Hvilken demokrat kommer til at stå overfor Trump i 2020? Her er fire USA-kenderes bud

16x9
Joe Biden, Kamala Harris eller Bernie Sanders? Alle nævnes de som en mulig modkandidat til Donald Trump i 2020 Foto: Handout / Scott Eisen / Saul Loeb / Ritzau Scanpix

Jeg har bedt tre kollegaer om deres bedste bud p√• Demokraternes n√¶ste pr√¶sidentkandidat ‚Äď og vi er langtfra enige.

Efter den tidligere vicepræsident Joe Biden i denne uge meldte sig på banen som den 20. demokratiske præsidentkandidat, burde det demokratiske felt være næsten komplet. Det betyder ikke, at der ikke kommer flere præsidentkandidater på banen. Det skal der nok, hvis man kender Demokraterne ret.

Men her og nu er det sv√¶rt at se for sig, at flere topkandidater med en reel chance for at vinde den demokratiske nominering kommer til at erkl√¶re deres kandidatur inden for en overskuelig fremtid. Skulle Stacey Abrams - der som den f√łrste demokrat i et kvart√•rhundrede var t√¶t p√• at vinde guvern√łrvalget i delstaten Georgia sidste √•r ‚Äď mod forventning meddele sit kandidatur i n√¶ste uge, kan det v√¶re, at vi m√• til tasterne igen.

Jeg har samlet tre dygtige USA-kendere; lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen, TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz og journalist, der d√¶kker USA for TV 2 Jesper Z√łlck.

De tre g√łr status over det demokratiske felt, som det ser ud lige nu. Nedenunder f√łlger bud p√•, hvem der p√• nuv√¶rende tidspunkt st√•r med de bedste kort p√• h√•nden til at blive Demokraternes n√¶ste pr√¶sidentkandidat.

De fire bud

Jesper Steinmetz, TV 2s USA-korrespondent:

Joe Biden
Joe Biden Foto: Handout / Ritzau Scanpix

1. Joe Biden. Topscoreren i √łjeblikket i meningsm√•lingerne. Prim√¶rt fordi han er den mest kendte af kandidaterne, og fordi han stadig nyder godt af at have shinet som Barack Obamas vicepr√¶sident. Han har netop gjort bekymringen om hans evne til at fundraise til skamme ved at samle flere penge ind til sin kampagne det f√łrste d√łgn end Bernie Sanders og Beto O‚ÄôRourke. Han er den midts√łgende kandidat, der kan bringe USA tilbage til en normalitet, som Demokraterne har l√¶ngtes efter siden den sk√¶bnesvangre valgnat i 2016. Og s√• har han godt tag i arbejder- og middelklassev√¶lgerne. Det er i hvert fald antagelsen i partiet.

Bernie Sanders
Bernie Sanders Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

2. Bernie Sanders. Hans store styrke er pr√¶cis det engagement og den √¶gte passionerede vision for landet, som ogs√• bragte ham s√• langt i 2016. Sanders har dygtigt fastholdt sin organisation og sin kerne af kampagnefolk og v√¶ret i stand til konstant at samle penge ind til sin kampagne. Han har klare synspunkter p√• sundheds-, skatte- og uddannelsesomr√•det, som g√łr ham popul√¶r hos de unge og p√• partiets venstrefl√łj. Sp√łrgsm√•let er, om det er nok til at vinde nomineringen som pr√¶sidentkandidat for hele partiet.

Pete Buttigieg
Pete Buttigieg Foto: Kamil Krzaczynski / Ritzau Scanpix

3. Pete Buttigieg. For bare nogle √•r siden ville man have sagt, at amerikanerne aldrig vil sende en homoseksuel mand og dennes mand til Det Hvide Hus. Men for 15-20 √•r siden ville mange ogs√• have forsvoret, at en sort mand skulle blive pr√¶sident i 2008. Mayor Pete - med det umulige efternavn - er talk of the town i √łjeblikket. Der er ikke det tv-talkshow, han ikke har v√¶ret g√¶st p√•. Og alle, der har oplevet ham, er dr√łnimponerede over, hvor velargumenteret han er og kvik til at forsvare sig mod kritik.

