Valg 2019

I 2015 afviste Løkke at pege fingre – men omdiskuteret pressemøde er noget helt andet, siger han

Ifølge statsministeren er det helt fair at afkræve svar fra S inden valget. Mette Frederiksen lover, hun ikke vil lempe udlændingepolitikken.

Under folketingsvalgkampen i juni 2015 var budskabet fra den daværende oppositionsleder, Lars Løkke Rasmussen (V), klart.

- I stedet for at pege fingre ad politiske modstandere synes jeg, at vi skylder os selv, hinanden og ikke mindst danskerne at bruge tiden op til næste valg til en kamp på idéer, sagde han på Folkemødet i 2015.

Men da tre Venstre-ministre tirsdag formiddag holdt pressemøde, var der ingen nye idéer. I stedet handlede det over 20 minutter lange møde udelukkende om at kritisere Socialdemokratiet og så tvivl om troværdigheden af oppositionspartiets løfter på udlændingepolitikken.

Umiddelbart kan det godt se ud til, at pressemødet og Lars Løkke Rasmussens udtalelse fra 2015 står i kontrast til hinanden, men ifølge statsministeren selv lever Venstre fuldt ud op til, hvad han sagde dengang.

- 100 procent, og vi peger ikke fingre ad nogen, siger Lars Løkke Rasmussen tirsdag eftermiddag om pressemødet, hvor Venstre advarede om højere sociale ydelser til udlændinge, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.

Løkke: Et helt fair spørgsmål

Venstres advarsel kommer, fordi de øvrige partier i rød blok ønsker at hæve ydelserne for nytilkomne flygtninge og fjerne kontanthjælpsloftet. Det vil de, fordi ydelserne ifølge dem skaber fattigdom.

Lyn-analyse

Det var meget mystisk og en højst besynderlig måde at holde pressemøde på. Normalt fremlægger man sine egne forslag, men det her handlede udelukkende om at skælde ud på Socialdemokratiet og mistænke dem for, at kursen i udlændingepolitikken ikke ligger fast

Det virker desperat. Valget er ikke udskrevet, men det virker, som om Venstre gerne vil have, at valgkampen går i gang, og at der skal kastes noget mudder hen over midten i udlændingepolitikken.

Socialdemokratiet har ikke meldt klart ud, hvad der skal ske med eksempelvis kontanthjælpsloftet og hjemsendelsesydelsen, der tidligere hed integrationsydelse. Men partiet har tidligere sagt, at kontanthjælpsloftet ikke skal bestå i sin nuværende form, og at der skal flere penge til enlige forsørgere med høj husleje og til flygtningefamilier med børn.

Hvad der konkret skal ske, vil Socialdemokratiet lade en såkaldt ydelseskommission se på efter valget, og når svaret på nuværende tidspunkt er uklart, kan Lars Løkke Rasmussen ikke se noget problem i at afkræve oppositionspartiet svar.

- Det er fuldstændig fair at have det synspunkt, at folk på passiv overførselsindkomst skal have flere penge. Men det er ikke fair ikke at fortælle, hvor meget mere ydelserne skal sættes op. Derfor er det fair nok at stille det spørgsmål, siger Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksen afviser højere ydelser

På pressemødet tirsdag formiddag fremhævede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og udviklingsminister Ulla Tørnæs regeringens udlændingestramninger, som blandt andet omfatter indførsel af hjemsendelsesydelsen, kontanthjælpsloftet og krav om 225 timers arbejde for at få kontanthjælp.

Jeg kommer ikke til at danne en regering, der lemper udlændingepolitikken

Mette Frederiksen

Ifølge statsministeren vil en afskaffelse af de to sidstnævnte betyde, at en flygtningefamilie vil få 10.000 kroner mere om måneden, og det vil ifølge ham gøre Danmark mere populært for asylansøgere.

Derfor kræver han klart svar fra Mette Frederiksen, men onsdag siger Socialdemokratiets formand, at ydelserne for udlændinge ”som udgangspunkt” ikke vil blive hævet.

- Vi har sagt meget klart, at hvis man bare afskaffer ydelserne, som vi kender dem i dag, så vil en familie, der kommer til Danmark med tre børn, få mere end 100.000 kroner ekstra om året til rådighed efter skat. Det, synes jeg ikke, vil være rimeligt over for de mange danskere, der går på arbejde, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Hun nævner dog også, at der er børn, som er udfordret af, at ydelserne er blevet sat ned, og at der ikke skal være fattigdom blandt dem. Hun nævner, at eksempelvis huslejestøtte kan blive en mulighed, men at ydelseskommissionen skal komme med et bud efter valget.

Vil ikke danne regering, der lemper udlændingepolitikken

Mette Frederiksen garanterer, at hun som statsminister vil stå vagt om en stram udlændingepolitik, og derfor mener hun, at Venstre fører skræmmekampagne.

Lars Løkke Rasmussen afviser og forstår ikke, hvordan hun kan komme med den garanti.

Han henviser til, at Socialdemokratiet ifølge ham ikke vil give et klart svar på ydelsesniveauet, og så nævner han også, at Mette Frederiksens forventede støttepartier Enhedslisten, Radikale Venstre og SF vil have ydelserne sat op kombineret med andre lempelser på udlændingeområdet.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Anders Samuelsen (LA).

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr.

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Den politiske leder for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Politisk ordfører Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Stig Grenov (Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen har fået de påkrævede underskrifter og er nu på vej på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal mandag den 29. april 2019.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Senest har Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, truet med aktivt at forhindre Mette Frederiksen i at blive statsminister, hvis ikke hun ruller dele af det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken tilbage.

Det har Socialdemokratiet ellers stemt for sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, og Mette Frederiksen lover, at hun ikke vil annullere det.

- Jeg kommer ikke til at danne en regering, der lemper udlændingepolitikken, siger hun.

Så du vil hellere undlade at danne en regering end at imødekomme ultimative krav på udlændingepolitikken?

- Ja. Jeg er af den klare overbevisning, at vi er nødt til at få strammet op på udlændingeområdet, ellers kan det her samfund ikke komme til at fungere i fremtiden.

Hun henviser til, at flertallet i både befolkningen og på Christiansborg ønsker en stram udlændingepolitik, og derfor mener hun ikke, at nogen skal kunne 'true' sig til lempelser.

Der skal senest være folketingsvalg 17. juni.