Stram Kurs bruger lovfinte til at samle vælgererklæringer
Et smuthul i loven gør det nemmere for Stram Kurs at indsamle de fornødne vælgererklæringer.
Det yderligtgående islamkritiske parti Stram Kurs har nu samlet underskrifter nok til at stille op til folketingsvalget.
Men partiet har benyttet et smuthul i loven til indsamling af vælgererklæringer - også selv om Økonomi- og Indenrigsministeriet tre gange har bedt partiet om at følge reglerne.
Det fortæller Christine Boeskov, valgkonsulent i ministeriet, til Berlingske.
Ministeriet har kontaktet Stram Kurs 14. januar, 12. februar og 19. marts i år og bedt partiet om at overholde en regel om betænkningstid i forbindelse med vælgererklæringer.
- Vi har ikke fået nogen indholdsmæssige svar tilbage. Vi har fået bekræftelse på, at partiet har modtaget henvendelsen, og at Stram Kurs selvfølgelig vil overholde reglerne. Partiet skrev, at vi senere ville høre nærmere fra en af partiets sekretærer, men vi hørte aldrig noget, og partiet overholder fortsat ikke reglerne, siger Christine Boeskov til avisen.
Sådan fungerer smuthullet
Partiet har lørdag morgen indsamlet 20.981 vælgererklæringer. Det kræver 20.109 erklæringer at blive opstillingsberettiget til Folketinget.
Det er lykkedes partiet at skrabe erklæringerne sammen hurtigt, fordi det har omgået en regel om, at der skal være en periode med betænkningstid.
Når en borger har givet sin stemme til, at et parti kan stille op, skal der gå syv dage, før den stemme bekræftes. Det kan omgås ved, at der skrives under med nem-id med det samme. Det kan man på Stram Kurs' hjemmeside.
Flertal for at lukke lovfinte
Som valgloven er udformet i skrivende stund, har ministeriet ikke mulighed for at erklære vælgererklæringerne til Stram Kurs for ugyldige eller sanktionere partier, der bryder syv dages-reglen. Ministeriet oplevede samme brug af smuthul i valgloven, da partiet Klaus Riskær Pedersen samlede vælgererklæringer nok til at komme på stemmesedlen.
Det fik et flertal i Folketinget til at indgå en aftale om, at smuthullet i valgloven skal lukkes. Det skal ske ved, at indsamlingen af vælgererklæringer fremover skal indsamles via en offentlig portal på internettet.
Men den nye portal skal udvikles og sættes i drift hurtigst muligt, og det bliver tidligst i 2020 på grund af lovgivningsarbejde.
Det har fredag aften ikke været muligt for tv2.dk at få en kommentar fra Rasmus Paludan, men til Berlingske siger han, at han ikke mener, at han og hans parti omgår valgloven.
- Vi omgår ikke valgloven. Ret er gældende ret, og Riskær har vist, at man gerne må indsamle vælgere på den her måde. Så det er jo åbenbart lovligt, siger han til Berlingske.
Der skal være valg til Folketinget senest 17. juni år.