Beto O'Rourke
Beto O'Rourke Foto: Scott Eisen / Ritzau Scanpix

‚Äč4. Beto O‚ÄôRourke. Han har skabt sin kampagne p√• at v√¶re en overbevisende taber. Det burde man ikke kunne. Men at han kom s√• t√¶t p√• at sl√• den republikanske senator Ted Cruz i en republikansk stat som Texas, har givet ham et nationalt boost og h√łj ‚Äúname recognition‚ÄĚ. Han br√¶nder igennem med sine positive visioner for landet. Han skovler penge ind fra donorer, og han har f√•et en af Obamas tidligere topfolk med p√• holdet.

Kamala Harris
Kamala Harris Foto: Scott Eisen / Ritzau Scanpix

‚Äč5. Kamala Harris. Hun er kvinde, og hun er sort, og ih hvor det Demokratiske Parti sukker efter at v√¶lge en pr√¶sidentkandidat, der viser, at der er h√łjt til loftet i partiet. Hun har i de forl√łbne √•r markeret sig som en bem√¶rkelsesv√¶rdig politiker i Senatet, der ikke er bange for at g√• i k√łdet p√• sine modstandere. Hun blev landskendt, da hun gik h√•rdt til den kontroversielle h√łjesteretsdommer Brett Kavanaugh under senatsh√łringerne. Hun vil indf√łre et sundhedsv√¶sen med offentlig st√łtte for alle. Et popul√¶rt synspunkt p√• partiets venstrefl√łj, men det kan ogs√• ende med at blive hendes forhindring mod topposten.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet:

Kamala Harris
Kamala Harris Foto: Scott Eisen / Ritzau Scanpix

‚Äč1. Kamala Harris. Med en fortid som Californiens Attorney General har hun flere gange i senatsh√łringer demonstreret sin evne til at skyde med skarpt, n√•r det g√¶lder. Hendes etniske baggrund ‚Äď med en indisk mor og en far fra Jamaica ‚Äď og den omst√¶ndighed, at mange demokratiske v√¶lgere fortsat mener, at turen er kommet til en kvindelig pr√¶sident, g√łr hende til min favorit.

Joe Biden
Joe Biden Foto: Handout / Ritzau Scanpix

‚Äč2. Joe Biden. Det er meget f√• amerikanere, der ikke kan lide ‚ÄĚUncle Joe‚ÄĚ. Han er varm, empatisk, har 50 √•rs politisk erfaring p√• topplan og bringer mindelser om Obama-regeringen. Hans alder er dog et problem ‚Äď han vil v√¶re 78, n√•r han rykker ind i Det Hvide Hus ‚Äď, og s√• er der altid frygten for, at han viser sig som et l√łsg√•ende missil og kommer i problemer.

Bernie Sanders
Bernie Sanders Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

‚Äč3. Bernie Sanders. ‚ÄĚBernie‚ÄĚ synes ikke at have mistet den n√¶rmest kultagtige opbakning, han havde i 2016.

Elizabeth Warren
Elizabeth Warren Foto: Don Emmert / Ritzau Scanpix

‚Äč4. Elizabeth Warren. Den tidligere Harvard-professor har vist sig at v√¶re den absolut f√łrende ‚ÄĚpolicy wonk‚ÄĚ i feltet. Warren er ogs√• en skarp retoriker, men hun har ikke Kamala Harris‚Äô karisma.

