Hvor stor er sandsynligheden for, at meningsmålingerne tager helt fejl?
ANALYSE: Meningsmålingerne peger i én retning: Blå blok er langt bagud. Men hvor sikre kan vi være på, at de har ret?
De tog fejl af Dansk Folkeparti ved sidste valg. De tog fejl med Trump. De tog fejl med Brexit. Så kan vi overhovedet stole på meningsmålinger?
Nogenlunde sådan lyder et af de spørgsmål, jeg som politisk journalist hyppigst bliver stillet af seere og læsere i øjeblikket. Et helt åbenlyst relevant spørgsmål. Og et spørgsmål, der fortjener et mere nuanceret svar end ja eller nej.
For uanset hvad man synes om det, så er meningsmålinger en del af den politiske dækning og den politiske proces, særligt lige op til et valg. Det bliver garanteret også tilfældet de kommende uger - selvom nogle medier, heriblandt TV 2, under denne valgkamp kommer til at bringe færre målinger, end vi gjorde under valgkampen i 2015.
Stærk slutspurt
Jeg har i en tidligere analyse beskrevet, hvordan det kræver en historisk stærk slutspurt af blå blok, hvis de skal indhente så meget, som de ifølge målingerne er bagud i øjeblikket.
Men det bunder jo alt sammen i den antagelse, at meningsmålingerne har nogenlunde ret. At det rent faktisk forholder sig sådan i virkelighedens verden, at oppositionspartierne samlet set er langt foran. Og hvor sikre kan vi egentlig være på det?
En analyse, lavet af valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet, bringer os nærmere et svar.
Han har sammenholdt meningsmålingerne forud for alle folketingsvalg siden 1990 (otte valg i alt) med de faktiske valgresultater og på den baggrund udregnet, hvor gode målingerne egentlig har været til at forudsige valgresultaterne.
Relativt gode
Konkret tager Martin Vinæs Larsen udgangspunkt i det såkaldte Risbjerg-snit – et vægtet gennemsnit af en lang række meningsmålinger, som i øjeblikket bliver udgivet løbende af Altinget.dk. Adgang til dette kræver dog login, og har man ikke det, findes der andre lignende gennemsnit, som er frit tilgængelige (Berlingske Barometer og Ritzau Index).
Konklusionen i Martin Vinæs Larsens analyse er, at ”målingerne overordnet set har været relativt gode til at ramme valgresultatet.”
Dét illustreres blandt andet af denne graf. Her repræsenterer forudsigelsen x-aksen og det faktiske resultat y-aksen for et parti ved et valg. Jo tættere prikken er på den stiplede linje, jo mere præcist har målingen ramt. Og som man tydeligt kan se, ligger langt de fleste af prikkerne meget tæt på den stiplede linje.
De fleste afvigelser er relativt små. Halvdelen af alle afvigelserne (altså mellem målingernes forudsigelse og det faktiske valgresultat) er under 0,4 procentpoint.
Der er dog også eksempler på, at målingerne rammer helt forbi. Største fejlskud fandt sted i 1998, hvor meningsmålingerne groft undervurderede Socialdemokratiet, der endte omkring fire procentpoint højere end forudsagt.
Næststørste afvigelse fandt sted ved valget i 2015, hvor Dansk Folkeparti som bekendt klarede sig langt bedre, end meningsmålingerne havde forudsagt. Her var afvigelsen omkring tre procentpoint.
Blå bloks hovedpine
Det fastslås også i analysen, at:
* Afvigelsen generelt er størst for store partier og mindst for små.
* At meningsmålinger typisk rammer mindre præcist for partier, der er gået meget frem eller tilbage i forhold til forrige valg. Det er lige nu relevant for eksempelvis Dansk Folkeparti, der i meningsmålingerne bliver spået en markant tilbagegang i forhold til valget i 2015.
* At usikkerheden er stor for nye partier. Ved dette valg er det eksempelvis værd at have i baghovedet, når det kommer til Nye Borgerlige. Her ser vi også, at de forskellige meningsmålingsinstitutter er meget uenige om, hvor stor opbakningen til partiet er lige nu.
Og så konkluderer Martin Vinæs Larsen, at ”de største afvigelser finder vi på blokniveau. Her har målingerne i gennemsnit skudt 1,25 procentpoint ved siden af.”
En ordentlig skævert?
I skrivende stund er stillingen mellem blokkene (og her regnes Alternativet med hos rød blok) i Berlingskes vægtede gennemsnit 54,4 – 45,6 i rødt favør.
I sin analyse påviser Martin Vinæs Larsen på baggrund af de indsamlede tal, at det vægtede gennemsnit af målinger lige før et valg med 90 procents sandsynlighed ligger indenfor +/- 3,5 procentpoint af valgresultatet målt på blokniveau.
Altså er der i omegnen af ti procents sandsynlighed for, at målingerne rammer virkelig skævt i forhold til opbakningen til rød og blå blok.
Men, er det værd at huske, i sådan et tilfælde kan målingerne jo også vise sig at tage fejl i rødt favør og altså have undervurderet rød bloks forspring.
Konklusionen på baggrund af disse tal må altså være, at ser meningsmålingerne dagen inden valget nogenlunde ud som nu, så er der statistisk set få procents sandsynlighed for, at de er så skævt på den, at et flertal rent faktisk vælger at stemme på blå blok.
Men det er samtidig vigtigt at understrege, at sandsynligheden ikke er nul! Det kan godt ske, at målingerne tager så grueligt fejl, omend det altså meget sjældent vil ske.
Er dette valg særligt?
Men er det ikke helt anderledes denne gang, vil mange nok indvende. Er dette valg ikke noget helt særligt? Med mange nye partier, opbrud i de traditionelle blokke og en pludselig ”joker” i valgkampen med det højreradikale Stram Kurs, der i allersidste øjeblik ser ud til at komme på stemmesedlen?
Muligvis, vil mit svar lyde. Den slags er svært at vurdere præcist, og selv garvede politiske eksperter og iagttagere tager ofte fejl, når de forsøger.
Tidligere resultater er ikke nogen garanti for fremtidige. Men tallene i Martin Vinæs Larsens analyse er, som jeg ser det, bedste bud på et troværdigt svar på spørgsmålet: Hvor sandsynligt er det mon, at de tager helt fejl, de målinger?