæppe, der delte Europa, har Kofod sagt.

Det er anden gang, du stiller op til Europa-Parlamentet. Hvorfor stiller du op igen?

- Jeg synes, at EU er vigtigere end nogensinde, hvis vi skal håndtere nogle af de grænseoverskridende problemer og udfordringer, vi står i: Klimaudfordringen, skat og ulighed, et ordentligt arbejdsmarked uden løndumping, og ulovlig migration.

Hvilke tre mærkesager vil du kæmpe for i EU, hvis du bliver valgt?

- En europæisk klimalov, som gør, at vi tager klimakampen alvorligt og indskriver det i vores lovgivning.

- Stop for skattespekulation og økonomisk kriminalitet i EU, så vi kan sikre penge til vores velfærdssamfund i Europa.

- At EU skal spille en stor rolle i verden for at forsvare vores demokrati og frihed, herunder også at vi bekæmper ulovlig migration, og at vi sikrer vores ydre grænser.

Hvordan har man som en dansk politiker, der vil bekæmpe skattespekulation og økonomisk kriminalitet, kunnet mærke, at hvidvaskskandalen er dansk?

- Danmark har jo et godt renomme for god regeringsførelse og ansvarlighed, så det har rystet mange, at der i vores banker og finanssektor ikke har været styr på tingene i forhold til hvidvask.

- Det gør jo også, at når det kan ske i Danmark, kan det ske mange andre steder, så der er et behov for et paradigmeskifte i forhold til grådigheden, som eksisterer i den finansielle sektor. Det, der kendetegner disse sager, er jo, at de er grænseoverskridende, så hvis vi skal stoppe det, skal vi også have et effektivt grænseoverskridende samarbejde i EU.

Hvad har du personligt sat aftryk på i den seneste valgperiode?

- Jeg har stået i spidsen for den mest vidtgående betænkning, altså rapport, vedtaget i Europa-Parlamentet nogensinde i kampen mod økonomisk kriminalitet, hvidvask, skattely og skatteunddragelse. Det handler om at sikre en retfærdig skattebetaling, så store selskaber og rige borgere også betaler skat.

- Den indeholder eksempelvis et forslag om oprettelsen af en slags finansiel politistyrke, som skal samarbejde med nationalt politi. Betænkningen lægger et massivt pres på en række EU-lande, der fungerer som skattely, så de ændrer praksis. Det er lande som Malta, Luxembourg, Irland og Holland, der ikke lever op til skattelovgivningen.

Hvordan vil du karakterisere danskernes forhold til EU?

- Den måde, EU-samarbejdet kan få opbakning og respekt i befolkningen på, er ved at løse problemer som klima, løndumping, grænserne, skattesnyd. Det er vigtigt, at EU-samarbejdet leverer på disse ting. Vi skal bruge samarbejdet på at læse de bekymringer, mange borgere har. Hvis ikke man formår at løse de ting, kan jeg godt forstå, at folk bliver skuffede over EU.

Hvordan ser du EU’s nuværende form som institution?

- Jeg synes, vi står i en lidt bedre situation, end da jeg blev valgt for fem år siden, hvor vi havde en kæmpe økonomisk krise, og Grækenland var på vej ud af Euroen. Vi havde flygtninge- og migrationsstrømme, som vi overhovedet ikke havde styr på.

- Vi er nået et lille stykke, men grundlæggende har vi de samme udfordringer. Der er ting, der har været gode, som at EU-Kommissionen og parlamentet har bakket op om en strategi, der gør Europa C02-neutral i 2050. Det er fint, men nu skal vi også levere politikken til, at det rent faktisk sker, så det ikke bare bliver skåltaler.

I hvilken retning håber du, at EU vil udvikle sig i næste valgperiode?

- Jeg håber, at vi i større grad bruger samarbejdet til at tøjle globaliseringens negative sider, de ting, ved kapitalismen, der er gået over gevind.

- Og så håber jeg, vi får styr på grådigheden og får stillet de folk til ansvar, som ikke lever op til love og regler, der gælder for alle mennesker i samfundet. Vi skal tage kontrollen tilbage fra de kræfter, der er ved at rive vores samfund i stykker.