Pete Buttigieg
Pete Buttigieg Foto: Kamil Krzaczynski / Ritzau Scanpix

‚Äč5. Pete Buttigieg. Borgmesteren fra South Bend, Indiana, har vist sig at v√¶re en ualmindelig dygtig og tiltalende kandidat, der mod alle odds er stormet frem i meningsm√•lingerne. En anden ‚ÄĚmedia darling‚ÄĚ, Beto O‚ÄôRourke, er tydeligvis blegnet en del p√• grund af ‚ÄĚMayor Pete‚ÄĚ, der synes at have mere politisk substans.

Jesper Z√łlck, journalist, der d√¶kker USA for TV 2:

Kamala Harris
Kamala Harris Foto: Scott Eisen / Ritzau Scanpix

‚Äč1. Kamala Harris. Den californiske senator med r√łdder i Jamaica og Indien har lynhurtigt sl√•et sit navn fast (Kavanaugh-h√łringen hjalp) og har et godt mix af progressive talepunkter p√• sundhed og uddannelse uden at v√¶re for ekstrem til flertallet af moderate demokrater.

Hendes st√łrste styrke er m√•ske prim√¶rvalgskalenderen: b√•de Nevada, South Carolina og hjemstaten Californien ligger tidligt og ligner gode stater for hende. Og s√• er hun kvinde. Demokraterne vil virkelig gerne bryde det glasloft til Det Hvide Hus.

Bernie Sanders
Bernie Sanders Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

‚Äč2. Bernie Sanders. Egentlig tror jeg ikke rigtig p√• Bernie. Han er gammel og vildt venstreorienteret i en amerikansk kontekst. Han er for pokker ikke engang demokrat, men melder sig lidt ind og ud af partiet, afh√¶ngig af om der er pr√¶sidentvalg. Men socialdemokratens ‚Äúsk√łre og ekstreme‚ÄĚ (hans egne ord) ideer ant√¶ndte i 2016 en politisk revolution. Han har n√¶rmest f√łrt kampagne lige siden og med s√• mange kandidater, en proportionel fordeling af delegerede og en kultagtig f√łlgerskare kan han n√• rigtig langt - m√•ske hele vejen - ved hele tiden at slutte i toppen af de enkelte prim√¶rvalg.

Amy Klobuchar
Amy Klobuchar Foto: Loren Elliott / Ritzau Scanpix

‚Äč3. Amy Klobuchar. Mit wildcard. Men her er sagen med senatoren fra Minnesota: Hun er Trumps v√¶rste mareridt. Hun har bevist, hun kan vinde - og stort - i Midtvesten. Hun er kvinde og politisk moderat - som demokratiske v√¶lgere er flest. Hun taler til b√•de arbejderklasse-demokrater, som valgte Trump i 2016, og til bedre uddannede republikanere, som f√łler Trump fordummer deres parti, uden at skr√¶mme dem v√¶k med ‚Äúsocialistisk‚ÄĚ snak. En kvindelig, yngre udgave af Joe Biden, om man vil. Hendes problem er, at hun nationalt er stort set ukendt. Og skal igennem prim√¶rvalg, hvor mere progressive v√¶lgere ser ud til at dominere. Men m√•ske et tidligt boost venter i Iowa - det er trods alt lige om hj√łrnet fra Minnesota.

Pete Buttigieg
Pete Buttigieg Foto: Kamil Krzaczynski / Ritzau Scanpix

‚Äč4. Pete Buttigieg. Det nyeste stjerneskud. Og med god grund. Borgmesteren fra South Bend, Indiana, kan pege p√• st√¶rke resultater fra en by, som var ved at g√• i forfald efter at have mistet produktionsarbejdspladser i tusindvis. Han er ung, lynende skarp, milit√¶rveteran, religi√łs, homoseksuel (ja, det er umiddelbart et plus i det nye, mere progressive Demokratiske Parti) og overalt i medierne. N√• ja, og s√• taler han syv-otte sprog. Pr√łv at google ‚ÄėMayor Pete arabic translator hospital‚Äô eller ‚ÄėMayor Pete norwegian book‚Äô og vurder selv, om han har en chance.

Joe Biden
Joe Biden Foto: Handout / Ritzau Scanpix

‚Äč5. Joe Biden. Amerikanerne kan generelt rigtig godt lide Joe Biden. S√• meget er sikkert. Hans popularitetstal er langt over Trumps. Otte √•r som vicepr√¶sident har styrket hans brand. En Obama-Biden moderat demokrat, som taler til arbejderklassen. Meningsm√•lingerne siger, han er favorit. Jeg ved ikke rigtig. Vil de demokratiske v√¶lgere virkelig have en √¶ldre, hvid mand med tendens til kram og kys, der overskrider gr√¶nser - og som ikke har bevist, han kan vinde et t√¶t valg ‚Äď dengang til Senatet for delstaten Delaware -, siden Nixon var pr√¶sident i 1972?

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker og cand.mag. i amerikanske studier:

Bernie Sanders
Bernie Sanders Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

1. Bernie Sanders. Ironien er selvf√łlgelig til at f√• √łje p√•, n√•r man s√¶tter en hvid, 77-√•rig, uafh√¶ngig senator i spidsen for et historisk mangfoldigt demokratisk felt. Men her er det store sp√łrgsm√•l: hvad vil Demokraterne i 2020 ‚Äď restoration eller revolution? Hvis det er sidstn√¶vnte ‚Äď og det tror jeg - s√• er Bernie Sanders frontl√łberen. Ingen anden kandidat kan if√łre sig den revolution√¶re ridderrustning som Sanders ‚Äď og jeg tror, at de demokratiske prim√¶rvalgsv√¶lgere √łnsker den rene vare i 2020 og ikke en copycat.

Joe Biden
Joe Biden Foto: Handout / Ritzau Scanpix

2. Joe Biden. P√• papiret er Biden forh√•ndsfavoritten. Men den tidligere vicepr√¶sident og 76-√•rige herre er ikke en √•benlys repr√¶sentant for et parti, der bev√¶ger sig mod venstre. Biden er frontl√łberen for dem, der √łnsker en restoration af pr√¶sidentembedets v√¶rdighed efter tornadoen Trump. Bidens fordel er, at han virker til at have en ret fastt√łmret base af √¶ldre, moderate v√¶lgere, der kommer til at holde ham i spil. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er nok. Bidens fordel er til geng√¶ld, at partiets venstrefl√łj kan ende med at blive s√• overbefolket, at den baner vej for en Biden-sejr (hvilket ville v√¶re den ultimative ironi).

Elizabeth Warren
Elizabeth Warren Foto: Don Emmert / Ritzau Scanpix

3. Elizabeth Warren. Den sidste i min trekl√łver i toppen, der vist bedst kan beskrives som rollatorbanden. Rent ideologisk burde den 69-√•rige senator passe som fod i hose til Demokraterne anno 2019/2020. Derudover har Warren netv√¶rket og organisationen, hvilket ikke n√łdvendigvis f√•r den store opm√¶rksomhed, men er vital. Hvis Sanders skulle br√¶nde sammen, vil hun v√¶re det oplagte alternativ. Deri ligger hendes chance og √•rsagen bag den - vil mange nok synes - h√łje placering, jeg giver hende her.

Pete Buttigieg
Pete Buttigieg Foto: Kamil Krzaczynski / Ritzau Scanpix

4. Pete Buttigieg. Den unge borgmester l√łber med opm√¶rksomheden lige nu, og det er ‚Äď bogstavelig talt ‚Äď meget v√¶rd. Sp√łrgsm√•let er, om Buttigieg peaker for tidligt. M√•ske g√•r gassen af Buttigieg-ballonen inden l√¶nge; det er ikke til at sige. Men man skal ikke undervurdere, hvor meget det betyder at klare sig godt i the expectation game ‚Äď og her kan Buttigieg n√¶sten kun overraske.

Kamala Harris
Kamala Harris Foto: Scott Eisen / Ritzau Scanpix

5. Kamala Harris. Jo l√¶ngere tid der g√•r, jo mere bliver jeg overbevist om, at Harris' chancer er overvurderet. P√• papiret har hun et enormt potentiale, men jeg kan ikke se det udfolde sig her og nu, hverken i offentlige optr√¶dener, m√•linger eller kampagnebidrag. Forventningspresset er enormt, s√• Harris kan n√¶sten kun skuffe og er pisket til en tidlig sejr i prim√¶rvalgene. Sker det ikke, tror jeg, at Kamala Harris bliver det demokratiske modsvar p√• Marco Rubios pr√¶sentation i 2016 (den republikanske senator fra Florida var en h√łjtbesunget kandidat op til prim√¶rvalgene, men endte med at skuffe f√¶lt og tabte endda sin egen hjemstat til Trump).

Forbehold og forventninger

Som I kan se, s√• er der et vist overlap mellem vores bud. Til geng√¶ld kommer det ogs√• til at st√• meget klart, at vi ikke er enige i vores vurderinger og prioriteringer. Det er selvf√łlgelig ikke tilf√¶ldigt. Faktisk var det en af tankerne bag at samle denne firkl√łver. Jeg h√•ber, at nedenst√•ende kan v√¶re med til at illustrere, hvor sv√¶rt det er at komme med kvalificerede bud p√• dette tidlige stadie. Vores individuelle vurderinger bygger b√•de p√• √łjebliksmomenter ‚Äď eksempelvis hvem der klarer sig godt i m√•lingerne, har momentum og er god til at indsamle penge ‚Äď samt langsigtede overvejelser omkring, hvilken type prim√¶rvalgskamp, vi mon kommer til at se n√¶ste √•r.

S√• husk: der er fortsat 282 dage til det f√łrste prim√¶rvalg l√łber af stablen i Iowa. P√• dette tidspunkt i valgkampen for fire √•r siden havde den senere vinder af pr√¶sidentvalget, Donald Trump, ikke meddelt sit kandidatur endnu. Det samme sker n√¶ppe hos Demokraterne i denne omgang, men det er v√¶rd at pointere, hvor lang tid ‚Äď og dermed usikkerhed - der er igen.

Lige nu er vi i gang med ‚ÄĚdet usynlige prim√¶rvalg‚ÄĚ, hvor kandidaterne lodder stemningen, udvikler deres muligheder for at samle penge ind, v√¶lger den rette kampagnestab og opbygger organisatoriske netv√¶rk i de enkelte stater. Af samme √•rsag ved vi endnu ikke s√• meget om, hvordan det g√•r for de enkelte kandidater. Det samme g√łr sig g√¶ldende for v√¶lgerkorpset. Vi ved endnu ikke, hvad de demokratiske prim√¶rvalgsv√¶lgere kommer til at v√¶gte h√łjest: er det valgbarhed, kandidaternes politiske profil, en kombination af disse dele, eller noget helt fjerde?

Dern√¶st er der selvf√łlgelig betydelige forskelle i de enkelte kandidaters profiler, prioriteter og problemstillinger. Det g√łr sig b√•de g√¶ldende i forhold til kampagnebidrag, medieomtale, evne til at f√łre valgkamp, den politiske platform og deres m√•ls√¶tninger. For selvom alle kandidater officielt g√•r efter at vinde nomineringen, er der selvf√łlgelig en lang r√¶kke kandidater, som snarere g√•r efter at blive taget i betragtning som vicepr√¶sidentkandidat, eventuel minister i en mulig kommende demokratisk regering eller bare bruger valgkampen til et springbr√¶t til noget helt tredje.

Af samme √•rsag kan du, k√¶re l√¶ser, dermed v√¶re sikker p√•, at vores vurderinger kommer til at √¶ndre sig i l√łbet af det kommende √•r i takt med, at vi bliver klogere p√• en lang r√¶kke af ovenn√¶vnte faktorer.

Så hvem ved, måske får du et gensyn med dette format?